Skøn

Pletfjerner

– tanker, betragtninger og forslag om pigmentforandringer og aldersbetingede pletter på huden.

Foto: Shutterstock
26. september 2023

Der er mørke pletter, brune, blå og røde…

Der er små og store. Der kan være lyse pletter, hvor pigmentet er forsvundet. De mørke kan måske være hyperpigmentation af forskellige grunde, modermærker, hormoner, ar, genetik, kost, sol. Lyse pletter kan være en følge af en ufarlig naturlig svamp i huden eller vitiligo med større lyse plamager. Noget kan være genetik og arveligt, andet ren sol- eller aldersbetinget.

“Forebyggelse er nemmere end at kurere”

Man kan gøre noget på overfladen med sin hudpleje, men vil man støtte huden indefra gennem god kost og kosttilskud, giver det længerevarende resultater og kan i mange tilfælde hindre forværring og understøtte opheling.

Læs også: Pigmentforandringer i ansigtet

Antioxidanter og hyperpigmentering

  1. Antioxidanter spiller en vigtig rolle i at forebygge og mindske skader. Det anbefales at indtage fødevarer af god kvalitet, der er rig på naturlige antioxidanter for at øge deres tilstedeværelse i kosten.
  2. Antioxidanter kan også hjælpe med at gøre huden mere tolerant over for solens stråler og blåt lys fra skærme. Dette kan være særligt nyttigt for at opretholde en sund og beskyttet hud.
  3. Uens hudtone er helt normalt og kan opstå uanset alder eller hudfarve. Mørke pletter kan dannes som følge af solskader eller ar. Hyperpigmentering og hvide pigmentpletter kan være til gene for mange mennesker. Men fregner og charmerende pletter behøver ikke nødvendigvis fjernes, hvis de er ufarlige og ikke generer.
Pletfjerner - forebyggelse af pigmentering

“Pletter er kun generende, hvis man synes de er. Der er masser af metoder til at fjerne eller dæmpe dem – og resten er bare charme.”

Hvor dybt stikker pletten?

Hvis det handler om generende brune pigmentpletter, er det værd at undersøge, hvor dybt de sidder. For sidder de dybt, er det vigtigt, at en professionel behandler tager sig af det, så man ikke laver skader på sin hud. Derfor er det heller ikke meningen, at de peelinger, man kan købe med hjem, skal gå for dybt. De kan dog gøre en forskel i forhold til at ensarte huden, gøre den mere klar og bedre i stand til at optage hudplejeprodukterne.

Det er værd at kigge på, hvordan man understøtter indefra, så pletter i huden ikke så nemt opstår igen. Det ser ud til at give den mest vedvarende effekt, når man med kost og evt. kosttilskud indtager gode sunde kilder til antioxidanter. Samtidig med en eventuel behandling og forebyggelse udefra.

Ofte anbefaler man ikke at få lavet meget peelende behandlinger i sommerhalvåret, for selvom huden og cellerne bliver flotte og aktiverede, bliver de samtidig mere eksponeret for solens stråler. Derfor anbefales det at få lavet de mere dybdegående behandlinger i vinterhalvåret.

Generelt får man meget mere klar hud af at peele, men samtidigt skal dette heller ikke overgøres.

Flere typer hyperpigmentering


Hyperpigmentering er en generel beskrivelse af overproduktion af vores naturlige pigment i huden, melanin. Det er langt mere almindeligt at have ’ujævnt’ hudpigment end ikke at have det. Det kan komme i ansigt og på krop, der jævnligt har været eksponeret for solen, eller fra ar osv. Så selv om nogle af os synes, det er irriterende eller generende – alt efter hvor meget og hvor mange og hvor – så er det ganske normalt.

Det er ofte på ansigt, bryst og hænder, man ser hyperpigmentering. Det skyldes, at huden over tid bliver eksponeret for UV-stråler og såkaldt ’blåt lys’ fra bl.a. fra solen og fra vores skærme. Her nævnes tre typer af hyperpigmentering:

Solskader

Når huden igennem tid har være eksponeret for UV-stråler (både UVB og UVA, men også såkaldt “blåt lys”), får huden mere og mere vanskeligt ved at regulere sin egen melaninproduktion. Det medfører pigmentpletter på huden.

Postinflammatorisk

Postinflammatorisk hyperpig-mentering ser man ofte efter akne, ar eller andre hudskader. Spise masser af rene fødevarer, grøntsager og frugt høje på antioxidanter.

Melasma

Er en form for hyperpig-mentering, man ofte ser i forbindelse med hormonelle forandringer som f.eks. graviditet eller skjoldbruskkirtel-ubalancer. Tilstanden er ofte bedre om vinteren, da det ofte bliver værre af at blive udsat for sol.

Hybenkerneolie - skønhedskonsulent giver råd om a-vitamin

Det er nemmere at forebygge end at helbrede, så det giver resultat at have nogle gode solvaner i forhold til skygge, sol, kasketter osv. I din hudpleje skal du sørge for serum og cremer med antioxidant som f.eks. C-vitamin og ellers gerne med indhold af granatæble, hvid te, hybenkerne m.fl.

C- og E-vitamin er gode antioxidanter, der både kan hjælpe med at reducere, men også beskytte cellerne mod fremtidige UV-skader

Forrige artikelEn verden af svampe

Næste artikelDrømme: Tolk og bliv klogere

Tine Juul Andersen

Skønhedskonsulent
Skribent på Naturli siden 2012.