Optimal næring til dine hjerneceller

Vidste du, at du kan danne nye hjerneceller hele livet, og ovenikøbet holde dem i topform med god hjernemad og daglig hjernegymnastik? Helt ny forskning viser, at det faktisk er muligt for mange også at forebygge hjernedegeneration og frygtede sygdomme som demens og Alzheimer.

Vi lever længere og bliver dermed også flere og flere ældre. En af konsekvenserne er, at antallet af mennesker med demens stiger. En nylig undersøgelse, publiceret i Journal of Alzheimer’s Disease Reports, vurderer, at antallet af demenssyge på verdensplan vil være tredoblet i år 2050. Alzheimer er en hyppigt forekommende demenssygdom, og den er blandt andet kendetegnet ved høje niveauer af inflammation og degenerative proteiner i hjernen.

Sådan en prognose har negative samfundsøkonomiske perspektiver. Men omvendt kan der også findes positive gevinster, hvis fremskrivningen giver anledning til, at vi anvender og udbreder den viden, der i dag foreligger. Viden om mulighederne for at forebygge eller forsinke udviklingen af disse sygdomme.

Det kunne få stor og afgørende betydning for rigtig mange mennesker – og deres pårørende – i forhold til både livskvalitet og -længde.

En gennemgang af al foreliggende forskning fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at det kræver en skræddersyet og målrettet livsstilsindsats at forebygge disse sygdomme. Men den viser også, at det virkelig kan betale sig at gøre en aktiv indsats, hvis vi ønsker at forebygge et stigende antal demente. Hvad der skal til, kan du læse mere om her.

De største risikofaktorer

Demenssyge tilhører en særligt udsat gruppe, der ofte indtager langt mere medicin – også mere bivirkningstung medicin – end andre ældre. Så også set i det perspektiv kan forebyggende tiltag have stor gavnlig effekt.

The Lancet Commission on Dementia Prevention, Intervention and Care har regnet sig frem til, hvilke faktorer, der påvirker risikoen for udvikling af demenssygdomme mest. De fandt, at de hyppigste lidelser, der dokumenteret kan fremskynde udviklingen af demens, er type 2-diabetes, fysisk inaktivitet, høretab, overvægt og forhøjet blodtryk.

Alzheimer bliver ligefrem kaldt type 3-diabetes, fordi udviklingen af sygdommen er tæt knyttet til for høje insulinniveauer, blodsukkerubalancer, øget inflammation og oxidativt stress i hjernens væv. Også høretab har vist sig at spille en rolle, men årsagen kendes dog ikke fuldt ud.

Derfor peger forebyggende tiltag i retning af en blodsukkerstabiliserende, antiinflammatorisk, blodtryksregulerende og aktiv livsstil. Effekten kan øges ved at praktisere daglig hjernegymnastik. Ovennævnte forskning viser også, at det kan være en god idé at være social og kvitte cigaretterne, idet social isolation, depression og rygning menes at være årsag til cirka 14 % af alle demensdiagnoser i verden. Rygning alene øger risikoen for demens med 60 %.

Du er, hvad du spiser

Læger har i mange år pointeret, at det, du spiser, kan påvirke dit hjerte. Nu er der hastigt voksende evidens for, at det samme gælder for din hjerne. Forskning viser, at særligt maden har betydning for dine hjernecellers sundhedstilstand.

Indtag af en række fødevarer og samtidig udeladelse eller reduktion i indtaget af andre peger ifølge denne forskning på at kunne reducere risikoen for udvikling af demens og Alzheimer.

Det du skal have mere af, er ting som økologiske grønsager, bælgfrugter, fisk og ekstra jomfruolier.

Mens du skal skrue ned for rødt kød, kødpålæg, raffinerede fedtstoffer, animalsk mættet fedt, færdigretter, fastfood, sukker og glutenholdigt brød.

Den mad, du vælger at spise hver dag, har særdeles stor betydning. Du kommunikerer med din krop og dine celler via den mad, du sætter til livs, ligesom du vælger, hvilke byggesten nye celler og signalstoffer skal bestå af.

