Anoreksi, spiseforstyrrelse – ord, der fremkalder skræmmende billeder af unge kvinder så magre som kz-fanger. Men er der grund til at blive bekymret, bare fordi din teenagedatter taler om at smide et par kilo? Hvornår bliver det sygt at tabe sig? Overlæge ved Center for Spiseforstyrrelser i Århus, Maria Stuhr, fortæller om faresignalerne.
Måske er det helt fint i starten: en teenagepige, der tager fat på hvalpefedtet eller en studine, der vil af med eksamenskiloene. Men for nogle tager det overhånd. De kan ikke stoppe igen, og det at tabe sig bliver til en sygdom, der i værste fald kan blive livsfarlig.
– Et klart faresignal er, når glæden i dagligdagen forsvinder. Når motion ikke mere er for sjov, når tankerne om at holde kalorierne nede og tabe sig kommer til at fylde det meste, siger overlæge Maria Stuhr fra Center for Spiseforstyrrelser i Risskov ved Århus.
De fleste af hendes patienter er piger og unge kvinder. De historier, deres familier beretter, har ofte fælles træk:
– Vi hører tit, at personen har ændret sig. Forældre fortæller, at de slet ikke kan kende deres barn. At hun pludselig blev humørsvingende, ked af det og irritabel. At hun trak sig bort fra venner og familie. Nogle skal pludselig gøre ting på helt bestemt måder. Det kan være maden, der skal ligge på tallerkenen på en speciel måde, forklarer Maria Stuhr.
Spisevanerne ændrer sig: pludselig skal de ikke have kød eller smør, eller vil kun spise bestemte ting. De kommer med undskyldninger for at undgå måltider – typisk, at de har spist et andet sted eller vil spise inde på deres værelse. De piller i maden og ender med kun at få en smule salat, fortæller Maria Stuhr.
– Motionen kan pludselig blive så vigtig, at det er en katastrofe at skulle springe over en enkelt gang, på grund af en fødselsdag for eksempel. Mange bliver også mere optaget af deres udseende.
Mange får også fysiske symptomer: ondt i maven eller hovedet, træthed og dårlig søvn er typiske.
Når en pige har tabt sig betydeligt, kan menstruationen udeblive, det et klart advarselstegn, siger Maria Stuhr.
Hun ser en tendens til, at de, der henvises til Centeret for Spiseforstyrrelser bliver yngre.
– Det kan hænge sammen med, at piger går tidligere i pubertet. Men også med den måde vores samfund er på: de mange krav og valg, unge hele tiden stilles over for. Det kan blive for meget for de mere skrøbelige blandt pigerne – man anses jo snart for at være unormal, hvis ikke man har lyst til at rejse jorden rundt!
Hun mener, især de lettere spiseforstyrrelser ofte handler om andet end mad. Og så må der tages fat om det, i stedet for at fokusere på spisningen alene.
Men selvfølgelig kan det være helt ok for en pige at tabe sig lidt, bare man får sat et mål fra starten, siger Maria Stuhr.
– Få eventuelt egen læge med på banen. Læg en plan, og definer fra begyndelsen, hvornår det er nok.
Noget af det vigtigste er at få talt ærligt sammen, understreger Maria Stuhr.
– At man spørger: Har du det godt? At man siger, når man er bekymret og synes, hun spiser for lidt, eller virker ked af det. Mange af vores patienter siger, de ville ønske, nogen havde sagt det ligeud!
Oprettet: 25. september 2009