Ufrivillig vandladning – eller urininkontinens – er faktisk ganske udbredt som følge af en svag bækkenbund. Og udover, at det føles både skamfuldt og pinligt, har det store konsekvenser for livskvaliteten på flere områder.,
Den rette træning og behandling kan kurere eller mindske problemet, men her står tabu og manglende viden i vejen. Faktisk venter kvinder i gennemsnit syv år, før de søger hjælp for, hvad der egentlig er et ret almindeligt problem. Men ingen har rigtig lyst til at tale om det og måske slet ikke, hvis problemet også påvirker sexlivet.
– Det griber voldsomt ind i livskvaliteten. Og det er et problem, der påvirker hundredtusindvis af danskere – langt flere end de fleste af os tror, siger Helle Gerbild, der er cand. scient. san, master i sexologi og fysioterapeut med speciale i urologi og sexologi. Hun og kollegaen Laila Ravnkilde Marlet, der er fysioterapeut og master i rehabilitering med speciale i fertilitet, urologi, gynækologi og andrologi, har beskæftiget sig med tabuet i flere år.
Næsten hver sjette danske kvinde over 20 år og halvdelen af midaldrende og ældre kvinder føler sig generet af ufrivillig vandladning. Men selvom det er så almindeligt, er emnet også forbundet med tabu hos de sundhedsprofessionelle. Fire ud af fem kvinder undlader at søge hjælp hos lægen eller andre behandlere.
– Selvom kvinderne er for flove til at tale om problemet, så viser undersøgelser faktisk, at de gerne vil have at f.eks. lægen eller fysioterapeuten bryder tabuet og spørger ind til inkontinens, så kvinderne kan få sat gang i at få den rette hjælp og behandlingstilbud, siger Laila Ravnkilde Marlet.
For de fleste er urininkontinens forbundet med skyld, skam og nedsat selvværd – det er flovt ikke at have kontrol over sin krop.
– Mange er bekymrede for, om de lugter af urin, hvilket får dem til at udvikle forskellige coping-strategier, som altid at have ekstra bind, trusser og bukser i tasken, eller de vælger tøj, der kan skjule en lækage, hvis uheldet skulle ske, siger Helle Gerbild.
Inkontinens opstår ikke lige pludseligt. Det kommer snigende, og den dårligt fungerende bækkenbund fører ofte til et dårligere sexliv. De mest almindelige problemer er nedsat seksuel lyst, vanskeligheder ved at opnå orgasme, smerter ved samleje og lækage ved penetration og orgasme.
– Nogle kvinder undgår helt sex af frygt for at opleve nogle af disse ting, siger Laila Ravnkilde Marlet.
Studier viser, at kvinder, der træner deres bækkenbund, opnår en forbedret evne til seksuel ophidselse og orgasme. Faktisk har kvinder med stærke bækkenbundsmuskler en bedre seksuel funktion, målt på seksuel lyst, ophidselse og orgasme.
Bækkenbundstræning anbefales til behandling af seksuelle vanskeligheder eller – dysfunktioner, og når det virker, er det fordi bækkenbundsmusklerne bliver bedre i stand til at respondere på seksuelle stimuli, hvilket de gør med en øget blodgennemstrømning og stærkere (ufrivillige) muskelkontraktioner ved orgasme.
– Seksualitet er betydningsfuldt for de fleste af os, hvilket et nyere befolkningsstudie også viser. Ni ud af ti voksne danskere fandt det vigtigt at have et godt sexliv. Seksuel tilfredshed er væsentligt for vores sundhed, ligesom seksuelle vanskeligheder eller dysfunktioner forringer livskvaliteten og parforholdet, siger Helle Gerbild.
Befolkningsstudiet viste også, at over halvdelen af gifte kvinder over 60 år stadig er seksuelt aktive. Men det er ikke kun kvinder, der kan have problemer med en svag muskulatur i bækkenbunden. Også mænd kan blive ramt – både så de bliver inkontinente, men også så det kan have betydning for deres evne til at have et tilfredsstillende sexliv.
Især kan mandens rejsning eller mangel på samme hænge sammen med, hvor stærk en bækkenbund han har. Så træning af sin bækkenbund kan være til glæde for alle parter i et forhold.
Inkontinens kan for nogles vedkommende også være forbundet med nattetisseri. Det forstyrrer din søvn, hvilket igen kan have store konsekvenser for din sundhed, dit humør og dit overskud i dagligdagen.
Især ældre kvinder er udsat på grund af nattetisseri, da deres risiko for at falde på vej til toilettet er øget, når de på grund af kraftig tissetrang vil skynde sig for at nå frem.
Fald er igen forbundet med risikoen for at brække knogler, der er sværere at komme sig over oppe i alderen, hvilket yderligere kan være med til at nedsætte ens funktionsevne og livskvalitet.
