Senfølger af corona? Du er ikke alene

Dansk forsker står bag stort studie af senfølger efter coronavirus. Det er det største af sin art og bygger på mere end 1.000 spanske patienter, der alle har været indlagt på intensiv. Resultaterne viser, at bivirkningerne er langstrakte og mange. Man er ikke sikker på, præcis hvorfor senfølgerne opstår, men en del af forklaringen skal nok findes i immunforsvaret.

Smerter, hår der falder af, træthed, hovedpine, hukommelsesbesvær, og problemer med at smage og lugte. Det er livet for en del mennesker, som har været indlagt på intensiv med coronavirus. Og det er ikke bare livet, mens de er syge – det er også livet længe efter. Herhjemme har vi fokus på senfølgerne af at have været smittet med coronavirus, og historierne om unge ellers raske mennesker, som længe efter at coronaen har lagt sig, oplever åndenød, har været dækket i medierne. Det samme har særligt udfordringerne med nedsatte sanser.

Men præcist hvor udbredt fænomenet er, og hvad der spiller en rolle i forhold til, hvorfor nogen oplever de her langstrakte bivirkninger, mens andre går fri, har indtil nu været svært at sige. Men et nyt studie giver dog nogle svar. Det er den danske professor og smerteforsker Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitet, der har undersøgt senfølgerne hos spanske patienter, som har været indlagt på intensiv. I alt har han været med til følge mere end 1.000 personer, hvilket gør studiet til det største af sin art.

Resultaterne er sendt videre til videnskabelige tidsskrifter med henblik på udgivelse, men sløret er allerede løftet for nogle af konklusionerne. Specifikt i forhold til omfanget af senfølger, samt risikoparametre for at udvikle dem.

Immunforsvaret – ven eller fjende?

Særligt smerter spiller en stor rolle i undersøgelsen. Både som en bivirkning efter sygdommen, men også som et risikoparameter. Studiet viser nemlig, at 40 procent af deltagerne oplever muskelsmerter længe efter, at de er blevet udskrevet, ligesom der lader til at være en større forekomst af senfølger hos mennesker, som led af kroniske smerter i forvejen. Herhjemme estimerer man, at 20 procent af danskerne døjer med kroniske smerter, og derfor har en øget risiko for at få et langstrakt forløb, hvis de skulle blive ramt af coronavirus.

Lars Arendt-Nielsen, som er smerteforsker, forklarer i en pressemeddelelse, at det er vigtig viden i forhold til corona, at mennesker, som til dagligt lever med kroniske smerter, kan risikere at få deres situation forværret. Særligt fordi de i forvejen er en udsat gruppe, som har begrænsede muligheder for at få hjælp til deres lidelse. Han udtaler endvidere, at der er meget, man endnu ikke ved om coronavirus og hvorfor de her senfølger – herunder smerter – opstår, men at en del af forklaringen nok skal findes i immunsystemet.

–Denne her nye COVID-19-virus sætter så meget gang i vores immunsystem, at der frigives en lang række stoffer, som faktisk alle har den negative bivirkning, at de aktiverer vores smertesystem og gør det mere følsomt, siger Lars Arendt-Nielsen.

[relateredehistorier]

Netop immunsystemets reaktion på virussen har været genstand for interesse blandt forskere. Allerede i foråret og sommeren udkom der forskningsresultater, som konkluderede, at det faktisk var et overaktivt immunforsvar, der gjorde, at sygdommen udviklede sig så voldsomt hos nogle patienter. Derfor blev der også teoretiseret i, om man ved at arbejde med sit immunforsvar kunne hindre, at et sygdomsforløb eskalerede. Her blev talt om forskellige vitaminer og mineraler, der blandt andet har til opgave et sikre et velfungerende forsvar, der både slår til, hvor det skal, man også holder igen og altså ikke overreagerer.

Dette perspektiv siger resultaterne fra det nye studie ikke noget konkret om – i hvert fald ikke i det, som er fremlagt på nuværende tidspunkt. Men det peger altså igen på, at immunforsvaret spiller en rolle for sygdomsforløbet, og ikke kun i en positiv henseende.

Skæv kønsfordeling

Hvad der dog kommer frem, foruden smerter, er omfanget af øvrige senfølger. Listen stikker i mange retninger, men studiet viser, at en del intensivpatienter oplever flere senfølger på en gang, ligesom mange oplever dem mere end et halvt år efter, at de er blevet “raske”.

Øverst på listen er træthed, som 65 procent af deltagerne stadig led af, længe efter coronavirus var ude af deres krop. Dertil kommer, at 60 procent stadig følte sig stakåndede, mens 20 procent oplevede hårtab. Samme andel led af hovedpine og hukommelsesbesvær, og i bunden af listen med blot 3 procent,var problemer med lugte- og smagssans – som ellers var noget, der fik meget opmærksomhed i starten af pandemien.

Foruden kroniske smerter som parameter viser det sig, at køn også spiller en rolle. For mens flere mænd globalt er døde af coronavirus, viser det nye studie, at 35 procent flere kvinder end mænd oplever senfølger.