Godt for mave, hoved og hele mekanikken …
SylliFlor er et nyt og spisevenligt kostfiberprodukt af loppefrøskaller (Psyllium husks), der er særligt velegnet som et sprødt og velsmagende fiberdrys på morgenmaden. Produktet kan også drikkes i et glas vand/juice eller spises direkte med en ske og skylles ned med vand.
Loppefrøskallers gavnlige effekt på fordøjelsen og kolesterolindholdet i blodet har været kendt i årevis. Skallernes store vandbindingsevne, der sætter gang i tarmen, har imidlertid den bagside, at de hurtigt bliver tykke og klistrede ved kontakt med vand, yoghurt eller lignende. Den udfordring har danske Biodane Pharma løst ved at tørre loppefrøskallerne på en måde, der giver et sprødt produkt, der ikke klistrer.
SylliFlor findes i tre smagsvarianter: Naturel, Vanilje og Malt. Seneste skud på stammen er SylliFlor Calcium, der er tilsat et tilskud af calcium svarende til en kalktablet pr. dosis. Fås hos apoteker og helsekostforretninger til kr. 125,- for 250 g.
De fleste børn spiser kost med et højt indhold af omega-6 fedtsyrer og et lavt indhold af omega-3 fedtsyrer. Målet er at opnå en balance mellem de to. Når de essentielle fedtsyrer afbalanceres, styrkes mange sundhedsaspekter, inklusive immunsystemet.
Omega-3 findes primært i vildtfangede, fede koldtvandsfisk. Nogle omega-3 fedtsyrer kan omdannes fra plantebaserede kilder, men en kost, der har et højt indhold af omega-6, begrænser faktisk denne konvertering.
Forskning viser, at et renset fiskeolietilskud af høj kvalitet også er en sund og pålidelig kilde til de omega-3 fedtsyrer, som børn behøver for optimal støtte af immunforsvaret.
Nordic Naturals, der har hovedsæde i Californien, USA, har fastholdt deres fokus på omega-3 ernæring siden 1995. Det er den bedst sælgende fiskeolie i USA. Deres Arctic Cod Liver Oil™ er for voksne, der behøver omega-3-støtte til et sundt immunsystem. Både de flydende fiskeolier samt de velsmagende kapsler indeholder mere end den anbefalede daglige minimumsdosis. Til børn er Omega 3 Mini i flydende form eller i bløde tyggekapsler med jordbærsmag en god mulighed. Alle Nordic Naturals-produkter overgår internationale standarder for renhed og friskhed, og alle olier testes uafhængigt for at sikre kvaliteten.
Nordic Naturals fiskeolier forhandles i Helsekostforretninger og hos Matas.
Brød, kiks og kager… De fleste af os elsker det, men hvis diæten står på glutenfri, bliver det nærmest forbudt land. Vi får dog flere og flere glutenfri alternativer på markedet i Danmark, hvilket både er godt for kvaliteten og prisen.
Dr. Schnitzer er et af mærkerne – et tysk firma, der startede for 45 år siden med stenmøller til husholdninger, og som lige siden har arbejdet ud fra værdier om sundhed i ernæring. Det har bl.a. ført til et bredt udvalg af glutenfrie produkter i økologisk kvalitet, så du f.eks. kan sætte tænderne i en snack bestående af brød, kiks eller kage uden at skulle gå på kompromis eller bage selv.
Et studie i American Journal of Clinical Nutrition har rapporteret, at mennesker, der drikker to glas tør rødvin dagligt, har højere mængder af gode bakterier i deres tarme og lavere mængder af skadelige bakterier samt et lavere blodtryk.
Forskerne mener, at indholdet af flavonoider og resveratrol er forklaringen på rødvins gode virkninger, men rødvin uden alkohol nedsatte ikke blodtrykket så meget.
Forskere fra Karolinska Instituttet i Sverige har fulgt mere end 37.000 svenske mænd og fundet, at de mænd, der spiste mest chokolade, havde den mindste risiko for at få et slagtilfælde.
Forskerne samlede viden om deltagernes spisevaner og fulgte deres sundhedstilstand igennem ti år. Deltagerne blev delt i fire grupper efter, hvor meget chokolade de spiste. Gruppen i bunden spiste gennemsnitligt ingen chokolade hver uge, mens gruppen i toppen gennemsnitligt spiste en plade chokolade om ugen. De deltagere, der spiste mest chokolade, havde en 17 pct. lavere risiko for at få et slagtilfælde.
Forskerne mener, at det er flavonoiderne i chokolade, der beskytter mod hjerte- og kredsløbssygdomme, da de er antioxidanter og modvirker både blodpropper og inflammation – også selvom der blev brugt flødechokolade. Det høje indhold af fedt og sukker i flødechokolade skal dog tages med i betragtning, så man ikke overdriver brugen.
Der har i mange år været advaret mod at spise for mange æg på grund af indholdet af kolesterol. Spanske forskere har nu slået fast, at det er raffineret hvid mad med hvidt brød, transfedt og sukker, der er synderne – ikke æggene.
Undersøgelsen omfattede 380 unge, deres kost, legemlige aktivitet og fitness. Det viste sig, at indtagelsen af æg ikke påvirkede fedtindholdet i blodet, fedme, blodtryk og risikoen for hjertet og kredsløbet. Dette var ikke afhængigt af mængden af legemlig aktivitet.
Æg er en billig kilde til protein, mineraler, folinsyre og B-vitaminer. Selvom forskningen var med fokus på unge, er det samme gældende for voksne. (Nutr Hosp. 2013).