Lækkert tilbehør til salaten eller som pålæg
– nødder kan sagtens være hovedretten
6 portioner
250 g champignon
200 g hakkede hasselnødder
150 g porrer i skiver
100 g kogte afkølede ris
3 stk æg
1 dl piskefløde
Timian
Rosmarin
Salt og peber
De hakkede nødder, porrer og champignon i skiver svitses i olie på en varm pande. Rosmarin, timian, salt og peber tilsættes efter smag. Ingredienserne køler af i en skål. Efter afkøling tilsættes under omrøring æg og fløde og til sidst risene. Farsen hældes i et ovnfast fad og stilles i ovnen ved 200° C i ca. 45 minutter.
Tips: Serveres som tilbehør eller som en selvstændig ret med friske grønsager. Dagen efter har du skønt pålæg.