Faktisk er der mange gode grunde til at komme i gang med træningen af sin bækkenbund, da din sundhed kan komme til at betale en høj pris på flere fronter.
– Kvinder med urininkontinens oplever ofte at lække urin, når de er fysisk aktive. Derfor kan konsekvensen være, at de stopper eller helt undlader at motionere. Mange foretrækker desuden altid at holde sig tæt på toiletter, hvilket kan få nogle til at undlade at deltage i forskellige former for socialt samvær. Forskning viser faktisk, at kvinder med inkontinens har en forøget forekomst af depression, siger Laila Ravnkilde Marlet.
Endvidere kan kvinder med inkontinens blive tilbøjelige til at drikke for lidt i håb om bedre at have kontrol over vandladningen. Men ingen krop har godt af at få for lidt væske. Her kan svimmelhed, træthed og på sigt sygdomme blive prisen.
Lider du af urininkontinens er det en rigtig god idé at få gjort noget ved det – og gerne få målrettet hjælp hos en uddannet behandler.
– Anbefalingen er, at du får superviseret bækkenbundstræning ved urininkontinens. Motiverede kvinder med stress-urin-inkontinens anbefales bækkenbundstræning frem for operation. I starten skal træningen udføres flere gange om dagen, og efterhånden skal knibeøvelserne integreres i dagligdagen, så du f.eks. bliver i stand til at knibe, når du har kraftig vandladningstrang, og før belastninger af din bækkenbund – som host, nys og latter samt løft af tunge ting, siger Laila Ravnkilde Marlet, og suppleres af Helle Gerbild:
– For nogle kvinder vil knibet med tiden blive automatiseret, så hun ikke tænker bevidst over det længere. For andre er det nødvendigt vedvarende at være bevidst om at spænde op i bækkenbunden.
Sådan skal knibet følesLangt fra alle er helt sikre på, hvordan et ordentlig knib føles: Når du kniber i din bækkenbund, skal det føles, som når du kniber sammen for at holde på en prut! Knibet starter ved endetarmen og spreder sig til skeden og urinrøret. Forestil dig, at du løfter bunden af bækkenet opad i kroppen – du kan faktisk mærke det. Forestil dig samtidigt, at du, når du kniber, ”knækker” endetarmen, skeden og urinrøret på samme måde som når man knækker en haveslange for at stoppe vandet.
|
Test din bækkenbund– Kan du standse din urinstråle, mens du lader vandet? Det er en måde at teste, om dine bækkenbundsmuskler er stærke nok. Du bruger nemlig bækkenbundsmusklerne, når du standser eller formindsker strålens kraft. Vær dog opmærksom på, at du ikke skal træne eller foretage denne test alt for ofte, da du ikke ønsker problemer med at kunne tømme blæren helt – vær derfor opmærksom på at få tømt blæren helt, når du har testet dit knib. – Du kan også finde et lille spejl og med selvsyn se, om du kniber ordentligt. I spejlet skal du gerne se endetarmsåbningen snøre sig sammen og suges lidt op i din krop, mens mellemkødet skal løfte sig en smule. – Med fingrene kan du mærke på endetarmsåbningen (evt. uden på trusserne), eller du kan stikke en fingerspids 2-3 cm op i endetarmen og mærke knibet, der skal føles som en sammensnøring rundt om din finger. I skeden kan du mærke efter med to fingerspidser. Hvis du lukker øjnene, kan du bedre mærke knibet.
|
Forskellige former for inkontinensUrininkontinens er en fælles betegnelse for inkontinens, der involverer urinlækage, og de kan kategoriseres i tre typer: · Stress-urininkontinens, der er urinlækage under anstrengelse. F.eks. når du løfter noget tungt, nyser, dyrker sport mv. · Urgency-urininkontinens, som er urinlækage, der sker efter en stærk vandladningstrang (man skal pludseligt virkelig skynde sig!). · Blandingsinkontinens, som er de to typer af urininkontinens hos samme kvinde. Ud over urininkontinens kan man også have problemer med at holde afføring tilbage (afføringsinkontinens) eller med at holde på luft fra skeden eller tarmen (flatusinkontinens).
|
Kontakt Laila Ravnkilde Marlet er fysioterapeut og master i rehabilitering med speciale i fertilitet, urologi, gynækologi og andrologi, www.stopinkontinens.dk Helle Gerbild er cand. scient. san, master i sexologi og fysioterapeut med speciale i urologi og sexologi i Årslev Fysioterapi, lektor på Fysioterapeutuddannelsen, UCL; Ph.d. -stud v. FEA, SDU. Har du brug for hjælp til at teste og træne bækkenbunden, kan du finde en specialuddannet fysioterapeut i nærheden af dig: http://www.dugof.dk/Medlemmer/Behandlerliste1/. |
Forrige artikelSund Livsstil Messe: Redaktøren anbefaler …
Næste artikel9 gode råd til at undgå efterårsforkølelse