Mange par drømmer om at få et barn, men det er ikke altid så lige til – og det kan der være mange grunde til. En af dem er mandens sædceller og dermed hans fertilitet. For hvis svømmerne ikke har energi nok til at nå – og trænge ind i – ægget, kan kvinden være nok så fertil, uden at der kommer børn til verden.
Infertilitet eller nedsat frugtbarhed er desværre et problem for op imod 20 procent af danske par. Det betyder ikke, at det er umuligt for parrene at få børn, men at det sandsynligvis vil kræve ekstra hjælp eller opmærksomhed, hvis projekt barn skal lykkes. Især to tilskud kan hjælpe her.
Der er mange variabler, der spiller ind i forhold til, hvor let det er for et par at blive gravide. Kvindens alder, manglende ægløsning, ubalance i hormonerne eller ophobning af giftstoffer såsom kviksølv, er alle med til at påvirke kvindens evne til at blive gravid.
Men selvom det måske kan virke nærliggende først at skele til potentielle fertilitetsudfordringer hos kvinden, kan det også være manden, som er udfordret.
Mandens sædkvalitet og særligt cellernes evne til svømme op til ægget og herefter trænge ind i det er fuldstændigt afgørende for at skabe et barn. Og det står desværre ikke for godt til med de danske mænds sæd. For selvom koncentrationen af sædceller egentlig steg i nullerne, har en stor procentdel af cellerne skader eller dårlig motilitet (bevægelsesevne).
Faktisk viser en undersøgelse fra Rigshospitalet i 2012, som så nærmere på sædkvaliteten hos unge mænd, at de i gennemsnit kun havde 68 procent motile sædceller, og at 93 procent af cellerne var anormale. Det betyder, at kun en ud af fire mænd i undersøgelsen havde optimal sædkvalitet.
Ligesom kvinders fertilitet kan påvirkes af en lang række indre og ydre faktorer, er der også mange facetter, som kan påvirke mænds sædkvalitet og heldigvis også noget, man selv kan gøre som mand for at forbedre den.
Sædkvaliteten kan dale, hvis manden tager forskellige typer af medicin, er påvirket af kemi og pesticider eller som en konsekvens af faktorer i livsstilen såsom rygning eller ensidig, forarbejdet kost. Genetik og hormonelle udsving spiller også ind på mandens sædkvalitet.
Et australsk studie fra 2009 peger også på, at stråling fra mobiltelefoner blandt andet kan skabe oxidativt stress og lede til DNA-skader i sædcellerne. DNA-skader er både linket til dårlig fertilitet, en øget forekomst af spontane aborter og øget dødelighed hos børn blandt andet på grund af kræftsygdomme.
Studiet anbefaler derfor, at mænd holder mobiltelefoner så vidt muligt væk fra deres ædlere dele, når de prøver at få børn. Og heldigvis er skaderne ikke uoprettelige. Tager man sine forholdsregler, vil de nye sædceller kunne udvikle sig uden DNA-skader.
Den samme positive udvikling kan opnås gennem sund kost og kosttilskud. Flere studier har påvist positive effekter blandt andet på sædcellernes bevægelighed og evne til at undfange, ved øget indtag af selen og Q10. Et eksempel på det er et skotsk studie.
Man havde observeret et fald i selenindtaget og dermed selenindholdet i mænd i det vestlige del af Skotland. Derfor fik nogle forskere i slutningen af 90’erne den ide at undersøge, om det lave selenindhold målt i mændene på nogen måde påvirkede sædkvaliteten.
De undersøgte udviklingen i sæden hos 69 mænd i tre måneder. Alle mændene havde forinden været i kontakt med fertilitetsklinikker og havde lav motilitet.
I løbet af de tre måneder fik mændene enten selen, selen sammen med vitamin A, C og E eller en placebo. Ved studiets afslutning var motiliteten bedre hos mændene, der havde fået selen, mens motiliteten var faldet lidt i placebogruppen. 11 procent af den udsatte gruppe blev fædre, mens det gjaldt for ingen i placebogruppen.
Og det er slet ikke så mærkeligt, at selen kan spille en væsentlig rolle for mænds fertilitet. Selen indgår nemlig i nogle selen-afhængige proteiner, som har betydning for dannelsen af sunde og raske sædceller. Derudover er selen en antioxidant, som beskytter cellerne mod oxidative skader – DNA-skader, som også er påvist at sænke frugtbarheden.
Det er altså vigtigt som mand at have fokus på, at få de rette mængder selen – særligt, hvis man prøver at få et barn. Men selen er ikke det eneste, som det er værd at have fokus på. Også zink og coenzymet Q10 er vigtige.
Coenzymet Q10 er også en antioxidant, som både beskytter sædcellerne, mens de bliver dannet og i deres videre liv. Det er derfor ikke mærkeligt, at man har påvist færre unormale sædceller hos mænd, som har modtaget Q10-tilskud.
Og som om det ikke var nok, har reagensglasforsøg også vist, at Q10 øger sædcellernes evne til at trænge ind i ægget – en ret væsentlig detalje, hvis de to skal udvikle et menneske.
Der er mange grunde til, at det kan være svært at blive gravid i dag. Både manden og kvinden kan have nogle udfordringer med fertiliteten, som gør, at man skal have særlig hjælp, hvis det skal lykkes ikke blot at blive gravide, men også at blive forældre.
Inden man går i gang med de store hormonbehandlinger og daglige indsprøjtninger, kan man med fordel undersøge, om der er ting i kosten, der kan optimeres, eller tilskud, som kan øge chancerne for at undfange. Det gælder for såvel mænd som kvinder.
Herhjemme fås selen f.eks. tilskuddene Bio-SelenoPrecise og Bio-Selen, der er lavet på den patenterede selengær, der sikrer høj optagelighed.
Bio-Quinone Aktivt Q10 er et godt bud på et Q10-tilskud, der ligesom selen-produktet, er et af de mest veldokumenterede midler på markedet i dag.
Forrige artikelBolsjebedesalat med mangodressing
Næste artikelPelle Hvenegaard: Når storken flyver i ring