Kalenderåret siger forår, og med det kommer måske en drøm om at gøre lidt forårsrent. Både i hjemmet og kroppen. Men med mængden af kemi og potentielt skadelige stoffer, vi udsættes for, kan det være en god ide netop i forhold til rengøring at se på sine vaner, så man faktisk får friskheden uden unødig forurening.
Vi bliver som moderne mennesker udsat for kemi mange steder fra. Eksempelvis afdækker en ny rapport fra Miljøstyrelsen som blev udgivet i februar i år, at der er fundet pesticidrester i en lang række grundvandsboringer. En del af sprøjtegiftene har aldrig været tilladt herhjemme, hvorfor miljøminister Lea Wermelin udtaler til Altinget, at ulovlig import af sprøjtegifte skal undersøges nærmere.
Andre sprøjtegifte er tilladt herhjemme, men er fundet i højere koncentrationer end tilladt, mens en tredje gruppe har været tilladt, men er blevet ulovlige at bruge, netop fordi de viste sig at kunne være miljø- eller sundhedsskadelige. Det gælder eksempelvis amitrol, som blev solgt fra 1958 til 1989 i Danmark og blev gjort ulovligt i EU i 2016. En række andre stoffer er fundet under grænseværdierne.
Dertil kommer den lange række andre stoffer, der ikke er linket til landbruget, men som vi udsættes for. Det er eksempelvis hormonforstyrrende stoffer som ftalater, som gør plastik blødt og findes i alt fra maling til glidecreme og udenpå piller eller BPA, som gør plastik hårdt, og som vi udsættes for gennem ting som madbøtter og vandflasker. De stoffer, mener nogle forskere, blandt andet er skadelige for mænds sædkvalitet.
Det skotske band Wet Wet Wet sang i 1994: ”I feel it in my fingers, I feel it in my toes. The love that’s all around me, and so the feeling grows”, og selvom det kunne være dejligt, hvis verden bare var kærlighed, der spredte sig som ringe i verden og bekæmpede al den krig, sult og konflikt, der hersker, er det på nogen måder mere sandt at sige, at chemistry is all around us.
En dyster tanke. Men ikke desto mindre er det sandheden. Vi omgiver os med kemi på daglig basis, og en del af det ved vi slet ikke, om vi skal være bekymrede for, fordi deres sundhedsskadelige effekter ikke er fuldt afdækket. En del nyere opsigtsvækkende fund er blevet gjort om det, der betegnes som cocktaileffekten. Den beskriver, hvordan forskellige kemikalier interagerer i kroppen. I praksis betyder det, at mængden af kemikalier i et givent produkt eller fra landbruget, ikke i sig selv er farligt, men at det, når det kommer ind i kroppen, hvor det leger sammen med andre kemikalierester, bliver det. Et plus et giver så at sige ikke to. De forstærker hinanden og giver tre.
Så der er al mulig grund til at tage sine egne forholdsregler, når det kommer til kemi og krop. Både i forhold til, hvad vi direkte putter i den, og hvad vi ellers udsætter den og vores omgivelser for. Og hvilket bedre tidspunkt at starte end netop nu. Foråret er – i hvert fald ifølge kalenderen – begyndt, og med det hører måske den klassiske forårsrengøring og tid til at se frem mod sommeren og drømmen om en sund og glad krop.
Derfor dykker vi ned i, hvordan man kan forsøge at undgå noget af al kemien og gøre rent i og udenfor kroppen så nænsomt som muligt.
Forårsrengøringen er et gammelt ritual. Det er svært at definere præcis hvor og hvornår, det er opstået, da det sikkert har fundet sted blandt forskellige mennesker af forskellige grunde. Eksempelvis er det indenfor jødedomen kutyme at have en stor rengøring inden den jødiske påske, som hedder Pesach.
I Iran er det tradition for, at man i forbindelse med det iranske nytår Norwuz, også udfører det, der hedder Khane tekani, som betyder at ryste huset, og som blandt andet indebærer en voldsom rengøring. I Europa opstod traditionen sandsynligvis, fordi man brugte kul og træ til at fyre op i husene henover vinteren, og luftede meget lidt ud. Når foråret kom med varmere temperaturer, var der simpelthen behov for at give den hele armen, og det var et meget stort arbejde.
Sådan lever vi ikke mere, og det er nok de færreste, som – medmindre der er religiøse årsager – går op i forårsrengøringen på samme måde i dag. Når det er sagt, så hænger ordet ved. Måske fordi foråret med sine kærkomne lysere dage åbner øjnene for hidtil uset snavs og giver energi til at tage fat.
