Passion er en fantastisk kilde til energi

Engageret i over 120 virksomheder i mere end 50 lande og far til tre børn under 4 år skal der en stor portion energi til for at få enderne til at mødes. Men Christian Stadil er god til at tvinge sig ned i kroppen, være til stede i nuet og mestre sit mentale overload. Han bruger åndedrættet, faste, kunst og iværksætteri som kilder til energi.

Hvis nogen er blevet tabt og langtidsmarineret i en døbefont af ginseng og colanødder, må det være 45-årige Christian Nicholas Stadil. Den velklædte og energiske erhvervsleder og Hummel-ejer, der bl.a. er kendt for sin optræden i karrierepanelet i Go´ morgen Danmark og programmet Løvernes Hule på DR1, taler hurtigt og for det meste punktumfrit. Den ene sætning galoperer som en vild og gal af sted efter den forrige, gerne sadlet op med engelske ord. Men trods tempoet er meningen langt fra en herreløs hest, for budskaberne løber rent over målstregen hver gang.

– Jeg har high energy og taler meget, især når det er om noget, jeg er passioneret omkring. Og jeg er heldigvis så privilegeret, at jeg professionelt får lov at arbejde med det, jeg brænder allermest for.

Christian, som lige er landet for tre dage siden efter en måned i Thailand med sin forlovede, Alice Brunsø, og deres tre små børn, vil egentlig helst tale om sine projekter og ikke så gerne om sig selv. Mens han speedsnakker entusiastisk om sit seneste initiativ, Mätfoods – et økologisk fødevarebrand med vokseværk – skænker han både en kop grøn te og et glas vand op, selvom han allerede har gang i en kop koffeinfri kaffe.

I sit arbejdsliv har han også gang i mange områder på én gang. Som et flerdimensionelt renæssancemenneske kombinerer han vidtfavnende interesser og arbejdsområder med en livsnydende og selvreflekterende leveform. Sammen med sin far, Thor Stadil, har Christian grundlagt det globale konglomerat THORNICO, et sammensat miks af virksomheder inden for shipping, fødevarer, teknologi, ejendomme, emballering, finansiering samt sports- og modetøj.

– Jeg bruger en del af min tid på Mätfoods sammen med min kæreste og hendes veninde, sundhedsbloggeren Sofie Bentzen. Sofie er cand. scient. i human ernæring og hammerdygtig. Hun har formået at lave nogle sunde barer, der både er lækre og mætter, uden at de smager for meget af figenstænger. Det er utrolig sjovt at arbejde med min kæreste og hendes veninde, og det er ekstra spændende, fordi vi er de første i verden, så vidt jeg ved, der har skabt en bar med æggehvideproteiner. Mät-barer er til mennesker, der gerne vil have en sund snack og hjælper samtidig sultne børn i Swaziland, fordi vi giver et æg til dem for hver bar, vi sælger.

 

Mätfoods indskriver sig således i Christians kongstanke og ledelsesfilosofi, Company Karma, der i sin essens handler om, at man skal give for at få. For Christian er det interessant, hvad en virksomhed vælger at gøre, når den har tjent penge. Indtil videre betyder det blandt andet, at Europas største grønne parkeringshus er etableret, Afghanistans og Sierra Leones fodboldslandshold får store donationer, og der forskes i at nedbringe brugen af antibiotika i hønsefarme.

– At starte en virksomhed er hard work og kræver lange dage, mange timer og masser af energi. For en måned siden spurgte et udenlandsk blad mig: ”hvordan er det at være en succes?”. Men jeg bruger aldrig selv det begreb, for hvornår skal man lave stregen i sandet og sige: ”så nu er jeg en succes”? Der er altid problemer og kæmpe risici forbundet med at drive forretning. Men det holder mig ikke søvnløs. Jeg har et rigtig godt sovehjerte, sikkert fra min tid i livgarden som soldat.

