12 trin ind i dig selv

Vi kender trinkurser fra det amerikanske Anonyme Alkoholikere, men systemet kan bruges af alle, der vil forbedre sit liv. For selvom vi er rimeligt velfungerende, er der alligevel ofte områder eller opførsler, vi gerne vil gøre bedre.

Nogle gange ligger gamle uløste konflikter og sure følelser og ulmer inden i – og forhindrer os i at nyde samvær med familie, venner og kolleger fuldt ud. Eller vi sidder fast i nogle uheldige mønstre, som vi gentager til skade for os selv og andre.

– Mange kender til at få ondt i maven eller hovedpine, fordi der ligger ting og gnaver i vores liv. Derfor er det godt at se os selv i øjnene og få hjælp til at ændre det, vi ikke selv magter, siger filosof og frikirkepræst i Lyngby Frikirke Lars Due-Christensen.

12 trins-kurser er et effektivt og fremragende redskab for alle, der vil arbejde med sig selv og tage ansvar for at få ryddet op i tingene, mener præsten, der har været med til at udarbejde undervisningsmateriale og de seneste ti år har været frivillig leder af trin-kurser for alle.

De oprindelige trin-kurser er udviklet til alkoholikere. Millioner af mennesker er blevet befriet for forskellige former for afhængighed med metoden. F.eks. af stoffer, medicin, spil og sex.

– Metoden har vist sig at kunne inspirere og gavne alle som livshåndteringsværktøj. Velfungerende mennesker tager f.eks. kurset hos mig, fordi de kæmper med ukontrollabel vrede, bitterhed, nag, nærighed, stædighed, stolthed eller misundelse, fortæller Lars Due.

Da han selv tog trin-kurset for ti år siden, opdagede han, at han levede med vrede indeni.

– Den sivede ud af knaphullerne, og jeg indså undervejs, hvad det gjorde ved andre. For man bliver bevidst om sin egen opførsel og konsekvenserne. Man er åben og ærlig om sin inderside og lærer at lade være med at skyde skylden på og dømme andre, men i stedet tage ansvar for sig selv. Desuden lærer man at leve i bedre overensstemmelse med sine egne værdier, siger Lars Due

Da han første gang skulle fortælle hudløst ærligt om sig selv til en gruppe, var han nærmest skrækslagen.

– Men det blev en fantastisk aften. Alle åbnede sig og vi blev jævnbyrdige, sårbare mennesker på en udviklingsrejse sammen, forklarer han.

Kræver stor indsats

Selvom det er krævende at begynde at være ærlig og ”nøgen”, er det også befriende at droppe rollespillet. Når man holder op med at forestille sig, kan man begynde at trække vejret dybt igen.

– Men det er vigtigt at indgå i et fælleskab og have en eller flere kontaktpersoner – livliner, man kan ringe til, når man arbejder med så dybe ting. På kurserne knyttes der ofte venskabsbånd på kryds og tværs, for når man deler sit liv åbent med andre, knyttes der bånd. Stærke venskaber opstår, forklarer han.

Til gengæld er der en del, der luger ud i deres overfladiske bekendtskaber. Der sker i det hele taget meget med deltagerne på flere niveauer undervejs – fysisk, psykisk, socialt og åndeligt.

– Når man oplever, at man kan blive hjulpet med det svære, er der f.eks. pludselig flere, der for første gang i deres liv begynder at løbetræne, fordi de får fat i det kropslige, fortæller han.

Sådan er trinene

På det første trin erkender man sin uhensigtsmæssige adfærd, konsekvenserne og sin magtesløshed. I denne indrømmelse ligger også kimen til en ny bevidsthed om, at ens egen viljestyrke ikke er nok til at løse problemet. For så havde man jo nok gjort det allerede.

– Trin to og tre handler om at lytte til andres erfaringer omkring erkendelsen af problemet. Her kommer man til at tro på, at der findes andre muligheder. Og på tredje trin tager deltagerne beslutningen om også at søge åndelig assistance – ved at overgive problemstillingen til Gud, mens man i gruppen arbejder sig videre gennem programmet.

– På fjerde trin lærer man sig selv bedre at kende på godt og ondt, og på femte trin deler man selvransagelsen med et andet menneske. Denne ærlighed giver en oplevelse af samhørighed med andre, forklarer Lars Due.

På sjette trin skabes en ny bevidsthed om den adfærd, man gerne vil ændre, fordi den medfører smerte.

Det syvende trin drejer sig om at begynde at handle på en måde, som er i harmoni med det, man selv kan stå inde for og inderst inde ønsker.

– På ottende trin laver man en oversigt over personer, man har gjort fortræd, og på niende trin vejledes man til at opsøge disse mennesker for at gøre det godt igen. Dette opleves af mange som det mest skræmmende trin. Man gør det for at slippe fri af frygt og skyldfølelse indeni. Tilgivelse kan først komme på tale, når man fortryder og undskylder. Og selvom de involverede mennesker måske ikke vil tilgive, kan man opnå Guds tilgivelse, når man fortryder og ændrer sig, siger Lars Due.

Formålet med de ni første trin er at komme til at føle en ny frihed, fordi man ikke længere er tynget af fortidens fejl og heller ikke længere ønsker at glemme dem. Man holder op med at bruge kræfter på at fortrænge dem.

De tre sidste trin omtales ofte som vedligeholdelsestrinene.

– Trin 10 handler om: Hvordan jeg lever i dag? Dagen er ikke længere et transportbånd, som automatisk fører mig til min sædvanlige/næste fejltagelse. Nu lever jeg i overensstemmelse med egne principper og ønsker at tage vare på det gode. Det kræver selvransagelse og korrektion af fejl på daglig basis.

– På trin 11 anvendes bøn og meditation for at forbedre den bevidste kontakt med Gud, sig selv og sine målsætninger.

Trin 12 går ud på at hjælpe andre. Dette sker ved at dele sine erfaringer med andre – ikke ved at agitere.

– At se andre mennesker blive sat fri giver både glæde og håb. Når man videregiver det, man selv har modtaget, får man samtidig genopfrisket, vedligeholdt og forstærket sin egen personlige oplevelse. Derfor siger man: ”Vi kan kun beholde det, vi har fået, ved at give det videre.”

– Det påvirker i øvrigt hele familien positivt, når man rydder op i ting, der har rodet i årevis. Og lærer at blive på egen banehalvdel i diskussioner, tilføjer Lars Due.