Nyd dig i form

Det behøver ikke kun være surt og slidsomt at få et bedre helbred. Vi giver dig seks gode bud på vejen til højere livskvalitet.

Nyd morgenmaden

I stedet for at sluge noget hvidt brød og slubre noget kaffe, mens du ordner andre ting, bør du stå tidligt op, så du har god tid. Det betyder så også, at du skal gå ordentlig tid i seng. Men det lønner sig. God tid til at nyde maden og læse avis eller lytte til radioen giver energi til resten af dagen. Morgenmaden er dagens vigtigste måltid, og den bør som udgangspunkt bestå af masser af kostfibre, vitaminer og mineraler. Den populære variation er en omgang grovvalsede havregryn med eksempelvis et snittet æble, en håndfuld mandler og friske bær. Frugt, bær og nødder kan varieres efter smag og årstid, og kan nydes  med økologisk skummet- eller minimælk, mælkeerstatning, gulerodssaft eller yoghurt. Hvis der er 75 gram havregryn i skålen, har du samtidig allerede fået dækket dit daglige behov for fuldkorn.

Få friske bær så tit som muligt

Friske bær er noget af det bedste, du kan byde din krop. Bær har meget få kalorier, og de påvirker ikke blodsukkeret særlig meget. Man kan få ferske bær det meste af året, men frosne bær kan også bruges. De har ikke helt det samme indhold af sundhed, som deres friske søstre, men det er stadig bedre end ingenting. Hav altid hindbær, brombær, blåbær og lignende i fryseren, så du kan lave en smoothie. Køb dem friske i sommermånederne (pluk selv, hvis muligt), rens dem og frys dem ned. Du kan også købe dem frosne i supermarkedet, men der følger en sundhedsrisiko med; frosne bær fra supermarkedet bør efter Fødevarestyrelsens anbefalinger altid koges i mindst ét minut for at dræbe eventuelle bakterier. Efter sådan en kogning, er der ikke mange vitaminer tilbage, og de smattede, varme bær egner sig heller ikke til en smoothie. Bær siges at sinke hjernens aldringsproces, mindske risikoen for hjertekarsygdomme og beskytte mod visse kræftformer.

Bag dit eget brød

Det kan være en jungle at finde rundt i industrifremstillet brøds ingredienslister. Det ene brød har måske et højt fiberindhold, men har samtidig alt for meget sukker og alt for meget salt. Et andet brød er fedtfattigt, men har alt for få fuldkorn. Kom ud over den problematik; bag dit eget brød. Find en enkel opskrift, som du kan variere ud i det uendelige. Eller find selv på. Det er utrolig enkelt. Regn med en halv liter væske til et par gode brød. Regn med 10 til 50 gram gær alt efter hævetid. Brug ca. 50 pct groft mel til 50 pct finere mel – f.eks. halvt fuldkornshvede og 50 pct alm. hvede. Tilsæt eksempelvis honning, salt evt. olivenolie og varier med nødder, frø, figner og hundrede andre ting efter smag og behag. Ælt i mindst 20 minutter, så glutenet kan blive virksomt. Lad hæve, slå sammen og lad efterhæve. Bag ved 200 grader indtil brødet lyder hult, når du banker det under bunden. Det er meget enkelt, og der er en god portion mindfulness i at tage sig tid til at bage et brød.

Lav en kreativ madpakke

Der går alt for ofte rutiner i frokosten – og det er ikke særlig interessant at spise de samme klemmer med den samme spegepølse og den samme leverpostej dag ud og dag ind.  Det er heller ikke sundt eller interessant at spise den samme sandwich eller den samme burger dag ud og dag ind. Det er vigtigt at spise varieret ved alle dagens måltider, så du får alle de vigtige sundhedsingredienser. En nem måde at gøre madpakken mere interessant er at lave lidt mere aftensmad, end der spises. Steg et ekstra kyllingebryst, lav lidt flere grøntsager o.s.v. Tænk kreativt, når du laver madpakke. Hvad med en god suppe på termokanden og godt brød til? Eller lav dine egne minutnudler med grønt og kød, hvor der kun skal tilsættes kogende vand.

Lav madplaner

Det kan lyde kedeligt, men du bliver glad for det i længden. Hvis du ugentligt laver en madplan for de kommende syv dage får du tredobbelt gevinst; du slipper for madspild, du sikrer en varieret kost, og du slipper for mange timer i supermarkedskøer. Lav en madplan, hvor du får fisk mindst to gange i løbet af ugen, masser af grønt, rodfrugter og bælgfrugter. Begræns det røde kød fra svin, okse, kalv og lam til så få gange om ugen som muligt (og her er det lige meget, om det påregnes gennemstegt – det regnes stadig for rødt kød).

Dyrk intervaltræning

Det kan lyde som noget for hærdede sportsfolk, men alle mennesker kan have glæde af intervaltræning. Det handler bare om at dyrke det på dit niveau. Hvis du ikke dyrker egentlig motion, skal du bare vænne dig til at skifte tempi under dine gåture. Det drejer sig om at få pulsen i vejret og ned igen fem til ti gange på en gåtur. Sæt tempoet op, til du bliver stakåndet og ned igen, til din puls er tilbage på normalt stade. Intervaltræning – eller pulstræning, som det også kan kaldes – er godt for din kondition og ekstremt givende for dit overskud.

Kilde: halsa.se