 

Den unge Christian var særlig glad for militæret og senere hen for at være på utallige af retreats i Japan, Korea, Indien, Kina, Tibet og Thailand. Her fandt han struktur og faste rammer. Han stiftede også bekendtskab med hårde, langvarige, siddende zenmeditationer, oprindeligt kaldt Dhyana. En enkel og meget præcis form for meditation, hvor stillingens perfektion er afgørende.

– En halv times hverdagsmeditation er slet ikke så effektiv for mig, som når jeg mediterer i så lang tid, at det bliver fysisk. Mange er ikke klar over, at meditation kan være fysisk hård. Men efter et par timer i lotusstilling producerer du ligeså mange endorfiner, som hvis du løber 20 km. For sådan en med mit hoved er det ret godt at lave noget med kroppen. I zenmeditation og krigeryoga får jeg en udpræget kropslig erfaring, der tvinger mig ned i kroppen. Og når man er så cerebral, som jeg er, er det vigtigt.

Christian prøver at forklare, hvad det er, der foregår i hans hoved, og hvad han mener med ”cerebral” og bruger i den forbindelse det engelske ord ”ruminate”, der direkte oversat betyder at tygge drøv.

– Jeg er nok lidt ude af en OCD-tangent uden en egentlig diagnose, men jeg vil hellere kalde det ‘monkey mind’. Monkey mind er noget med at have nogle tematikker oppe i hovedet, som bliver ved med at køre i ring, og som ikke er konstruktive eller relaterer sig til en dagligdagsproblematik. Jeg er blevet bedre med årene, men jeg har stadig et pift af det, og det slipper mig aldrig, tror jeg.

 

For at dressere de opmærksomhedskrævende aber på øverste etage og slukke for tankemylderet har Christian siden ungdomsårene søgt hjælp i buddhismens sindsvidenskab og i fysisk hård træning som thaiboksning, men fundet allerstørst hjælp i form af åndedrætsteknikker.

– Meditation har jeg afsøgt og udøvet, siden jeg var 12 år gammel. Så har jeg haft lange pauser, hvor jeg har været optaget af amerikansk fodbold eller bodybuilding, og hvad ved jeg. Det giver mig energi at lave noget fysisk hver dag – det skal jeg helst. Det kan godt være, at det kun er et kvarter, men det tvinger mig ud af hovedet og ned i kroppen. Jeg har et anneks med klatrevæg, sandsække og udstyr til kampsport og styrketræning. Men jeg bliver mere og mere klar over, hvor fantastisk åndedrættet er, og hvad det kan.

– I dag har jeg mere glæde af åndedrætsteknikkerne end f.eks. meditationen, som jeg dog stadig praktiserer et par gange om ugen. Åndedrætsøvelser derimod er en fast del af min hverdag. Med fokus på åndedrættet træner jeg evnen til at være til stede. Åndedrættet gør, at jeg hele tiden kan vende tilbage til nuet. Og i nuet findes der ingen stress eller bekymring. Jeg benytter interchanging nostril breathing og 4-7-8-teknikken. Min påstand er, at hvis du udøver åndedrætsteknikken 4-7-8 tre til fire gange om dagen over en måned, vil du kunne opleve en mærkbar forskel.

 

4-7-8-teknikken er udviklet af Andrew Weil, en læge ved University of Arizona, og som navnet antyder, er den bevidste vejrtrækning baseret på en optælling af langsomme, rytmiske ind- og udåndinger, hvorved sindet trækkes væk fra distraktioner og mod en centreret tilstedeværelse. Behovet for at blive centreret og grounded blev specielt tydeligt for Christian, da han prøvede det, han kalder en fysisk nedsmeltning i år 2000.

Sammen med sin far havde han købt det konkursramte Hummelfirma, hvor skuden skulle vendes, og sportsmærket skulle relanceres som et modebrand.

