Sind

Naturlige midler mod angst

Foto: Scanpix/Iris
7. maj 2018

Den invaliderende angst kan være næsten umulig at leve med, men selv angst i mindre skala kan gå alvorligt ud over livskvaliteten. Det kan såkaldte antidepressiver også, ligesom den medicinske løsning langt fra er den oplagte i alle tilfælde. Vi har fundet forskellige råd og midler, du kan plukke mellem, hvis du, eller en du har kær, lider af angst.

Angst kan indtage mange former, men fælles for dem er, at det handler om en irrationel frygt. Du er angst for helt normale situationer, eller du kan ikke berolige din frygt med logiske forklaringer på, at det nok næppe går så galt. Det er helt naturligt at være bange, hvis du befinder dig i en livstruende situation eller oplever en overhængende fare. Det er ikke det, angst handler om. Angst kan styre dit liv uden, at fornuft eller logik kan gøre en forskel. Derfor kan angsten også være rigtig svær at arbejde med: for den ramte, for pårørende og for fagfolk.

Vi kommer med bud på forskellige midler og metoder, der for nogle har givet en god effekt mod angst. Skånsomme metoder, som kan bruges som et alternativ ved angstsygdomme, der ikke er behandlingskrævende, eller som supplement til en eventuel behandling.

Få kontakt til din krop

Mange angstramte oplever at leve rigtig meget i hovedet og har måske en dårlig kontakt til kroppen. Læs også artiklen på side 44 om sanserne.

Psykomotoriske terapeuter – tidligere afspændingspædagoger – kan hjælpe med at få sammenhæng mellem krop og psyke. Ved at behandle kroppen kan der nogle gange låses op for de blokeringer, psyken har.

Når vi er angste, spændes musklerne op som et panser. Derfor kan det under alle omstændigheder være en fordel at afspænde muskler og få styr på åndedrættet igen. Mere ro og kontakt til kroppen er en stor fordel, når der skal arbejdes med blokeringerne.

Homøopati mod angst

Homøopatiske lægemidler er ofte ganske skånsomme, da det potente middel i dem er fortyndet rigtig mange gange. Men hvordan virker det så? Inden for homøopatien mener man, at der afsættes et aftryk i vandet, når det bankes, hver gang det fortyndes.

Det er disse aftryk, der skaber en frekvens, der får midlet til at virke. Har du til gengæld ikke behov for at blive påvirket af denne frekvens, har midlet ingen virkning.

De homøopatiske midler kan være lidt en jungle at finde rundt i, da midlerne ikke må markedsføre sig som havende en effekt. Men forsøg har flere gange vist spændende resultater, når homøopatiske midler bliver testet op imod f.eks. antidepressiver.

Der findes behandlere, som kan hjælpe med at finde de homøopatiske midler, der vil passe til din problemstilling. Vælg f.eks. en veluddannet og klassisk uddannet homøopat ved angstproblematikker.

Der findes flere homøopatiske enkeltmidler i handlen, som kan have en god effekt ved angst:

Chamomilla comp. virker meget afslappende og beroligende.

Belladonna D30 er godt at give ved sengetid – kan anvendes ved psykiske traumer, der har givet vedvarende uro og angst.

Brug også gerne Zincum met. D10 (dagen) eller Zincum val. D6 (natten), da det er beroligende for psyken.

Arg Nit, hvis det drejer sig om angst, der bliver værre og værre op til en deadline (eksamen, køreprøve, undersøgelse m.m.)

Aconite er til chokangst.

Homøopati til børn

Da homøopati er så nænsomme midler, er det også oplagt at bruge dem, hvis du står med et barn, der lider af angst. Her er især Bach Blomstermedicin kendt for at have god effekt. Det er udtræk af forskellige blomsteressenser, som kan hjælpe på forskellige mentale problemstillinger, ubalancer og udfordringer.

Også her kan du finde behandlere – Bach terapeuter – der er uddannet til at sammensætte midlerne specifikt efter behov, men du kan igen prøve nogle af enkeltmidlerne, hvis du kender de bagvedliggende årsager til barnets angst:

Fuglemælk: Egner sig ved traumer med efterfølgende chok og sorg i barnets liv. Fuglemælk healer voldsomme oplevelser – for eksempel voldsomme fødselsoplevelser.

Soløje: Ved meget voldsomme mareridt – f.eks. ‘night terror’. Soløje giver en stor indre ro og mod.

Rød Hestekastanje: Ved bekymring for, at der skal ske noget med andre mennesker f.eks. forældre eller søskende. Giver indre ro og tillid.

Bævreasp: Til særligt sensitive og/eller præmature børn – giver en god generel tryghed.

