Av, min sjæl… Bliver dit barn mobbet?

”Bitch. Du er fed og grim. Det er klart, at ingen kan li’ dig.” Mere end hver fjerde elev er blevet mobbet inden for de seneste måneder. Det viser tal fra Børnerådet. Og selvom de fleste kommer sig over mobningen, så kan de fysiske eller verbale prygl også blive siddende i kroppen længe efter, at det har ringet ud for sidste gang.

Bare forestillingen om at have et barn, der bliver mobbet, er nok for mange forældre til at sætte sig ind i, hvor magtesløs og urimelig en situation, det er. Og det kan være nøjagtig lige så hårdt eller værre, end man forestiller sig. Derfor er der ingen tvivl om, at alle – både skole, andre forældre og personale – vil bakke op om at stoppe mobning. Desværre virker de gode intentioner bare ikke altid efter hensigten. Til gengæld kan du som forælder være med til at gøre følgeskaderne mindre.

Det er ikke fordi, at det skorter på programmer og metoder, når det gælder om at komme mobning til livs. Skolerne har i dag adgang til en bred vifte af anti-mobbemetoder: Empatitræning. Nul Tolerance. Den varme stol. Og adskillige andre. Men forskere fra DPU mener ikke, at metoderne virker efter hensigten.

– Mange metoder glemmer gruppen og konteksten, og de stigmatiserer børnene, vurderer Helle Rabøl Hansen i bladet ”Asterix”.

Den varme stol og klassesamtalen

Én af de mest populære anti-mobbemetoder kaldes ”Den varme stol”. Opskriften er enkel: Klassekammerater opfordres til på skift at sige noget positivt om hinanden. Det lyder som sød musik i de flestes ører. Men børn kan godt læse mellem linierne. Og få er i tvivl om den statusmæssige forskel på den pige, der høster et: ”Du er verdens bedste veninde”, og hende, der må nøjes med et: ”Du har en pæn cykel”. Det er forskellen på pligtkommentarer og det oprigtigt mente kompliment.

En anden populær anti-mobbemetode går ud på, at den elev, der bliver mobbet, fortæller, hvilke følelser mobningen vækker i hende. Enten over for hele klassen, eller over for en speciel gruppe. Det er som regel ked-af-det-hed, frygt og skam, der er i spil her. Det vil sige sårbart materiale. Især hvis det, der kan opleves som en udkrængning, ikke modtages med den omsorg, der var hensigten.

Stine Kapland Jørgensen forsker i mobning og mener, at der grund til at træde varsomt, før man tager metoderne brug:

– Man må altid spørge sig selv, hvad man risikerer at åbne op for, når man tager en bestemt metode i brug. Om man måske i virkeligheden risikerer at skabe mere foragt? Eller sætte den enkeltes værdighed på spil?

Hun mener derimod ikke, at metoderne bør afskaffes. I visse situationer kan de  have deres berettigelse.

Mobning og PTSD

Mobningen er et problem, fordi den gør skolegangen til et mareridt for mange børn og unge hver dag. Men konsekvenserne rækker længere endnu. En norsk undersøgelse viser, at 33 pct. af de, der var blevet mobbet, havde en høj forekomst af det, vi kalder PTSD-symptomer. Det vil sige symptomer som koncentrationsproblemer, søvnbesvær, flashbacks, tendens til at være konstant på vagt – og angst for bestemte steder eller situationer.

PTSD står for Post Traumatisk Stress Syndrom. Det er en tilstand, der almindeligvis forbindes med ulykker, krig og katastrofer. Men kan mobning overhovedet sammenlignes med så voldsomme hændelser?

Adfærdsforsker Thormod Idsøe, Universitetet i Stavanger, svarer i ”Videnskab”:

– Det er bemærkelsesværdigt, men alligevel ikke overraskende. Mobning er defineret som langvarig vold, fysisk eller psykologisk, udført af et individ eller en gruppe og rettet mod en person, som ikke er i stand til at forsvare sig i den aktuelle situation. Sådanne oplevelser, ved vi, kan sætte spor hos offeret.

Derfor bør forældre, lærere og skole ifølge Thomas Idsøe være opmærksomme på behovet for opfølgning, når et barn har været mobbet. Også når mobningen er stoppet.

 

Tre trin til mindre mobning: En forældreguide

Mobning er en udfordring for fagfolk. Og som vi har set, har ingen endnu fundet en tilstrækkelig effektiv løsning, når det gælder bekæmpelse eller bare reduktion af mobning. Heldigvis er der flere ting, du kan kan gøre for at hjælpe dit barn til at undgå mobning – eller konsekvenserne af mobning.