– Jeg rejste jorden rundt og var til seks messer i streg i New York, Tokyo, Berlin, Amsterdam, London etc., og når messerne var slut, tog vi ofte i byen. En dag vågner jeg i Berlin, er helt rundtosset og kan kun gå sidelæns. Jeg tænkte, hvad søren er det her? Det fortsætter faktisk i ret mange dage, før det ebber ud.

– Da jeg læser om mine symptomer, finder jeg ud af, at det har været stressrelateret. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg havde fysisk stress med alt for høje niveauer af kortisol, adrenalin og dopamin. Men jeg lærte noget af det. At genkende symptomet. Og så trække vejret dybt. Som jeg også gør nu.

 

Mad er også energi, og med roller som forretningsmand og familiefar støder Christian på mad i alle afskygninger. I morges var der gedigen morgenmadsgrød på programmet, senere er det stor dansk frokost med direktionen i Danske Bank, og i morgen står den på flere retter på Søllerød Kro med en koncerndirektør fra en af verdens største fødevarevirksomheder. Men ligegyldigt, hvordan en uge ser ud, faster den 88 kilo store mand mindst en dag og gerne to, hvis det harmonerer med familien.

– Jeg har brugt fasten som et fast greb i 25 år nu. Fasten gør mig skarp, jeg får ekstra energi, og så reducerer jeg mit generelle kalorieindtag. Det bedste ved fastedagen er, at dagen efter er min mavesæk blevet væsentlig mindre. På den måde starter jeg et positivt momentum, hvor jeg, fordi jeg føler mig slank, får lyst til at spise mindre portioner fremadrettet. Hvad mad angår generelt, er jeg ikke fanatisk, men jeg tænker over, hvad jeg spiser og forsøger at leve low on carbs.

– Men der er ikke noget værre, end hvis folk er hellige. Jeg elsker en bajer og nørder en del med vin. Og jeg elsker lakridser og is, og vi får nok en god pizza fra den lokale italiener en gang om ugen. Forleden med jetlag efter Thailandsferien og ekstra appetit havde vi derhjemme lyst til at prøve noget andet end grød med gryn, frø, kokosolie og frugt og købte økologiske guldkorn. Så spiste jeg fire portioner. Det smagte herregodt.

 

Når andre siger ”ferie i Thailand”, tænker de måske på ren afslapning, men Christian og hans abesind kan ikke kun ligge på en strand.

– En ferie er bedst for mig, når jeg får lov at arbejde lidt og være aktiv. I Thailand kunne jeg thaibokse på hotellet, tage en kajaktur ned langs kysten og læse en masse, for kunst, film og litteratur giver mig også masser af energi. Jeg er mega bognørd, køber 10-15 bøger om måneden og sidder ofte om aftenen iført pandelampe inde under dynen for ikke at vække vores lille datter, der ligger og sover i sengen.

– Det er også godt at have fået børn. For så er der hele tiden noget, man skal. En anden ting, jeg har fået foræret ved at få børn, er, at de tvinger mig til at slippe bevidstheden om selvet, og det er rigtig sundt for mig. Min opmærksomhed bliver rettet på dem frem for på mine tanker. Det er fantastisk. Og så er de så sjove. Min ældste søn, Winston, på snart 4, der godt kan sidde og meditere sådan for real, tager nogen gange pis på mig, når han sidder på toilettet med en påtaget henført mine og yogisk håndstilling.

Christian har excelleret tilstedeværelse til fulde, mens han har talt, tænkt og drukket både sit vand, sin te og sin kaffe. Nu skal han videre til frokostmødet med banken.

 

---

Christian Nicholas Stadil 45 år, erhvervsleder og far til tre børn, som han har sammen med Alice Brunsø. Student fra Herlufsholm Kostskole. Uddannet sergent i Den Kongelige Livgarde. Begyndte at lave forretning i 1992 som 21-årig. Opkøbte sammen med sin far – den danske erhvervsleder Thor Stadil – i 1999 Hummel og vendte virksomheden til succes.