Børn og unge med en ADHD-diagnose er steget med 16 pct på bare ét år. Årsagerne er uden tvivl flere, men skærmkontakt kan rumme et svar.
Bærbare computere, tablets, smartphones – skærmene er overalt. Mange bruger dem, fra de står op, og til øjnene falder i. Især de unge har en stor del af deres sociale liv hægtet op på kommunikationen over sociale medier.
Eksplosion i ADHD-diagnoser
Markant flere unge har symptomer på ADHD. Det betyder, at de lider under hyperaktivitet og impulsiv adfærd. Derfor sendes de til udredning for at se, om det kan resultere i en diagnose.
LÆS OGSÅ: Maden styrker din psykiske energi
På bare ét år er antallet af ADHD-udredninger af børn og unge under 18 år steget med 16 procent. Det viser nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
ADHD står for Attention Defecit Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Det er den hyppigst stillede diagnose inden for børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark. ADHD forekommer hos både børn og voksne.
Forskning i ADHD peger på, at symptomerne hænger sammen med, at hjernen har en nedsat evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin.
ADD er som ADHD, men uden den kropslige hyperaktivitet.
Fra april 2021 til 31. marts 2022 steg tallet til 4715 udredningsforløb fra 4030 i samme periode i 2020/2021. For tre år siden var der 26 procent færre henviste patienter.
Lægger pres på behandlingssystemet
De mange udredninger presser de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Børnene må samtidigt vente længere tid på en diagnose.
“Stigningen er især udtryk for, at det er blevet sværere at fungere med ADHD.”
Professor Niels Bilenberg fra Børne og Ungdomspsykiatrien i Odense er formand for den pågældende database i RKKP.
– Stigningen er især udtryk for, at det er blevet sværere at fungere med ADHD. Både i familierne og i skolen er der færre ressourcer til at tage sig af dem. Så mindre problemer vokser sig til større problemer, og større problemer bliver til psykiatri. Snebolden ruller, siger han til Ritzau.
Skærmene gør ikke noget godt
Ud over en presset hverdag både i skole og familie ser han tegn på, at den voksende brug af skærme i form af smartphones, tablets og computere har negativ påvirkning på børns trivsel.
LÆS OGSÅ: Egentlig er jeg uddannet automekaniker, men jeg er meget bedre til at reparere mennesker
– Vi savner forskning, som endegyldigt dokumenterer det. Men fra de resultater, vi begynder at se, er der ingen tvivl om, at meget skærmkontakt ikke gør noget godt. I hvert fald ikke når skærmen bliver den, nogle børn tilbringer mest tid sammen med, siger Niels Bilenberg.
Hjernen er plastisk
Grundlæggende handler det om, hvordan teknologien påvirker mennesker.
– Hjernen er ekstremt plastisk og former sig efter den måde, vi bruger den. Så en hyperstimulation via skærme kan nærmest træne dig op til opmærksomhedsforstyrrelse, der ligner ADHD, siger Imran Rashid, der er speciallæge og forfatter til blandt andet bogen ’Sluk’.
“Hjernen er ekstremt plastisk og former sig efter den måde, vi bruger den.”
Ifølge forskningen er ADHD arveligt betinget for omkring 80 procent. Men miljøet spiller også en stor rolle for, hvor alvorlige symptomerne bliver.
– Kombinationen af genetisk disposition for ADHD og miljø med lav social kontakt og mindre stimulering er central. Hvor der ikke er overskud til at tage sig af et sårbart barn, siger Niels Bilenberg.
Forrige artikelKlimaet bekymrer os – men løsningerne er vi ikke enige om
Næste artikelBoost til din vitalitet og livskraft