Ny forskning i behandling af lavt stofskifte

Sundheds- og Ældreministeriet har uddelt fem millioner til forskning i behandling af lavt stofskifte. Størstedelen af pengene er gået til professor Steen Jeep Bonnema, som i et nyt studie skal afdække, om der er forskel i livskvaliteten ved forskellige behandlingsformer.

Forskningsmidlerne er et resultat af, at regeringen og Dansk Folkepart ønsker at styrke behandlingstilbud til stofskiftepatienter. Ifølge Sundhed.dk bliver 2000 danskere hvert år diagnosticeret med hypothyreose, som i daglig tale er lavt stofskifte.

Sygdommen kan give alt fra træthed, kuldskærhed til træg mave og flere andre symptomer, som kan være hæmmende for en normal hverdag og give nedsat livskvalitet. Behandlingen går ud på at prøve at normalisere stofskiftet ved at tilføre hormonet thyroxin i pille-form.

Men der findes også andre behandlingsmuligheder.

Vigtig viden om ny behandlingsform

Stofskiftet bliver styret af tre hormoner. Thyroxin, forkortet T4, trijodthyronin, forkortet T3 og det stimulerende hormon TSH. Som nævnt er det thyroxin – altså T4, som bliver brugt i standardbehandling, men det er også muligt i Danmark at få det, der hedder kombinationsbehandling.

I kombinationsbehandlingen får man både hormonerne T4 og T3. Behandlingen bliver givet ud fra det, der hedder oplyst information til patienten. Professor Steen Jeep Bonnema forklarer hvorfor:

– Man kan sagtens behandle lavt stofskifte med T3, men det giver bare ikke mening, når man ser på bekymringspunkterne. Behandlingen giver nemlig nogle svingninger i hormonerne, som er langt fra naturlige, og alt hvad vi ved om det, lige nu, er, at det formentligt ikke er sundt på langt sigt.

Der er lavet flere randomiserede blinde studier af kombinationsbehandlingen, som ikke viser nogen positive effekter. Hvad vi til gengæld ikke ved meget om, er behandlingen med thyroid, som er en mulighed i Canada, men endnu ikke herhjemme. Det er der nemlig kun lavet et enkelt studie på. Indtil nu. For thyroid-behandlingen er nemlig også en del af Bonnemas studie.

– Nul hypotesen er, at der ikke er en forskel på behandlingerne, og vi vil så undersøge, om det passer. Men man kan jo sige, at det ikke gav mening at lave undersøgelserne, hvis ikke der kunne være en forskel, siger Bonnema.

Hvilken rolle spiller autoimmuniteten?

Der foreligger allerede en del litteratur på området, – i hvert fald kombinationsbehandlingen – men i det nye studie vil Bonnema medtage faktorer, som ikke har været afprøvet før. Han vil nemlig inddrage et livskvalitetsspørgeskema, som han selv har været med til at designe. Måske vil det give nye indsigter.

Det er ikke kun behandlingsformerne, som studiet vil forsøge at blive klogere på. Det er også den generelle tilstand hos patienterne, som ikke specifikt knytter sig til hormonniveauerne i kroppen.

– Der er meget andet end medicinen, der kan gøre sig gældende i forhold til, at man ikke har det godt som stofskiftepatient. Det vil vi gerne forske i. Blandt andet om den her autoimmunitet, der ligger til grund for sygdommen, har skabt nogle irreversible skader. Det er ikke noget, vi har god data på, men det vil vi også gerne undersøge gennem hjernescanninger, siger han.

Bonnema forklarer, at han ud fra sine livskvalitetsmålinger allerede kan se, at meget af det, der trækker ned, har langt større sammenhæng med den autoimmune reaktion i kroppen end med det lave stofskifte, ligesom han også tror, at en del af patienternes symptomer ikke nødvendigvis er direkte knyttet til deres sygdom.

40 procent af danskerne oplever træthed som et problem

En af symptomerne forbundet med lavt stofskifte er træthed. Men ifølge Bonnema, er det ikke sikkert, at det hænger sammen med sygdommen. Måske skyldes det andre faktorer.

– Der er mange elementer omkring sygdommen, patientens livssituation og samfundet, der kan gøre, at de ikke har det godt. Hvis man laver livskvalitetsmålinger i samfundet, angiver 40 procent, at de er mere trætte, end de burde være.  Det er vel at mærke raske personer uden stofskifteproblemer. Det er klart, at patienter vil forbinde trætheden med sygdommen, men de er måske bare lige så trætte som alle andre. Det er jo et grundlæggende problem i vores samfund, siger Bonnema.

Derfor mener han også, at det er ærgerligt, når debatten om lavt stofskifte primært går på, at det vigtige er, hvilken pille, man får. Han ser et behov for større åbenhed og syn for hele patientens tilstand. Derfor vil studiet også undersøge på den generelle stresstilstand, knoglepåvirkning, kolesterol og andre parametre for at opnå en samlet bedre forståelse.

Studiet skal løbe frem til udgangen af 2021, hvor vi forhåbentligt ved mere om både sygdommen generelt og de forskellige behandlingsmetoder, så patienterne kan få den bedst mulige hjælp i systemet uanset behandlingsmetode.