Akupunktur til den overordnede psyke

Man kan bruge afbalancerende akupunktur til at styrke ubalancer i psyken, som angst jo også er. I behandlingen sættes ultratynde, sterile engangsnåle i bestemte punkter på kroppens energibaner.

I behandling af angst vil man typisk styrke hjertet, så den overordnede psyke rodfæstes, hvilket beroliger og afstresser kroppen, skaber klare tanker, dræner overskudsvarme og bringer hele kroppen i harmoni. Behandleren vil starte med at forsøge at afdække, hvor ubalancen opstår, udfra hvilke andre symptomer, der ses og den specifikke form for angst.

Tryk angsten væk

Der findes flere behandlingsmetoder, hvor man benytter sig af tryk. En af dem er BARS, som hurtigt har vundet indpas.

Behandlingen består i at berøre 32 punkter på hovedet ganske let. De 32 punkter er knyttet til et bestemt livsområde og opløser de blokeringer, vi måtte have.

Ved angst har vores hjerne skabt – ofte ubevidst – nogle historier, som får os til at reagere med frygt. Også selvom vi ikke har grund til at være bange. Teorien er, at BARS kan ophæve de begrænsninger, som disse historier har sat dig under og løfte dig ud over den.

Tankefeltterapi/TFT har lidt samme tilgang til angst. Her arbejder du bare med blokeringer i meridiansystemet (energiflowet indenfor akupunktur) i hele kroppen. Ved at banke let på udvalgte akupunkturpunkter kan stagnationer opløses, og energien kan igen flyde frit.

TFT har den fordel, at du selv kan behandle dig efter behov, når du ved, hvor du skal ‘tappe’ – altså banke let.

Musik beroliger, gavner og styrker

Der er faktisk lavet rigtig mange studier på musikkens indflydelse på både krop og sind. Og flere gange har det vist sig, at musik kan måle sig med medicin, når det f.eks. kommer til angst.

Musik kan både gavne immunforsvaret, dæmpe stresssymptomer og virke angstdæmpende. Derfor kan det bruges både før operation eller ved tandlægen. Tempoet i musikken påvirker vores hjerterytme, så alt efter behov kan vi skrue op og ned for hjerte og åndedræt ved at bruge musik.

Niveauet af stresshormonet kortisol bliver målbart lavere, når vi lytter til musik, ligesom flere studier også viser, at hjernen frigiver dopamin, når tonerne flyder. Og så er musik helt uden bivirkninger.

På apoteket kan du finde cd’erne MusiCure og på musicure.dk kan du streame musik. Derudover har Fønix Musik specialiseret sig i musik til meditative og beroligende formål – find dem på fonixmusik.com og i udvalgte helsekostbutikker.

Mindfulness som supplement

Ved angst er du meget i dine følelsers vold, og her kan mindfulness hjælpe dig med at blive mere bevidst om, hvad der foregår inden i dig. Du træner mindfulness via specifikke mindfulness-meditationer, som du bl.a. kan finde på nettet.

Det kan hjælpe dig med at få et mere bevidst forhold til, hvad der sker og hvorfor, når du bliver angst, hvilket kan hjælpe dig til at finde den rette årsag og behandling.

Visualiseringer og mental træning

Vores tanker påvirker kroppen, som igen påvirker vores psyke. Du kan arbejde bevidst med at påvirke dine følelser og angst ved at visualisere – f.eks. kan du male det ubehagelige indre billede over med hvid maling hver gang, det dukker op.

Du kan også træne dig selv i at lave mere konstruktive, indre billeder, når du slapper af. Hvis du træner, vil du kunne opbygge en vane med at tænke konstruktivt og inspirerende. Det er ikke en teknik, der nødvendigvis kan bruges, lige når angsten er på sit højeste. Men du kan træne dig selv i det på andre tidspunkter og bruge det forebyggende.

Du kan også finde mental træning på lyd på www.carsten.sommerskov.dk – han har lavet mange forskellige mentale træningsprogrammer til både børn og voksne med forskellige udfordringer.


Ubehandlet angst

Hvis angst ikke behandles, kan det føre til flere andre problemer:

  • Søvnforstyrrelser
  • Hyperaktivitet (især almindelig hos børn/unge)
  • Spiseforstyrrelser (over- eller underspisning)
  • Depression
  • Ensomhed (pga. af tilbagetrækning fra social aktivitet)
  • Sociale problemer – evt. mistet job og/eller parforholdsproblemer

Forrige artikelKan du få omega 3 på en plantebaseret kost?

Næste artikelGul, genial – gurkemeje!