Hvad er det, der gør os glade og tilfredse? Et langvarigt parforhold eller et pænt og slank ydre? Kvinder vælger det sidste i følge tyske forskere.
I Tyskland har forskere i 24 år interesseret sig for, hvad folk får det godt af, og hvad de modsat får nedture over. Og konklusionen er måske lidt skræmmende for kvindernes vedkommende.
Det er nemlig deres krop, der har mest at skulle have sagt af betydning for kvinders lykkefølelse – hvis kvinden er slank, får hun ifølge studiet et lykkeligere liv.
Siden 1984 til 2008 har forskere fra Max Planck Institute for Human Development i Berlin set på op-og nedturene for tusindvis af tyskere. Og for kvindernes vedkommende er det altså ikke manden, der kommer i første række.
Hvis kvinden er overvægtig har hun følelsen af at leve et dårligere liv, end hvis hun er slank og single. Dermed kan et parforhold altså ikke gøre en kvindes lykke alene.
– Vægten er altid forrest i kvindernes tanker. Vi lever i et samfund som konstant evaluerer form, størrelse og hvor attraktiv man er, siger psykolog Pam Spurr, der har skrevet bogen “How to be a Happy Human” til dailymail.co.uk.
– Folk, som er overvægtige, bliver stigmatiseret som dumme eller dovne.
Den sociale hakkeorden kan være en af årsagerne til, at overvægt er forbundet med et dårligere liv end et liv alene – for modsat er det efterhånden blevet mere socialt acceptabelt at være single.
Til gengæld er kvinden mindre moderne, når hun endelig er endt i et parforhold. Så bliver lykken større af at koncentrere sig om at bygge rede end ved at gå op i karrieren. Ifølge de tyske studier er kvindernes privatliv altså vigtigere for hendes lykke end drømmejobbet.
Til gengæld viser en norsk undersøgelse af 50 års selvmordsstatistik, at der er en klar ting, der får mænd til at træffe det ulykkelige valg at begå selvmord – nemlig skilsmisse.
Hver gang antallet af separationer er steget, er selvmordsraten blandt mænd fulgt med op. Både i Norge og Danmark er der klart flere mænd end kvinder, som vælger at begå selvmord.
Kilde: dailymail.co.uk, VG Nett
(Oprettet den 12. oktober 2010)
Forrige artikelIntolerance – den usynlige allergi
Næste artikelMangel på aktivitet bliver hurtigt farligt