Du kan således enten vælge mad, der nærer dine hjerneceller og stimulerer til nydannelse, eller mad, der gør lige det modsatte, nemlig øger dannelsen af inflammation og hjernedegenererende proteiner. Genetisk disposition, rygning og motion spiller selvfølgelig også ind.

Spis som i Middelhavslandene

Professor Michael Wagner fra Universitetshospitalet i Bonn har med sit forskerteam for nylig vist, at Middelhavskost med mange grønsager, bælgfrugter, frugt, fisk og sunde fedtsyrer, kan have en beskyttende effekt mod proteinaflejringer i hjernen og hjernedegeneration.

I studiet deltog 512 forsøgspersoner med en gennemsnitsalder på omkring halvfjerds år. 169 af dem var raske. 343 havde begyndende eller var i højrisiko for udvikling af Alzheimers sygdom. Forskerne udførte hjernescanninger (MRI), målte flere af deltagernes niveauer af skadelige proteiner i hjernevæsken, ligesom samtlige forsøgspersoner gennemgik en række neuropsykologiske tests, hvor man undersøgte deres kognitive evner og hukommelse.

De deltagere, der spiste en usund kost for eksempel med meget kød, sukker, hvidt brød, fastfood og dårlige olier, havde højere niveauer af inflammation og degenerative biomarkører end dem, der regelmæssigt spiste en middelhavskost med flere grønsager, fisk og ekstra jomfruolier. I hukommelsestestene klarede de deltagere, der ikke fulgte middelhavskosten, sig også dårligere end dem, der regelmæssigt spiste grønnere og sundere.

Spiller glutenholdig mad en rolle?

Høj inflammationsgrad indgår som en væsentlig faktor i relation til udvikling af demens og Alzheimer.

Indtag af glutenholdig mad kan hos nogle fremme en kronisk inflammatorisk tilstand, og dermed potentielt føre til inflammation i hjernen og øget risiko for udvikling af Alzheimer.

Helt ny forskning, foretaget af professor Alessio Fasano fra Harvard Medical School, har vist, at et højt indtag af gluten kan provokere tarmens bakterier til at danne stoffet zonulin, der er i stand til at ødelægge bindingerne, de såkaldte tight junctions, imellem cellerne i tarmslimhinden. Det kan dermed øge tyndtarmenes gennemtrængelighed og føre til tilstanden utæt tarm.

På denne måde kan ufordøjede proteinkæder eller mikrobielle amyloider fra tarmen komme ind i blodbanen og aktivere immunforsvaret. Immunforsvarscellerne reagerer ved at danne masser af inflammationsfremmende cytokiner, som i værste fald kan føre til kronisk inflammation, demens og Alzheimer.

Et andet aspekt er, at ny dansk forskning har vist, at et højt indtag af glutenholdig mad kan ændre sammensætningen af mikrobiotaen, der er betegnelsen for de cirka to kilo mikroorganismer, vi har i tarmen. Det påvirker også signaleringen og aktiviteten i hjernen. Derfor indgår en kost uden glutenholdig mad i de seneste forebyggende anbefalinger i forhold til Alzheimer.

Nøgleordene er blodsukker- og insulinbalance

Høje insulinniveauer kombineret med høje blodsukkerniveauer er noget af det værste, din organisme ved. Kroppen vil i sådanne tilfælde gøre alt, hvad den kan, for at komme ud af tilstanden, der udover at skabe ubalance, øget fedtlagring, træthed, inflammation og stress også er belastende for kroppen.

Efter en periode udtrættes bugspytkirtlen, så den producerer mindre og mindre insulin. Resultatet er type 2-diabetes.

Et forskerhold fra Warren Alpert Medical School har vist, at såvel insulinresistens (forstadiet til type 2-diabetes) som type 2-diabetes øger risikoen for kognitiv degeneration og udvikling af type 3-diabetes, som i dag er en betegnelse for Alzheimers sygdom. Der kan således være stor forebyggende og sundhedsfremmende effekt i en blodsukkerstimulerende og insulinregulerende livsstil.