De fleste forbinder metalsmag i munden med blod. Men der kan være andre årsager til den karakteristiske smag i mundhulen.
De fleste forbinder metalsmag i munden med blod. Men der kan være andre årsager til den karakteristiske smag i mundhulen.
Hvis du godt kan lide at cykle hurtigt op ad bakkerne eller spurter ekstra hurtigt i løbeskoene, har du sikkert oplevet metalsmag i munden. Det skyldes som oftest, at blodkar brister som følge af det forhøjede blodtryk.
Men motion er ikke det eneste, der kan give metalsmag. Her er de seks mest almindelige årsager, der spænder fra uskyldige til det mere alarmerende.
Medicin er den mest almindelige årsag til metallisk smag i munden. Både antibiotika, antihistaminer, blodtryksmedicin og forskellige former for kosttilskud kan føre til denne type bivirkning. Medicin kan også føre til tørhed i svælget, som også kan påvirke dine smagsløg.
Bihulebetændelse, allergi eller øvre luftvejsinfektioner kan forårsage muggen og metallisk smag i munden.
Med covid-19 taler man primært om tab af smag og lugt, men ifølge Stockholms Universitet er der også rapporter om en forvrænget lugtesans – som igen kan påvirke smagen. Det kan også tage tid for sanserne at komme sig, hvilket kan føre til mærkelige lugte og smagsoplevelser – herunder også metallisk smag.
Selvom det er sjældent, kan lever- eller nyresygdom forårsage en metallisk smag i munden. Den type lidelser kan skabe en overflod af kemikalier i kroppen, der frigives i spyttet. Patienter med svær nyresygdom producerer for eksempel en overflod af ammoniak, som kan føre til en metallisk smag.
Under graviditeten sker der meget i kroppen. Dine hormoner går amok, hvilket blandt andet kan føre til mærkelige smagsændringer. Frem for alt er det tidligt i graviditeten, at mange oplever en metallisk smag i munden. Det mest almindelige er, at det forsvinder, jo længere du når hen i graviditeten.
Hvis du har spist pinjekerner, kan du blive påvirket af noget, der hedder pinjemund.
Pinjemund er betegnelsen for den tilstand, nogle mennesker oplever efter indtagelse af pinjekerner. Én til to dage efter indtagelsen kan der opstå en metallisk smag i munden. Tilstanden forsvinder normalt igen efter en til to uger.
Fødevarestyrelsen mener, at årsagen til pinjemund er at ”uægte”, kinesiske pinjekerner blandes i poser med pinjekerner. Der findes knap 150 forskellige pinjearter og mange af dem ligner hinanden.
Det er uvist, hvilke stoffer i pinjekernerne der forårsager pinjemund. Det er ikke alle personer, der udvikler pinjemund ved indtag af ”uægte” pinjekerner. Det lader til, at kvinder hyppigst oplever bivirkningen.
Hvis du ikke passer på din mund og tænder, er det en simpel forklaring på enhver bismag. Dårlig mundhygiejne kan føre til tandkødsbetændelse, en betændelse i tandkødet, der kan forårsage blødninger. Det kan også være årsagen til metalsmag ved fysisk anstrengelse, fordi tandkødet lækker en smule blod til smagsløgene.