Siden coronapandemien for alvor strømmede ind over verden tilbage i foråret, har et af de helt store spørgsmål været, hvorfor nogle smittede lader til at have et næsten symptomfrit sygdomsforløb, mens andre ender med at dø med eller af virussen. Langsomt kommer der flere og flere forklaringer på de forskellige.
Det er allerede blevet beskrevet, at mennesker, som i forvejen er kronisk syge, eller er ældre og svagere er mere udsatte, ligesom luftforurening også er blevet nævnt som en faktor. Men et nyt studie viser, at også flourstoffer lader til at spille en rolle.
[relateredehistorier]
Flourstoffer er en samlet betegnelse for flere stoffer, som bruges særligt til overfladebehandling af tekstiler og papir, men også i kosmetik. Der findes flere typer af de såkaldte perflourerede alkylsyreforbindelser, og særligt et af disse slår negativt ud, når det kommer til corona.
I studiet har forskerne for Syddansk Universitet set på i alt fem forskellige stoffer, hvoraf fire ikke viste sig at forværre sygdomsforløbet. Men et enkelt gjorde. Forskerne fandt, at stoffet PFBA, som man ellers har ment, kunne bruges som en erstatning for de farligste flourstoffer, så ud til at at have en skadelig virkning.
Når man har anset PFBA for at være mere ufarlig, skyldes det, at stoffet forlader blodbanen hurtigere end flere andre flourstoffer. Desværre viser det nye studie, at stoffet i stedet ophobes i lungerne, og det er her, problemet opstår.
Professor i miljømedicin ved SDU Philippe Grandjean stod i spidsen for det nye studie, som er offentliggjort i medRXiv, forklarer, at baggrunden for at se på flourstoffernes mulige indvirkning i første omgang, skyldes, at man i forvejen ved, at stofferne især ophobes hos særlige grupper i befolkningen.
– Vi ved, at ophobning af fluorstoffer i kroppen især ses hos ældre og hos mænd, som netop er mere sårbare for infektionen. Vi havde derfor mistanke om, at fluorstoffer kunne hæmme det naturlige forsvar mod infektion, udtaler han i en pressemeddelelse.
Forskerne analyserede blodprøver fra 323 patienter i alderen 30 – 70 år. Af dem var 108 ikke indlagte, mens 53 var indlagt på intensivafdelinger og endte med at dø med eller af sygdommen. De resterende patienter var indlagt i kortere eller længere tid.
Prøverne blev analyseret for de fem mistænkte risikostoffer, hvoraf PFBA altså slog negativt ud. Resultateterne bakker op om teorien om, at forskellige typer af forurening kan spille en væsentlig rolle i forhold til udfaldet af en coronainfektion.
Flere EU-lande har sammen med Danmark indstillet, at flourstoffer skal udfases eller forbydes. Det er endnu ikke sket. Derfor opfordrer professor Philippe Grandjean forbrugere til at spørge ind til brugen af stofferne, når de køber tøj, møbler, tæpper og kosmetik, hvor stofferne kan være brugt i produktionen.
Vi bliver alle udsat for forskellige miljøpåvirkninger, og der er stadig meget, der mangler at blive afdækket i forhold til, hvordan de spiller sammen med coronavirus. Men de nye resultater giver lidt mere viden om, hvad man bør forsøge at undgå, hvis man vil passe på sig selv.