Om overlevelse, opdragelse og omega 3-olier…

Børn med hjerneskader er langt mere følsomme overfor dårlig kost, end vi andre, som er i stand til at kompensere for meget af det junk, vi udsætter vores krop for. Det betyder ikke, at den dårlige mad er sundere for os – bare at vores symptomer ikke er så iøjnefaldende.

De fleste af os med sunde og raske børn kan kun forestille os, hvor hårdt det må være at leve med et hjerneskadet barn. At det ligefrem kan være en velsignelse, ville få de fleste til at ryste på hovedet. Men faktisk er børn med særlige udfordringer ligefrem en velsignelse for os alle. De gør det nemlig endnu mere tydeligt, hvor vigtig en sund kost er for os – og hvad kosten kan udrette af mirakler indenfor adfærd, udvikling og livskvalitet.

Når man møder Larz Thielemann og hans datter Sofie, er der to ting, der slår en: Larz’s enorme engagement i datteren og den viden, der kan hjælpe hende, samt Sofies fremskridt og gåpåmod, hendes historie taget i betragtning. Det er også disse ting, der har ført til seneste skud i en skov af resultater siden Sofie’s fødsel – nemlig Børnenes Olie.

– Den var egentlig lavet til Sofie, men hvorfor ikke lave det til alle børn, siger Larz Thielemann om olien, som Nyborggård har udviklet sammen med ham. Olien er en blanding af jomfruolier, som er tilpasset børns behov for essentielle fedtsyrer, men uden f.eks. kæmpenatlys, der bruges i mange blandingsolier. Kæmpenatlys er under mistanke for ikke at være god til børn, der er disponeret for anfald og epilepsi, hvilket i realiteten er alle hjerneskadede børn.

Denne kategori tilhører Sofie. Da hun for 13 år siden blev født, fik hun – højst sandsynligt på grund af iltmangel under fødslen – en hjerneskade, der gjorde hende multihandicappet og gav hende voldsom epilepsi. Hun var dømt til et liv i kørestol og på institutioner. Men skæbnen og hendes forældre ville det anderledes.

Efter et par år med kraftig medicinering, valgte familien en alternativ metode. De rejste til USA for 10 år siden og lærte om den såkaldte Doman-metode. For at gøre en lang historie kort, så ændrede metoden rigtig meget for Sofie – og faktisk også for hendes far.

– Det var Sofies mor, der startede med de alternative metoder. Selv var jeg lidt tungere bagi, som mange mænd nok er. Jeg betalte jo min skat, så samfundet måtte da behandle min datter. Men med Doman-metoden lærte vi, at forældrene er de bedste behandlere. Ingen kender barnet bedre, fortæller Larz Thielemann.

Gode olier kan give mirakler

I dag har han for længst droppet en karriere i reklamebranchen og har nedsat sig som børneterapeut og rådgiver familier med hjerneskadede børn. Via hjemmesider som sundeborn.dk og hjernetips.dk videreformidler Larz Thielemann både sin egen og andres historier, gode råd, artikler og produkter, der kan understøtte arbejdet med at skabe sundere børn. Ikke mindst gode olier med omega 3-fedtsyrer er en del af den kost, der kan udføre mirakler for vores børn.

– Da vi testede olien på familier, fik vi tilbagemeldinger om større parathed, friskhed, mindre trang til sukker og slik, pænere hud og bedre fordøjelse, siger Larz Thielemann. Han ville gerne have lavet en meget billig olie til folket. Prisen er også kommet nedad, sammenlignet med tilsvarende kvalitetsolier, men ikke helt derned, hvor han drømmer om. Alligevel er han stolt over at have lavet en olier målrettet børn – som selvfølgelig også er god for mor og far.

– Når man læser om sundhed, så handler det ofte om fede og ældre, der vil være tynde og endnu ældre. Hvorfor ikke starte med børnene? Her er gevinsten endnu større.

Entusiasmen fejler ikke noget, når Larz taler om børn og sundhed. Det har ellers ikke skortet på sværdslag undervejs, siden han første gang var i medierne. Han tog selv kontakten, da han i sin tid ville fortælle om sin forundring og overraskelse over den store forskel hjemmetræning og kost kunne gøre for sin datter. Men snart dømte medierne familien som fantaster. Og der var ikke meget opbakning at hente fra lægerne.

– Da Sofie kunne gå – hvilket vi havde fået at vide, at hun nok aldrig ville – fik vi at vide, at det havde hun gjort alligevel. Det svarer til at komme til lægen, efter at man har tabt 50 kilo, og han så siger, at det var sket alligevel.

I dag føler han sig dog som en vinder, for her pr. 1. oktober har forældre endelig fået en fast mulighed for at få tilskud til hjemmetræning af hjerneskadede børn.

– Det var en af grundene til, at jeg nedsatte mig som terapeut. For at hjælpe med at starte afgiftningen af børnene og få hjemmetræningen op at køre. Der er mange variationer af hjerneskader – men alle kan udvikle sig. Og uanset hvad, så fylder det lige meget i alle familier at leve med et barn, der har ekstra behov.

Anfaldsfri af olier

Afgiftningen betyder en del for børn med hjerneskader, der f.eks. har været på hård medicin i mange år. Men med afgiftning menes også kost uden kemi. For hvor almindelige børn måske ’bare’ reagerer med hyperaktivitet, overspisning eller aggressivitet, kan en kost fuld af tilsætningsstoffer give børn med hjerneskader eller genfejl svære sygdomssymptomer. I stedet anbefaler Larz så uforarbejdet og økologisk kost som muligt, masser af grøntsager, bælgfrugter til at mætte i stedet for kartofler, samt kød, fisk og selvfølgelig olierne.