1. Kend tegn på mobning (og lær dit barn det samme)

Du kan opmuntre dit barn til at tale om, hvordan han eller hun har det med jævnaldrende. Børn, der bliver mobbet, fortæller det sjældent selv. De oplever mobningen som smertefuld, og skammer sig over at blive mobbet. Desuden tror de ofte, at mobningen er deres egen skyld.

Åbne spørgsmål fungerer bedst, når der skal åbnes for en givtig dialog:

• “Hvad kan man blive uvenner over i jeres klasse?”
• “Hvilke ord bruger børn til at såre hinanden?”
• “Hvem er mest – og mindst – populær i jeres klasse?”

Det er desuden vigtigt at hjælpe barnet til at spotte tegn på mobning. Når et barn ved, hvad mobning er, kan det lettere sige fra. Og desuden undgå selv at falde for fristelsen til at mobbe andre – eller passivt se til, hvis kammerater bliver mobbet.

Mobning kan for eksempel bestå i at:

• udelukke bestemte børn fra legeaftaler og fødselsdage
• sprede rygter og sladder
• slå, skubbe eller tage ting (f.eks. tømme pose med idrætstøj på gulv)
• sige ondskabsfulde ting og undskylde det med, at det “bare var for sjov”
• bruge sociale medier til at sende pinlige eller ydmygende kommentarer – eller helt ignorere bestemte børn

 

2. Guid dit barn til sund selvhævdelse

Vi er ikke i tvivl om, at børn har brug for guidning, når de skal tage vare på sig selv i trafikken. På samme måde har børn brug for guidning i forhold til, hvordan man tackler relationer til kammerater. Det er ikke altid let at stå fast på sine grænser og bevare sin værdighed i forholdet til jævnaldrende. Her handler det ikke om at optrappe konflikter, men om at lære sit barn, hvordan han eller hun kan beskytte sig i forhold til mobning – eller det, der kan udvikle sig til mobning.

Det kan være så simpelt som at give barnet forslag til replikker, der imødegår forsøg på mobning: “Hvornår kommer du til det sjove ?”, ”Slap af, du går vildt over stregen” eller “Det dér, det er bare ikke okay!” Især piger kan have det svært med deres egen vrede, fordi mange af os stadig lider under den opfattelse, at det er ”ufeminint” at være vred og kraftfuld. Dermed bliver de søde piger lette ofre.

 

3. Giv akut hjælp, hvis det er nødvendigt

Børn, der har følt sig ekstremt truet, kan udvikle symptomer på PTSD. Det sker især, hvis et barn er blevet holdt fast, holdt nede eller på anden måde tvunget ind i en underkastelsesposition. Her ophobes en mængde energi. Og det er den energi, der skaber problemer og symptomer. Skal eftervirkninger af den slags forebygges, må energien forløses under trygge forhold.

Du kan selv hjælpe dit barn til at forløse energien, hævder NASA-psykologen Peter Levine, der har hentet inspiration i shamanismen, og efterfølgende videnskabeliggjort metoderne. Det gælder om at gøre modsatte af det, som virker naturligt…

Du kan – sammen med dit barn – spille situationen igennem igen. Eller rettere “lege situationen igennem”. Brug figurer, dukker eller tøjdyr. Pointen er, at den, der følte sig krænket (dit barn), nu kæmper sig fri, forløser energien – og genfinder sin handlekraft og værdighed. I legen, naturligvis.

Større børn og unge har snarere brug for at læse om metoden, og finde deres egen måde at forløse den ophovede energi på.

Sådan gør du:

• Spørg dit barn til, hvad der konkret skete. Undlad at korrigere. Det er barnets opfattelse af situationen – ikke den historiske situation – der er central her.
• Leg mobbe-episoden igennem. Brug figurer, dukker, tøjdyr eller andet. Start helt fra starten.
• Men… Skab en ny slutning, hvor barnet (eller den figur, der repræsenterer barnet) klarer ærterne. Det vil sige kæmper sig fri, løber sin vej, kravler op i et fiktivt træ eller andet… Lad barnet bruge masser af energi her.
• Lad barnet føle triumfen: ”Yeeeaaahhhhh”. Tillad dig selv at juble højt med barnet.

Principper for legen:

• Lad barnet kontrollere farten i legen.
• Tag et lille skridt ad gangen.
• Vær tålmodig.
• Stop, hvis du mærker, at det ikke er hjælpsomt (søg eventuelt professionel hjælp).

 

Genvundet kraft, selvbeskyttelse og værdighed

Når barnet har genvundet sin fornemmelse af værdighed, er han eller hun måske klar til at tage følgende bemærkning ind: ”De, der mobber, har det jo selv dårligt indeni. Ellers ville de tage sig til noget bedre.” Mere behøver man ikke sige, og det er let at blive overrasket over effekten.