Økologisk kød er dyrere – i nogle tilfælde meget dyrere – end konventionelt kød. Så hvad skal få os til at rive os for de ekstra kroner? Det handler om dyrevelfærd og om sundhed …
Økologisk mælkeprodukter og økologiske æg har længe været populære i indkøbsvognene. Her koster økologien måske et par kroner ekstra i snit, så hvorfor ikke betale det? For den gode smag, manglende sprøjterester og mulige bedre sundhed. Mælkeprodukter og æg er da også nogle af de produkter, der allerede nu ligger undersøgelser af, og de viser, at det ikke er ren indbildning, når vi også skæver til sundheden i de økologiske varer.
For eksempel viser undersøgelser at mødre, der spiser mange økologiske mælkeprodukter, fordobler de sunde, flerumættede fedtsyrer i modermælken i forhold til mødre, der spiser konventionelle mælkeprodukter.
Økologisk mælk indeholder også flere fytoøstrogener end konventionel mælk. Fytoøstrogener har i en række videnskabelige undersøgelser vist tegn på at virke forebyggende på sygdomme som kræft (bryst-, prostata-, og tyktarmskræft), hjerte-karsygdomme og knogleskørhed. Der registreres således færre tilfælde af bryst- og prostatakræft i lande, hvor fytoøstrogener findes i store mængder i kosten. Fytoøstrogener findes i høje koncentrationer i bælgplanter som kløver, lupin og ærter. Og da økologiske køer får mange bælgfrugter, bliver de en naturlig del af den økologiske mælk.
Danmarks Jordbrugs Forskning fandt i 2004 markant mere naturligt E-vitamin i økologisk mælk, da de undersøgte indholdet af antioxidanter og vitaminer i økologisk og konventionel mælk.
Ligeledes har høns, der – som de økologiske – går på græs og får motion, et højere indhold af vitaminer i blommen, ligesom fedtsammensætningen i blommen bliver sundere. Det gør, at et økologisk æg også bliver sundere for vi mennesker at indtage.
Modsat æg og mælk er det sjældent et par kroner, der skiller prisen på økologisk og konventionelt kød. Selvom prisforskellene efterhånden er blevet mindre, og udbuddet er vokset, har mange af os nok prøvet at stå ved køledisken og skævet til kyllingen ved siden af til den halve pris og tænkt på, hvorvidt forskellen er så stor, at det berettiger merprisen. For en økologisk kylling er jo ikke et frit dyr, den bliver fortsat masseproduceret og lever under menneskeskabte vilkår.
Men de har det bedre og mere naturligt end konventionelle kyllinger, deres kost er bedre, og du risikerer ikke, at den har spist rester af sprøjtegifte eller andre uheldige sager, som den kan ‘nedarve’ til kødet og dermed det, du spiser.
Hvis du har prøvet at stege f.eks. en økologisk kylling og en konventionel, vil du også vide, at selve kødstrukturen gør, at opgaven skal gribes vidt forskelligt an. Hvor en økologisk kylling bliver saftig og lækker af at langtidsstege ved svagere varme, bliver den konventionelle “smattet”. Derimod bliver økokyllingen tør af en hurtig time i ovnen ved høj varme. Det skyldes, at økokyllingen har en større muskelmasse som følge af den langsommere vækst og naturlige motion.
Økologi er ikke bare et spørgsmål om mindre forurening af miljøet, eller at dyrene har bedre levevilkår. (Og lad os være ærlige at sige, at økologiske dyr ikke nødvendigvis er helt så “frie” som vilde dyr. Men de har det meget bedre og mere naturligt end de fleste konventionelle dyr.)
De færreste af os er i tvivl om, at vi hellere ville være en gris med trynen i jorden eller en ko med mulen på græsengen, end være deres artsfæller inde i trange aflukker i stalden. Så etisk er de færreste i tvivl om, at det ville være bedst at købe produkter fra økologiske og fritgående dyr.
Smagsmæssigt er der også fordele. Når dyrene har levet udenfor, har fået motion og det naturlige foder, som de er designet til, vil deres fedtprocent og fedtsammensætning også være anderledes end i det konventionelle kød.
Kraftfoderet, som mange konventionelle dyr får, handler mest om, at dyrene skal vokse hurtigst muligt, så de hurtigst muligt kan komme på slagtebænken med det størst mulige udbytte. Men at spise dyr, der har fået sådan et foder, svarer sådan set til, at du også får det. Du er sidst i fødekæden med alle de fordele og ulemper, det medfører.
Man taler også mere og mere om mængden af stresshormoner, som dyrene producerer og lagrer i kødet. At leve i en stald under trange forhold med evig uro vil sætte sine spor. Flere ernæringseksperter sætter da også spørgsmålstegn ved, om disse stresshormoner i sidste ende påvirker os, når vi sætter tænderne i bøffen.
I både EU og europæiske lande er der lige nu stigende interesse for linket mellem dyrevelfærd og vores egen sundhed. Forbrugerne vælger generelt stadigt mest med pengepungen, og europæiske forbrugere er ikke bedre end andre, når vi skal vælge mellem etik og økonomi.
Derfor diskutteres det løbende, om presset på landbruget og industrien for at overholde regler skal være større – og om reglerne generelt skal være strammere.
I England har man lige annonceret, at Surrey Universitet fra 2014 vil åbne en helt ny veterinærskole, der skal forske og arbejde ud fra teorier om, at menneske- og dyresundhed hænger sammen, og at man via højere dyrevelfærd kan højne vores egen sundhed.
At vi mennesker kan blive syge af at spise et sygt dyr, er ingen i dag i tvivl om. Dyrlæger undersøger nøje dyrene på slagteriet for at undgå, at syge dyr kommer videre i produktionen og ud til middagsbordene, hvor kødet kan gøre mennesker syge. Men hvor går grænsen for sundhed og sygdom? Hvad hvis vi spiser et stresset dyr? Et fejlernæret dyr? Et overmedicineret dyr? Forhåbentligt bliver vi snart klogere, så vi måske ikke længere skal vælge ved køledisken, men kun finder det, der er bedst for os.
Kilder: 1994group.ac.uk , Økologi.dk, dr.dk
Vinter er perfekt til simremad og møder om køddækkede borde. For en gangs skyld sætter Naturli fokus på kød-delen og bringer nogle lækkerbiskner med hjælp fra Friland, der producerer økologisk kød.
Her finder du de lækre opskrifter:
Mørbrad med nøddefyld & sellerislaw
Flæskesteg med pærepure & fennikelsalat
Osso buco med røget paprika og majsdumplings
Flanksteak i rød karry med ris-kokos pilaf
Roastbeef med rodfrugter & peberrodscreme