Natarbejde kan være kræftfremkaldende

En ny konklusion fra Det internationale agentur for kræft (IARC), som hører under WHO, peger på, at meget natarbejde over en flerårig periode kan øge risikoen for bryst- prostata-, og tyk- og endetarmskræft.

IARC tog for første gang stilling til spørgsmålet om, hvorvidt natarbejde kunne virke kræftfremkaldende tilbage i 2007. Dengang konkluderede ekspertgruppen, at den ændrede døgnrytme sandsynligvis var kræftfremkaldende. Nu har 27 forskere fra 16 lande igen kigget på sagen. Der er nemlig sket et øget dokumentationskrav og kommet en del ny forskning til på området.

Og selv med de skærperede krav til forskning vurderede gruppen i juni i år igen, at natarbejde falder under den kategori, som hedder 2A – sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker. Indenfor IARC’s vurderingssystem er der i alt fire kategorier, som varierer fra utilstrækkelig information til at påvise en kræftfremkaldende effekt til kræftfremkaldende. Kategori 2A er den næstmest alvorlige af de fire.

Natarbejde forstyrrer døgnrytmen

Når natarbejde ser ud til at kunne øge risikoen for særlige typer af kræft, herunder kræft i bryst, prostata, tyk- og endetarm, hænger det i høj grad sammen med den forstyrrelse af den naturlige døgnrytme, som kroppen udsættes for.

Mennesker er nemlig indrettet med en døgnrytme baseret på lys. Celler i hjernen har forbindelse til synsnerven og øjets nethinde, som giver hjernen besked om, hvorvidt det er dag eller nat afhængigt af hvor meget eller lidt lys, der registreres.

Men når man arbejder om natten, og derfor som oftest udsættes for lys imens, bliver den naturlige døgnrytme sat ud af spil. Særligt hormonet melatonin spiller her en rolle.

Hormon styrer kroppens mekanismer

Melatonin dannes primært i hjernen og almindeligvis kun efter, solen er gået ned.

Når det sker, sender hormonet beskeder via blodet til alle kroppens celler og organer, så de hele tiden er synkroniserede både internt og med omverden.

Men når harmonien bliver brudt, som den gør ved natarbejde, kan det være svært for kroppen at finde ud af rytmen og dermed også svært at opretholde de kropslige mekanismer, der hænger sammen med natten og søvnen.

For nattesøvnen er ikke kun til for at undgå træthed. Kroppen er nemlig i gang med en masse processer, mens vi er i drømmeland. Her får den blandt andet mulighed for at genoprette immunforsvaret, rydde ud i affaldsstoffer og reparere fejl i cellerne.

Mange er i risikogruppen

Det er alt sammen uhyre vigtigt for vores generelle sundhed, og det er især manglen på de processer, man mener, kan øge risikoen for kræft.

I Danmark er det mellem 10 og 15 procent af arbejdsstyrken, som arbejder om natten. På verdensplan gælder det for omkring 20 procent. Derfor er det også væsentligt at vurdere sundhedsrisici ved arbejdsformen.

Samlet så forskerne på både epidemiologiske studier og dyrestudier, som ledte til vurderingen. Særligt for brystkræft var der gode og store studier. Blandt andet et studie med over 6000 brystkræftramte og dertilhørende kontrolgruppe fra fem forskellige lande, som viste en sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft – særligt for kvinder, som endnu ikke var gået i overgangsalderen.

Der var dog også studier, som kun påviste en meget lille sammenhæng, men forskerne i ekspertgruppen mente, at en del af forklaringen på det kunne være, at man ikke havde delt kvinderne op efter alder, og at sammenhængen for de yngre kvinder derfor blev maskeret.

Bred empiri bag vurdering

Samlet var der mindre dokumentation for henholdsvis prostata og tyk- og endetarmskræft end for brystkræft. Der var dog studier, som påviste en øget risiko for begge former, særligt blandt dem, som havde mange nattevagter og havde haft det i flere år.

Det holdt sammen med dyrestudierne, hvor man sammenligner forekomsten af kræft hos mus eller rotter, som enten lever med 12 timers lys og 12 timers mørke eller med forstyrrede døgnrytmer, gav altså en bred empiri for, at længerevarigt natarbejde kan øge risikoen for kræft.

Herhjemme kan brystkræftpatienter, som har haft langvarigt natarbejde søge erstatning. Om den ret vil blive udbredt til at gælde for de øvrige kræftformer, er der endnu uvished omkring.