Naturen er den bedste stress-medicin

Naturforsker Simon Høegmark opfordrer os til at sætte tempoet ned og bruge naturen mere aktivt i helbredelse: Om hvordan forskellige former for natur påvirker os.

– Ifølge WHO vil udgifter til folk, der er sygemeldt med stress, overstige udgifter til hjertekarsygdomme i 2020.

– Forskning viser, at folk, der har mange naturbilleder hængende på væggene, har det bedre. Det gælder også på arbejdspladserne! Naturen er et virkeligt stærkt redskab til at forebygge et dårligt arbejdsklima – og at medarbejdere går ned med stress. Det siger Simon Høegmark, som er forsker og naturvejleder for Svendborg kommunes naturmuseum Naturama og psykologisk institut SDU.

Når alene det at have smukke billeder af naturen hængende på væggene kan have en gavnlig helbredseffekt, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor sundt det er at opholde sig i den ægte vare.

– Flere og flere virksomheder og kommuner kan da også se idéen i at bruge naturen som et værktøj til medarbejderpleje. Naturen er ren restitution, forklarer forskeren, der bl.a. bruger sin store viden om naturens helbredende kræfter til at hjælpe mennesker, der går ned med depression, stress eller anden sygdom.

Gennem ”Projekt Vildmænd” tilbyder natur-entusiasten kurophold i naturen. Et rehabiliteringtilbud, som han har udformet for Svendborg kommune i 2015 i et samarbejde med Naturama og Syddansk Universitet. Med bl.a. bål, vand, skov, motion, meditation og uforpligtende samvær i naturen på programmet.

At man nogle gange kommer hurtigst frem ved at gå langsomt, er der ved at udvikle sig en større forståelse for.

Mennesker, som har levet i højt tempo for længe med dertil hørende overfladisk vejrtrækning og stress, lærer, at de skal trække vejret dybt ned i maven og genfinde roen i naturen.

Er man konstant fokuseret og endda for effektiv til at trække vejret afslappet og nyde livet og det, man foretager sig, er man ude på et skråplan, hvor man går glip af livets essens. Mister sin væren:

– Cittaslow-begrebet, som er udviklet i Toscana, handler om enkel og fredfyldt livsstil. F.eks. ved, at man går i dybden i bearbejdning af råvarer og nyder processen. Der er fokus på livskvalitet i alle led undervejs. Man kæler og er omhyggelig med tingene – og der er fokus på det gode liv og livskvalitet. Man nyder at gøre det, siger Simon Høegmark.

Er tempoet vedvarende for højt, gavner det både helbred og effektivitet at sætte farten ned for at undgå de mange fejl, misforståelser og sygdomme, der opstår, når mennesker vedvarende har for travlt og får stress, fordi de ikke holder pauser nok.

– Når folk, der lever i et hamsterhjul på arbejdspladsen eller privat i stedet for at nyde livet, sendes ud i naturen, forebygger man, at de går ned med stress eller bliver ineffektive.

– Det er derfor god økonomi at sanse og bruge naturen som restitution.

– Da jeg selv tidligere arbejdede som formidlingschef og havde meget travlt, begyndte jeg en overgang at vrisse af folk og stresse dem. Til sidst måtte jeg standse op og huske: ”Det er ikke sådan, jeg er” – og jeg måtte trække mig tilbage. For vi skal da helst have lidt af en fest og have det godt. Også når vi er på arbejde, mener naturvejlederen.

I dag, hvor alting mange steder helst skal gå hurtigt, være effektivt og indbringende, går det forcerede tempo mange steder både ud over kvalitet og livskvalitet i hverdagen.

Når Simon Høegmark hjælper stressramte, hører han igen og igen, at folk oplever, at de hele tiden skal tjene flere og flere penge til deres virksomheder.

– Tidligere var der mere tid til at trække vejret roligt og nyde tingene engang imellem, siger naturvejlederen.

Alle kan have stor gavn af naturens helbredende kræfter og beroligende effekt i festlige sammenhænge.

Hvis der f.eks. er spændinger i familier eller mellem kolleger på en arbejdsplads, er alkohol i store mængder til fester ikke nødvendigvis den bedste idé. Alle de uforløste konflikter, som man ikke har haft tid til at tale om og udrede, kan komme frem i lyset på en uhensigtsmæssig måde, når alkohol svækker hæmninger og forstand.

Simon Høegmark opfordrer derfor til, at man i stedet overvejer engang imellem at samles i naturen på en uforpligtende og afslappet måde. Måske omkring en stor gryde mad ved et bål et fredfyldt sted med udsigt til vandet – og uden alle mulige planlagte og påtvungne aktiviteter, der forstyrrer freden.

Det er vigtigt at vælge en enkel og ikke-krævende måde, hvor ingen føler, de skal bevise sig selv. Især hvis der er stærk konkurrence og pres i hverdagen, er det sundt, hvis alle bare skal hvile og være sammen – og kan slappe af, fordi de ikke skal præstere noget.

Der er forskellige naturtyper, som passer til – og påvirker vores skiftende sindstilstande.

1: Overblik og optimisme

– Hvis man står på en skrænt og kigger ud over vandet – måske endda råber lidt, hvis man trænger til det, så befinder man sig i et støttemiljø, hvor man føler sig tryg. Det er et sted, hvor man slapper godt af. Befinder man sig i en krise, kan man her lettere opnå en følelse af, at der alligevel er lys for enden af tunnelen.

– At se horisonten kan styrke optimismen, forklarer han.

Udover at et frit smukt udsyn kan give os et løft tanke- og humørmæssigt, kan vi også komme i tanke om, at vi bare er små. Det kan være sundt og befriende at anerkende sin egen ubetydelighed.

2: Tryghed og stilhed

– Stranden – at være tæt ved vandet, er også et sted, hvor man føler sig tryg, og det er sundt at opholde sig.

– En tunneldal, altså en ådal, hvor der er helt stille, er også godt. Dér, hvor isen engang trak sig tilbage, kan man være isoleret fra lyden af biler og menneskeskabte ting. Eller i en smuk kalkgrav med en sø eller på en ø langt fra storbyens stress. Det er steder, hvor man kan træde ud af verden og ind i naturens rum en stund. Væk fra enhver forbindelse til travlhed, så man lettere kommer ned i gear, siger Simon Høegmark.

3: Frihed og stabilitet

Der er også steder, som kan fremelske en fornemmelse af, at alt er muligt. Og steder, som er særligt velegnede til refleksion, til at sætte i perspektiv og føle samhørighed:

– En bakketop kan give et lille sus af frihed. Og i en skov dykker man lettere ned i dybere lag i sig selv, mens man heles bevidst eller ubevidst af naturen. Her kommer man hurtigt ind i en ubevidst opmærksomhed, fordi skoven formår at give ro og højne spontan opmærksomhed.

– Et gammelt egetræ, som har stået stabilt i naturen i mange år, bedømmer dig ikke og kræver ikke noget af dig. Det giver dig også en fornemmelse af at være en del af noget større, siger Simon Høegmark.

4: Beslutninger og forandringer

Vi kan alle have behov for at gemme os lidt, trække os tilbage en stund. Så kan vi gå i hule for bedre at kunne beskytte og mærke os selv og føle os trygge, f.eks. hvis der skal træffes svære beslutninger, eller når der er store omvæltninger i livet, som kræver tilpasning:

– Så kan man have gavn af at sætte sig i noget vildt: i en naturhule med noget i ryggen på et sted, hvor man kan iagttage smuk natur eller måske mennesker på afstand, tilføjer forskeren.