Men idéen med at bruge latteren som terapi for både krop og sind kommer altså ikke ud af det blå. Der ligger skam seriøs viden bag.
Svaret skal findes i hormonerne. For du kan nemlig både øge din hjernes helt naturlige lykkehormoner og også de smertedæmpende af slagsen og – ikke mindst brænde stresshormoner af – ved at grine og have fokus på det positive. På den måde kan du snyde din hjerne til at tro, at du er glad, optimistisk og smertefri.
Ved latterterapi kan man simpelthen måle, at indholdet af endorfiner (som betyder indre morfin, altså kroppens eget morfin) stiger markant, når man griner. Det samme gør immuncellerne, samtidig med at stresshormonet kortison falder. Så bliver det vist ikke meget bedre af alt det gode.
Latter virker også opløftende på energien, fordi man løfter sin vibration. Måske kender du det der med, at når du har været i selskab med visse personer, så er du enten let og glad eller det stik modsatte. Folk smitter os ofte med deres energi. De typer, der ser sort på det hele, smitter andre til selv at blive tunge og triste. Og dem, der er lette og opløftende i deres vibrationer, kan smitte omgivelserne med det.
Det er ikke kun det, vi siger til hinanden, der påvirker os, men meget mere end det. Energi er en lidt usynlig størrelse, men når du først har fået sanserne åbnet for at opleve energi og vibration, så er det ikke så svært.
Vidste du, at hvis du smiler til de mennesker, du får øjenkontakt med gennem hele dagen, så tror din krop, at du er glad? Selve smilebevægelsen får din hjerne til at tro, at du er glad. Lyder det tosset? Ja. Men hvad med at prøve det af? Det har ingen ubehagelige bivirkninger.
Det er heller ikke ukendt for folk, der arbejder med kinesiologi. Kroppen er stærk, når du sidder med en rank holdning, og svag, når du sidder og falder sammen.
Så det vil også sige, at går du en dag og hænger med skuffen og føler dig nedtrykt, så kan du booste din energi udelukkende ved hjælp af, at du ranker din holdning og kigger op – og smiler til verden.
Det er der lavet et sjovt eksperiment over: En stor gruppe af mennesker skulle til jobsamtale. Halvdelen lod man bare gå ind til samtalen. Den anden halvdel bad man om at stille sig med stor afstand mellem fødderne og armene i vejret i et minut – umiddelbart inden samtalen.
Den sidste gruppe klarede sig langt bedre til samtalen end den første.
Jeg ved, at der blev lavet et lignende forsøg med folk, der skulle til en mundtlig eksamen, og der var det endnu lettere at måle effekten. Den gruppe, der havde større ”yes-følelse”, havde mere selvtillid og havde løftet deres vibration, præsterede bedre og fik højere karakter.
De havde påtaget sig en ”sejrspositur”, inden de gik ind og havde løftet energien, så de var fulde af styrke og selvtillid.
Bogen ‘Jeg lo mig rask’ af Norman Cousin beskriver, hvordan han tilbage i 1964 fik diagnosen Morbus Bechterew, som er en smertefuld gigtlidelse, der rammer rygsøjlen, og gør den mere og mere ubevægelig. Sygdommen kaldes også marmorryg. Han fik stillet i udsigt, at chancen for helbredelse var en ud af 500, men da han var på så fremskredent et stadie, havde lægerne ikke tiltro til, at Norman Cousin kunne gøre noget som helst.
Det var selvfølgelig en forfærdelig besked at få. Han blev naturligvis både ulykkelig og deprimeret over den udsigt.
Men der stoppede hans historie heldigvis ikke. Han var overbevist om, at han ikke ville blive rask af at ligge på hospitalet, så han indlogerede sig på et hotel. Sendte bud efter alle de sjove film, han kunne finde og fik en til at læse op af sjove bøger. Han erfarede, at efter 10 minutters skrattende latter, sov han uden smerter i 2-3 timer. Og kunne på den måde klare sig uden medicin.
Han tog ansvar for sin egen helbredelse. Han mærkede og respekterede, hvad han selv mente, var vejen til at blive rask i hans tilfælde.
”Jeg har lært aldrig at undervurdere den menneskelige sjæls og krops evne til regeneration, selv når udsigterne synes håbløse”, sagde Cousins. ”Livskraften er måske den mindst erkendte kraft på jorden”
Selvfølgelig er det ikke ment som, at vi bare kan grine os ud af alverdens sygdomme, men det hjælper at grine. Både på livskraften, livsmodet og på smerterne. Selvfølgelig er det bedre at grine end at gå psykisk ned, og jo mindre smertestillende medicin man tager, jo bedre.
Man har også undersøgt, om der skal være noget at grine af, for at latteren virker. Og det behøver der ikke. Om det er en latter, der opstår, fordi du ser eller hører noget sjovt, eller om det er en latter, der igangsættes, er lige meget. Effekten er der under alle omstændigheder – de fysiologiske processer sættes i gang.
Den nerve, der går til mellemgulvet, hedder Nervus Phreniqus, hvilket betyder sjæl. Når vi griner hjerteligt aktiveres mellemgulvsmusklen, og der er øget aktivitet i phreniqus. Så gade vide, om vi ikke kan sige, at vores sjæl næres af et dejligt grin?
Latter mod stress på arbejdspladserI 2004 blev der lavet en undersøgelse på en virksomhed. Hver dag i en måned grinede 14 ansatte i 15-20 minutter. De ansatte oplevede en lang række positive effekter. De blev simpelthen i bedre humør, arbejdet gled lettere, samarbejdet blev bedre, og problemerne syntes lettere at løse. De bemærkede også, at stressfølelsen faldt markant. |
Gør dig selv glad… også selvom du ikke er det.
|
Forrige artikelVegetar-biksemad med rodfrugter og spejlæg
Næste artikelHusk de små pauser – også fra mobilen