– Det er helt vildt med nogle af de mails, jeg får fra forældre. Især om børn med epilepsi, der kan blive helt anfaldsfri, når de får masser af grønt og olie.

I dag møder Larz forældrene tidligere end før, måske fordi forældrene ikke lader sig slå til tåls med at blive holdt hen.

– Milde hjerneskader viser sig desværre ofte for sent. Moren ved det godt, hun fornemmer, at noget ikke er rigtigt. Men lægerne holder hende måske hen. Så først, når barnet er 6-7 år, får de en diagnose. Så er der ofte dømt specialskole og et liv som handicappet.

Hvis der sættes ind tidligere med kostomlægning og træning, får barnet bedre odds. Modsat manges opfattelse handler anbefalingerne, som Larz har plukket ud fra forskellige metoder og teknikker, ikke kun om fysiske øvelser. Maden er en stor del – ligesom den burde være i alle børns opvækst.

– Madtolerance er et større problem, end mange tror. Hvis noget er usundt for almindelige børn, så er det mangedoblet hos hjerneskadede. Immunforsvar, fordøjelse – alt fungerer dårligere. Derfor oplever så mange store resultater bare med en bedre ernæring.

Larz Thielemann peger på, at almindelige børn i gennemsnit har en sygedag i måneden. Sofie har været syg seks dage de sidste otte år.

De forstokkede læger

De sidste mange år har Sofies historie været en historie om fremskridt på fremskridt. Hun både går, løber, læser og skriver i dag. Men i det etablerede system har hjemmetræning med alternative metoder fortsat ry af noget hokuspokus eller er direkte upopulære.

– Metoderne baserer sig ikke på medicin, og forældrene overtager behandlingen, siger Larz, som en forklaring på, hvorfor hjemmetræningsmetoderne ikke vækker lægernes nysgerrighed i højere grad.

– Jeg kender næppe noget fagområde, der er så bange for nytænkning, som lægeverdenen. De lærer, at vi ikke kan gøre noget ved hjerneskader – men hvorfor ikke prøve? Han er heller ikke bleg for at antyde, at pengene har en indflydelse. For i en verden, hvor medicinalindustrien har så store midler, kan det være op ad bakke at være fortaler for metoder, der anbefaler at medicinen stilles på hylden.

– En diagnose som f.eks. ADHD (tidligere kendt som DAMP) har indbragt enorme summer for medicinalindustrien. Tænk hvis børnene kunne klare sig med kostomlægning? Spørger Larz, der mener, at hvis man er i tvivl om, hvad der er sundt, så skal man vælge det, der ikke reklameres for.

Et af de mest hårdføre argumenter, som bliver brugt mod alternative metoder og kostomlægning, er manglen på dokumentation. Selv har Larz været vidne til både Sofie og mange andres fantastiske fremskridt – så han er ikke i tvivl. Til gengæld besluttede han sig for at grave lidt i den populære modargumentation for at finde ud af, hvor meget der skulle til for at dokumentere en effekt. I stedet faldt han over en besynderlig dobbeltmoral.

– Indenfor kirurgien har lægerne ikke den store tradition for dokumentation – de kan jo selv se, hvad der virker. Så når det f.eks. gælder børnekirurgi, foreligger der kun dokumentation for 11 pct. af de indgreb, der udføres og samlet set er kun halvdelen af al behandling i sygehus-væsenet videnskabeligt dokumenteret. Derfor mener jeg, at kravet om dokumentation er en retorisk finte fra lægernes side, som politikerne hopper lige i.

Olier fra morgenstunden sammen med krav

Valget ligger dog først og fremmest hos forældrene. Først og sidst er det her, hovedparten af vanerne og menuen bliver bestemt.

– Morgenmaden afslører meget om kosten. Hvis du ikke får fyldt ordentligt på fra starten af dagen, kan det ødelægge hele dagen. Det gælder os alle, men ikke mindst børn med neurologiske problemer. F.eks. ses det tydeligt hos autister – de bliver ligesom fugle, der søger efter føde hele dagen, hvis grunden ikke bliver lagt fra morgenstunden. For mange familier er morgenmaden det første slag, der skal slås for en bedre livsstil. Morgenmaden må gerne ligne aftensmaden med både protein, olier med sunde fedtsyrer og vitaminer. Og så er der selvfølgelig det evigt tilbagevendende problem med for mange søde sager, der sender blodsukkeret og humøret på rutsjebaneture.

– Sofie rører ikke slik – hun kan ikke lide det. Hvilket jo er positivt, for sukker er noget skidt. Alligevel får rigtig mange børn – ikke mindst børn med særlige behov – rigtig meget af det. Forældrene synes måske, at børnene skal have det lidt ekstra godt som kompensation for alt det mindre gode.

For en mand, der har droppet karrieren i reklameverdenen for at være der for sin datter, har han nogle rimelig afklarede holdninger omkring opdragelse, som han mener, er blevet en by i Rusland. Mange forældre har i starten mange spørgsmål til Larz Thielemann om, hvordan de får børnene til at træne og spise den sunde mad, hvis de nægter. Og der er kun den hårde vej frem for de fleste: stil krav og vær konsekvent.

– Jeg har måske selv lettere ved at tillade mig at stille krav til Sofie, fordi jeg ved, at jeg også er en kærlig far, der har prioriteret min datter.