Småbørn fik valget mellem et stykke slik nu eller to stykker slik senere. Det har med stor præcision forudsagt deres fremtid.
Det er en simpel test: Et 4-årigt barn efterlades i et rum foran et bord. På bordet ligger der et stykke slik – mere præcist en luftig skumfidus; en marshmallow, som de kaldes i USA. Barnet har fået besked af en forsker om, at det godt kan spise slikket. Men hvis den 4-årige lige kan vente, indtil forskeren kommer tilbage fra et ærinde – der, viser det sig, tager omkring et kvarter – så får barnet hele to skumfiduser. Videoer optaget af børnene viser, at de sidder og vrider sig, sparker i luften, skjuler ansigtet. Det er tortur. Nogle børn kan vente samtlige 15 minutter. Andre spiser skumfidusen med det samme. Testen forudsiger fremtiden Testen har vist sig at være effektiv til at forudsige barnets fremtid: Psykologen Walter Mischel skabte forsøget i 1960’erne og udførte det blandt 300 børn fra en børnehave tilknyttet Stanford Universitet i Californien. Da han senere vendte tilbage til børnene, var tendensen klar. Dem, der havde ventet den fulde tid på skumfidus nummer to, var som 18-årige endt som mere socialt kompetente, havde større selvtillid, flere venner, klarede sig langt bedre i skoleprøver og var kommet ind på bedre universiteter. Dem, der spiste slikket med det samme, var mere isolerede, mente i højere grad, at de selv havde en ’skidt karakter’, var i højere grad bøller, havde sværere ved beslutninger og klarede sig akademisk dårligere. Der var en sammenhæng mellem den slags selvkontrol – behovsudskydelse, som man kalder det – og succes i livet. Det var vel at mærke blandt børn, der ellers kom fra nogenlunde samme sociale baggrund – øvre middelklasse. Forskere finder flere forskelle Nu, fyrre år senere, er forskerholdet vendt tilbage til børnehavebørnene: »Vi har siden hen fundet en masse yderligere forskelle«, siger professor i neurovidenskab og psykologi John Jonides, Pennsylvania universitet, der arbejder sammen den nu 70-årige Walter Mischel. »Den tredjedel af børnene, der ikke kunne foretage behovsudskydelse, har i dag i gennemsnit højere kropsvægt. Der er en øget forekomst af crackmisbrug, de er oftere skilte fra deres partnere, har dårligere betalte job og klarede sig også dårligere på universitetet«, siger han. I løbet af det næste halve år skal de nu mere end 40 år gamle testpersoner lægges i en såkaldt magnetisk resonanshjerneskanner, der kan se, hvilke områder i hjernen, der lyser, når de bliver bedt om at vælge mellem en gevinst nu eller en større gevinst senere. Sandheden bag venstre øjenbryn Men der er faktisk lavet forsøg, der afslører, at en særlig del af hjernen lyser op, når man foretager behovsudskydelse. Et respekteret forskerhold fra Yale Universitet fandt for få måneder siden en sammenhæng mellem evnen til at udskyde et behov og den forreste del af hjernen – Brodman Area 10 (BA-10). Specifikt en del af BA-10, der sidder bag venstre øjenbryn. »Det er et område, der er kendt i forbindelse med at multitaske og at holde et fremtidig mål – det store billede – i hovedet. Det er hukommelsen for fremtiden«, fortæller psykolog Anders Gade, Københavns Universitet. Hjernedel kan overvældes BA-10 er den del af hjernen, der f.eks. holder det klart i sindet, hvad et madlavningsprojekt skal ende med, når man er i gang med at hakke grøntsager til fonden. Det integrerer hukommelse og følelser, mål og kontrol. BA-10 er ifølge forskning den hjernedel, der er vokset mest hos mennesket i forhold til andre dyr, men det er også en hjernedel, der i nogle forsøg nemt overvældes. I et Stanfordforsøg blev forsøgspersoner bedt om at huske tal, mens de gik forbi et bord med kager og frugt. De, der blev bedt om at huske syv tal, tog et stykke kage langt hyppigere end dem, der kun blev bedt om at huske to tal. Det er åbenbart svært at bruge sin hukommelse og BA-10 – selvkontrollen – på samme tid. Sliksultne kan hjælpes For John Jonides er den tilsyneladende sammenhæng mellem behovsudskydelse og succes senere i livet egentlig et positivt fund, især hvis han og kollegerne kan finde den præcise mekanisme. Har folk med ringe behovsudskydelse en manglende koncentrationsevne? Eller har de svært ved at distrahere sig selv og tænke på noget andet end fristelsen fra en skumfidus? Eller er det noget tredje? »Hvis der er betragtelige forskelle i små børns evne til at udskyde behov, og den evne ser ud til at være stabil de første 40 år af ens liv, så antyder det, at en stor del af din opførsel gennem livet kan forudsiges på et meget tidligt stadie. Og så kan man forestille sig et træningsprogram, hvor børn, som er dårlige til behovsudskydelse, kunne få nogle værktøjer. Dermed kunne det få gennemgribende betydning senere i deres liv«, siger professor Jonides.
Kilde: Politiken