Når din teenager vil være: Unik som alle andre

Det er ikke nemt at være mor til en nybagt teenager! Slet ikke når det kommer til shopping af tøj. Det kræver både en engels tålmodighed, en pæn pengepung og det store kørekort i design.

Det er absolut ikke ligegyldigt, hvordan snittet på teenagerens nye bukser er! Skal de være med slideffekter, krølle-look, applikationer eller pyntesyninger, og skal det være en ”low cut” eller ”baggy” model? Jeg spørger bare!

En kold efterårsdag mellem kl. 16 og 17: Jeg går af sted med min store dreng ved siden, og der skal købes nye bukser. Jeg har forberedt mig, dvs. fastsat en beløbsgrænse og tænkt grundigt over, hvad vi gør, hvis der ikke er noget, der ”dur”. Det handler jo ikke bare om at finde et par bukser, der passer, men om at finde de ”rigtige” bukser! Og efterhånden har jeg lært at træde i baggrunden, når vi går ind i butikken, for jeg har for længst opgivet at følge med i, hvad ”det rigtige” er…

Teenager som superforbruger

Selv om vi hører til de familier, der har frabedt sig reklamer i postkassen, er mine børn fuldt orienterede om, hvad der er det sidste nye, hvor det fås, og ikke mindst hvem, der allerede har fået det på skolen. De går på nettet og kigger, de udveksler oplysninger, kommenterer og beundrer hinandens ting. Det er det mest naturlige i verden for dem at vide præcist, hvilken mobiltelefon, hårvoks, neglelakfarve, bærbar computer eller frisure, der hører til det rigtige image. Og de er helt med på, hvilke feriesteder der er smarte for tiden. Og hvilke sodavand og energidrikke, der er seje at rende rundt med i hånden. De er altid informerede og opdaterede og ultrahurtige til at kassere ”det gamle” for at være med på det nye. Enhver butiksejers drøm. Superforbrugeren.

Hvad og hvem vil du være?

Det handler i bund og grund om identitet – om at vise, hvem man er eller gerne vil være. Ud fra de ting, som den unge vælger, er det især for de yngste teenagere (og tweens ikke mindst) tydeligt at se, hvilke forbilleder – typisk modeller, pop- eller sportsstjerner – der er inspirationskilder for valget at tøj, frisure osv.

Det er ikke nyt, at man som teenager er søgende i forhold til sin identitet og sine fremtidsdrømme. ”Hvad vil jeg være?” var en af de mest udlånte bøger på skolebiblioteket, da jeg gik i 9. klasse. Og det handlede ikke bare om at finde ud af, hvilken uddannelse man ville gå efter, men i lige så høj grad, hvordan man så sig selv ”om føje år”. Forældrene ville også gerne have svar: ”Hvad vil du være? Hvad har du lyst til?”. Det handlede om at finde ud af, hvilke evner/talenter den enkelte unge besad, og derudover at definere den livsførelse, rolle og position, som uddannelsen på sigt skulle give adgangsbilletten til.

Tingene symboliserer din teenager

I dag starter det allerede før skolealderen, og her spiller de ting, som barnet og den unge omgiver sig med, en stadig større rolle. Det handler ikke længere bare om at ønske sig den nye matchbox-bil eller barbie-dukke for at lege med den. Tingene og tøjet er bevidste valg, som barnet/den unge træffer for at sende signaler til sine kammerater om, hvem de er, og hvilke ”potentialer” de rummer. Tingene bliver symboler på en bestemt livsform og en bestemt position i fællesskabet og er dermed en vigtig faktor i opbygningen af deres selvsikkerhed og identitet.

Og hvor stiller det så forældrene? Hvordan undgår vi, at vores teenagere bliver slaver af konstant forbrug, modens luner, fællesskabets diktatur og helt glemmer at ”tænke selv”? Den kritiske sans og selvstændighed, som vi nok alle ønsker for vores unge, er jo netop det, der skal sikre, at de faktisk træffer de valg, som reelt passer til dem og deres specifikke forudsætninger.

På sigt vil netop den unges mod til at træffe beslutninger, som stemmer overens med hans/hendes behov, interesser og evner, muliggøre ”det gode liv”, som vores teenager – og vi forældre – drømmer om. Evnen til at stole på sig selv og træffe unikke valg er i yderste konsekvens forudsætningen for et godt selvværd og tryghed i sin egen personlighed. Om det så i udgangspunktet bare handler om at vælge et par bukser.

