Smerter? Recepten lyder på motion
Selvom motion kan være det sidste, du overvejer eller har lyst til, når du har ondt, så er det måske værd at overveje. Hver femte dansker lider af kroniske smerter, så vi ser nærmere på motionens indflydelse på dem.
En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed og Tværfagligt Smerte-center på Rigshospitalet har for første gang afdækket forekomsten af kroniske smerter i befolkningen. Undersøgelsen viser, at næsten hver femte dansker lider under kroniske smerter, mens hver tiende tager smertestillende medicin. Samtidig viste undersøgelsen, at tre procent af befolkningen – eller 130.000 mennesker – regelmæssigt bruger morfinpræparater til at dulme smerterne med. Ydermere har de smerteplagede danskere dobbelt så mange kontakter med speciallæger og egen læge som resten af befolkningen, hvilket understreger, at konsekvensen af daglige smerter er betydelig.
Smerterne ses især hos kvinderne, hvor 21 pct. havde kroniske smerter mod 16 pct. hos mændene. Sidst viste undersøgelsen, at bevægeapparatet er den hyppigste årsag til kroniske smerter, efterfulgt af hovedpine og mave/tarmsygdomme.
Kan motion bruges i smertebehandlingen?
Det korte svar på spørgsmålet er: “Ja, ofte!” Motion har ofte nedsættende effekt på smerter, og ved mange smerteproblemer anvendes motion i dag som del af smertebehandlingen. Undersøgelser har fastslået, at motion har positive effekter over for de fleste muskulo-skeletale smerter. Til lidelser, der kan smertebehandles med motion hører vedvarende nakkelidelser, osteoartrit (slidgigt), reumatoid artrit (leddegigt), fibromyalgi (kroniske smerter i led og muskler samt en markant udtrætning) og vedvarende lændesmerter.
Hvilken motion virker?
For de fleste smertetilstande er den optimale motionstype og -mængde ikke kendt. Desuden kan den optimale motion og mængde variere afhængigt af den specifikke smertetilstand samt patientens tolerance. Den smertelindring, som opnås gennem et enkelt træningspas, har tendens til at være af kort varighed, så der skal altså trænes regelmæssigt for at opnå en betydende smertelindring.
Når du begynder med motion, sker der ofte akutte forandringer i smerteniveauet. Enten sker en forbedring eller forværring, men det vigtige at vide er dog, at de forandringer, der ses i begyndelsen ikke nødvendigvis kan forudsige den langsigtede virkning. For eksempel kan nogle personer opleve en lille forværring af smerterne ved starten af et træningsprogram, efterfulgt af en forbedring af smerterne ved stigende træningshyppighed. Du skal altså ikke bedømme effekten på baggrund af en enkelt træningsgang, men man må også sige, at den langsigtede anvendelse af motion i smertebehandling er svær at gennemskue.
For mange med smerteproblemer har konditionstræning (f.eks. løb, cykling etc.) en positiv effekt, hvis der trænes med moderat til høj intensitet og i forholdsvis lang tid ad gangen. Styrketræning med både høj og lav intensitet kan også føre til smertelindring, så forskellige træningsformer kan frembringe effekten. Et vigtigt forhold er dog, at udmattelse ikke er nødvendig for at frembringe smertelindringen.
Hvorfor virker motion smertelindrende?
Det er stadig uklart, hvad der præcist forklarer den smertelindrende effekt af motion. Motion øger frigivelsen af endorfiner fra hjernen, som i større doser kan have en smertelindrede effekt. Umiddelbart peger det dog ikke på, at motion giver anledning til tilstrækkelige stigninger i endorfinniveauer til, at forklaringen skal findes her. Andre har foreslået, at motion kan påvirke selve måden, hvorpå den enkelte opfatter smerte, mens andre igen mener, at motion kan give anledning til en række tilpasninger i nervesystemet, som kan være smertelindrende. Der kræves dog mere forskning på området, før man forstår årsagerne til den smertelindrende effekt af motion mere tilbundsgående.
Motion kan hjælpe
Meget peger på, at motion kan virke smerte-
lindrende, men man har stadig begrænset viden om optimal motion i forhold til at opnå smertelindring ved forskellige smerteproblematikker. Inden du går i gang med at motionere, bør du dog kontakte egen læge, da der kan være særlige helbredsproblemer, der skal tages højde for, når du tilrettelægger den motion, der skal gennemføres.
www.smi.hst.aau.dk/GlobalYearMSP/
- Motion er gavnligt for de fleste typer muskel- og skeletsmerter – herunder vedvarende nakkelidelser, slidgigt, leddegigt, fibromyalgi, muskelinfiltrationer og vedvarende lændesmerter.
- For de fleste smertetilstande er den optimale motionstype og –mængde ikke kendt.
- Der anbefales ofte træningsprogrammer med lav intensitet (alt efter patientens fysiske form og smertetilstand), men ny forskning viser, at der også er fordele ved træning med højere intensitet.
- Akutte forandringer i smerter, enten forbedringer eller forværringer, i begyndelsen af et træningsprogram kan ikke nødvendigvis forudsige den langsigtede virkning. F.eks. kan nogle personer opleve en lille forværring af smerterne i starten af et træningsprogram, efterfulgt af en forbedring af smerterne, når de begynder at træne mere.
- Den langsigtede anvendelse af motion i smertebehandling er svær at gennemskue.
- Et træningsprogram, der udvikles og udøves i samarbejde med fagligt relevante personer, anbefales.
- De træningsanvisninger, behandleren giver, forbedres ved at kombinere træning med motivationsprogrammer eller kognitiv adfærdsterapi.
Kilde: Exercise in Management of Musculoskeletal Pain, fact sheet, Global Year against Musculoskeletal Pain 2009-10
En ny dansk undersøgelse blandt 174 kvinder og 24 mænd med nakke- eller skulderbesvær viser nu, at så lidt som to minutters daglig styrketræning for nakke og skulder kan reducere nakkesmerterne. I undersøgelsen indgik tre forsøgsgrupper, som lavede enten 0 (kontrolgruppe), 2 eller 12 minutters styrketræning med elastikker i 12 uger. Resultatet var, at både gruppen, der trænede i 2 og 12 minutter, næsten halverede smerter i nakke og ryg efter træningsperioden, mens der ingen ændring sås i kontrolgruppen. Forskerne konkluderede derfor, at så lidt som 2 minutters daglig styrketræning kan mindske smerter i ryg og nakke.
Kilde: Andersen et al. Pain. 2011 Feb;152(2):440-6.
Naturli udkommer 4 gange årligt. Hver gang med spændende artikler
