Hvorfor ikke bringe jordbærsæsonen til frokostbordet? Her en opskrift på vegetarisk velsmag med bittert, stærkt og sødt i samme mundfuld.
4 personer
Peberrodscreme:
250 g. kogte butterbeans
½ spsk. olivenolie
2 spsk. sojayoghurt salt og frisk kværnet peber
masser af frisk revet peberrod
1 tsk. citronsaft
2 spsk. vand
Fyld og brød til sandwich:
rucolasalat eller babyleaves
12 jordbær
agurkeskiver
½ potte basilikum
8 skiver rugbrød (ikke alt for store)
Sådan gør du:
Kom alle ingredienser til peberrodscremen i en food processor/blender. Kør til du har en jævn creme og smag til. Cremen må gerne være stærk og rive lidt i næsen.
Kom rucola eller babyleaves på halvdelen af rugbrødsskiverne og fordel peberrodscremen ovenpå. Top med jordbær og agurk i skiver samt frisk basilikum og de resterende rugbrødsskiver.