Kan du reducere tiden under dynen, når du er ramt af snue, forkølelse eller influenza? Måske. Men tid, varme og venlighed er givetvis de bedste lægemidler.
Kan du reducere tiden under dynen, når du er ramt af snue, forkølelse eller influenza? Måske. Men tid, varme og venlighed er givetvis de bedste lægemidler.
Måske har du et husråd, der virker for dig, når du er snottet og tung i hovedet. Måske er det noget med varm te med hvidløg, mælk og andre katastrofale smagssammensætninger. Det er en udbredt opfattelse, at der nok skal ekstreme indsatser til, før sygdommen kan jages ud af alle kroppens celler.
Ren citronsaft, honning eller alkohol er også udbredte virkemidler i kampen mod for mange sygedage. Men hvor gode er den slags kure egentlig?
– Den videnskabelige dokumentation er oftest ikke-eksisterende. Men har man fundet et hjemmemiddel, som man synes hjælper, er det fedt, om ikke andet giver det placeboeffekt, siger den svenske infektionslæge Rolf Gustafson til dagbladet Expressen.
Der findes slet ikke nogen egentlig kur mod forkølelse eller influenza, men symptomerne kan lindres. Nogle vælger at dulme det med whisky, romtoddy eller anden alkohol – givetvis ud fra en idé om, at alkohol dræber bakterier.
– Alkohol er en belastning for kroppen, og det er mere end tvivlsomt, om man har det så meget bedre – og man kommer sig bestemt ikke hurtigere. Alkohol dræber bakterier, men forkølelse er forårsaget af virus. Det er godt, at man koncentrerer sig om at passe på sig selv. Det giver håb, uanset hvordan man vælger at gå videre. siger Rolf Gustafson.
Citronvand er en anden klassiker. Og væske er godt til at holde slimhinderne fugtige. Flere undersøgelser har dog skabt tvivl, om C-vitamin i sig selv har nogen effekt.
Varmt vand med honning har derimod effekt. Honning indeholder flere spændende stoffer og kan lindre kighoste. Forskning har endda vist, at honningvand er lige så effektivt som de mest almindelige håndkøbsmedicin mod hoste.
Rød solhat, echinacea, kan forkorte forkølelse med en halv dag eller deromkring. Det har forskning vist.
At skylle næsen med saltvand er et andet kendt husråd. Det er formentlig et af de bedre.
– Dels skyller det slim og tørret snot ud, og teoretisk set også vira. Det er vigtigt, at det er fysiologisk saltopløsning – som kroppens egen – og 37 grader. For stærkt eller svagt saltvand kan i stedet beskadige dine slimhinder.
Det er vigtigt at holde varmen, når du er forkølet eller er influenza.
Med en virus i din krop har din krop brug for hvile. Rolf Gustafson fraråder træning, fordi nogle vira kan forårsage en hjertemuskelbetændelse. Som regel heler det af sig selv, men hvis du begynder at træne hårdt, er der risiko for akut påvirkning af hjertet. Du kan få en hjerterytmeforstyrrelse, der tilmed kan være livstruende.
Der er med andre ord masser af gode grunde til at ligge på sofaen under et tæppe. At holde sig varm er godt.
– Tag det roligt og lad din krop heles i fred. Jeg anbefaler væske, hvile, varme og venlighed. Men har du fundet et middel, som du synes hjælper, er det fantastisk. Om ikke andet giver det placeboeffekt, siger Rolf Gustafson.
Kilde: Expressen.se