Om man hylder en god forårsrengøring eller ikke, så skal der rengøring til. Særligt for kvinder er det vigtigt med et rent hjem. Ifølge en undersøgelse foretaget af Kompas Kommunikation i 2008 bruger kvinder nemlig dobbelt så meget tid på at gøre rent som mænd, ligesom fire ud af fem kvinder går op i et rent hjem, og seks ud af 10 bliver i dårligt humør, hvis der er beskidt. Det er kun hver tredje mand, som går op i det.
Men hvordan skal man så gøre rent, hvis man det også skal være nænsomt?
Man kan komme rigtig langt med vand, eddike, alkohol, en naturlig sæbe, natron og olie. En blanding med lige dele vand og eddike, toppet med lidt æteriske olie og puttet på sprayflaske er genialt til den meste rengøring. Du sprøjter simpelthen bare væsken ud på de beskidte overflader og tørrer efter med en klud – nemt. Skal der sæbe til, så kan man med fordel gå efter en naturlig sæbe fra helsebutikken. Blokken kan du så rive til sæbespåner med et rivejern og voila, så er der til vask af trækøkkenbord eller gulve.
Til køkkenet, hvor der kan være brug for lidt ekstra, kan man bruge samme princip som med den første spray – vand og eddike – og tilføje alkohol. Her skal lige dele eddike og alkohol blandes med tre dele vand. Vær dog opmærksom på, at denne ikke må bruges på granit og marmor. Til rengøring af disse overflader skal bruges 1 del alkohol til fire dele vand og lidt castile-sæbe, som kan købes i helsebutikker. Du kan toppe blandingen af med lidt æterisk olie, men gå udenom citrus.
Nu tænker du måske, at nogle af de mere genstridige steder, som afløb eller ovn, da ikke kan klares med så simple midler. Men tro om. Ovnen kan faktisk klares med en blanding af en halv deciliter natron og lidt køkkensalt som blandes med lidt vand, så det bliver en tyk masse. Det smører du rundt i ovnen og lader sidde natten over. Tør efter med en klud. Afløbet kan klares ved at hælde tre spiseskefulde natron ned i afløbet, overhælde det med to deciliter eddike. Lad det virke i et kvarter og skyld efter med kogende vand.
På badeværelset kan man også komme langt med blandingen med vand og eddike. Til toilettet kan men i stedet for klassisk WC-rens hælde nogle spiseskefulde natron ned i kanten ved vandet, tilsætte nogle deciliter eddike og sprøjte kummen med sprayen med eddikevand. Lad det sidde og skrub det af. Til at fjerne eventuelt mug på badeværelset kan du lave en blanding af eddike og tea-tree olie, som du sprøjter på de udsatte områder, lader sidde i en halv times tid og skyller af og skrubber med en svamp – her kan du med fordel gå efter plastikfri skuresvampe, som kan findes i mange supermarkeder i dag.
Rengøring af hjemmet kan altså i høj grad klares uden at tage en pink sprayflaske, hvor du ikke kan tyde indholdet af den, i brug. Det er godt for dig, som ikke skal i nærkontakt med de skrappe midler, og for miljøet, som ikke skal kæmpe med resterne af dem.
Ser vi på rengøring i kroppen, kan du gå efter samme simple princip til en detox-kur. Kroppen kan i høj grad skille sig af med affaldsstoffer, men fordi vi udsætter den for så mange syntetiske stoffer, kan den nogle gange have lidt svært ved at følge med. Så hvis du vil give kroppen en hjælpende hånd, kan man være ekstra god ved den. Det kan være med forskellige kure, som vi her bare giver et eksempel på.
Du kan i tre dage skærer alkoholen og cigaretterne væk. Sørg i stedet for at drikke rigeligt med vand. Byt også gerne morgenkaffen ud med grøn te. Spis godt med fuldkorn og fibre. Fibre kan nemlig virke som en støvsuger i tarmen, og sætte gang i maven, så affaldsstofferne hurtigere kommer ud af systemet. Sørg også for at få masser af frugt og grøntsager – økologiske naturligvis. Du kan med fordel bytte nogle måltider ud med en grøn juice. Slutteligt skal du sige farvel til sukker og få sved på panden. Det er nemlig også en god måde at få affaldsstoffer ud af kroppen.
Det behøver ikke være svært at gøre rent – hverken i eller udenfor kroppen. Det handler i høj grad om at gå back to the basics. De gode råvarer og en masse vand. Og der er al mulig grund til at gøre det. Vi kan ikke komme helt udenom kemien, men vi kan med omtanke og forholdsregler mindske vores eksponering for dem. Vi dør ikke hverken i dag eller i morgen af kontakt med kemi, men der er usikkert, om de faktisk kan spille en rolle i forhold til vores sundhed og på hvilken måde. Og så længe der er politisk tøven til at tage det såkaldte forsigtighedsprincip i brug, kan vi jo med god grund selv gøre det i vores eget liv.