Tiden er med vores teenagere

Målet for den unge – og dennes forældre – har altid været, at den unge har et afklaret forhold til sin identitet og deraf et godt selvværd. I forhold til forbruget har denne målsætning fået en ekstra dimension i de allerseneste år. Trods – eller måske i kraft af – den stigende tingsliggørelse af identiteten, er der en tiltagende tendens til, at det er vigtigt at finde sit ”eget udtryk”. Jeg har til min store forbløffelse oplevet, at mine børn pludselig er begyndt at bede om hjemmelavede armbånd og hjemmestrikkede strømper – efter en lang periode, hvor jeg blev mødt med et entydigt ”NEJ TAK!” – og en slet skjult, vrængende grimasse, når jeg spurgte, om det havde nogen interesse.

Denne tendens, som bl.a. rør sig i voksenmoden og inden for møbelbranchen, begynder også at slå igennem blandt de unge: Det er ”in” at være unik, at tingene har en særlig detalje, historie eller oprindelse, og dermed så vidt muligt at have noget, som andre ikke har. Denne stræben efter det personlige udtryk også blandt unge blev for mig især tydeligt med lanceringen af diverse mobiltelefontilbehør, f.eks. vedhæng og covers. Tilbehøret skulle skille den unges mobil ud fra de andres, modsat før hvor det blot handlede om at have en af de sidste nye modeller.

Det lyder som en selvmodsigelse, men det virkelig at skille sig ud er moderne: Superstjernerne bliver mere og mere ekstreme i deres klædedragter, og de mikser alverdens genrer og specialeffekter for at sikre, at deres musik og image skiller sig ud fra mængden. Ikke noget med ”at i år går alle med pastelfarver eller dyreprint”. Alt er tilladt til alle tider, og med kombinationen af de forskellige tendenser og stilarter, skiller man sig ud – i tøjet, musikken, udstyret osv. ”Customization” – personliggørelsen af tingene – er slået igennem overalt i vores forbrug.

Hvordan hjælper du din teenager?

Når vi så står der med en ung, som gerne vil være både accepteret i gruppen OG være unik, hvad kan vi så gøre? Vi kan først og fremmest gøre det, vi altid har gjort – siden de var helt små: Sætte de grundlæggende spilleregler og så lade den unge vælge inden for disse rammer.

Det er vigtigt at definere præcist, hvad der kan diskuteres og hvad ikke. Kort sagt: Vælg dine kampe, ellers ender det hele i ballade og frustration. Hvis det f.eks. er mod mors og fars helligste principper, at jeres unge pige/dreng viser ”noget med bart” (hængerøv/stumpebluser), så er det der, at grænsen går. Til gengæld kan I give jer på prisen, om hun/han selv må shoppe (sammen med en ven/veninde), eller hvor længe han/hun skal vente på at få tingen. I stedet for at vente til fødselsdagen, kan der måske indgås en handel om hjælp til en afgrænset opgave eller en ”modydelse”, f.eks. ingen mobil ved sengetid eller ingen brok over lektier i en måned.

Det konkrete indhold af en sådan aftale afgøres naturligvis af den ”kultur” og refleksion, I gerne vil fremme hos jeres teenager. Overvej nøje, hvad det egentlig er, og hvad det VIGTIGSTE er – før I bruser ud med regler og argumenter i en overvældende malstrøm.

Derudover handler det om at støtte jeres unge i at ”overveje” hans/hendes valg og forbrug. Stil spørgsmål til, hvad han/hun går efter og hvorfor: ”Hvad kan du godt lide ved (tingen)…?”, ”Hvad har du brug for, at tingen kan?”, ”Hvad har du tænkt med hensyn til, hvor længe (tingen) skal holde?”, ”Hvor mange penge har du tilbage?”, ”Hvor meget koster tingen/alternativet – er prisforskellen pengene værd for dig?” osv.

Det gode valg er altid en teenagers eget

Huskereglen for dig som forælder er, at når rammerne er overholdt, handler det udelukkende om at hjælpe den unge til at reflektere, ikke at styre ham/hende i en bestemt retning. På den måde styrker du den unges tillid til, at han/hun selv kan træffe et godt valg på egne vegne. Det vigtige er, at de ting, som den unge køber/ønsker sig, afspejler det, han/hun (lige nu) opfatter som sit personlige behov og dermed sin identitet – og ikke alle andres, heller ikke forældrenes.

At din teenager vil ændre smag og holdninger mange gange er mere end sandsynligt, fordi ”legen” med stil, smag og holdninger er mindst lige så vigtig som det enkelte valg. Valgene er blot skridt på vejen, som bevidstgør og modner din teenager i retning af sin ”sande” identitet. Når de så er ovre de allerførste teenageår og eksperimenter, falder der en anelse ro på, og så er der kun tilbage at læne dig tilbage, håbe på det bedste og trække vejret MEGET dybt!