Både i privaten og på jobbet har du brug for at kunne stå fast på dig selv for ikke at blive væltet omkuld eller manipuleret med. Men hvordan ved du, hvem du er? Hvordan kan du stå fast på de værdier og egenskaber, du identificerer dig med?
”Du ved altid, hvor du har hende”, ”Han har sine holdningers mod”, ”Hun kan være lidt kantet, men til gengæld så behøver du ikke gøre dig til – hun tager dig som du er” eller ”Han virker skræmmende – men er både fornuftig og ordentlig, når du er tydelig og direkte over for ham”.
Dette er nogle af de udtalelser i hverdagen, som jeg har hørt om personer, der står fast på sig selv. De er måske ikke altid dem, der er ”populære”, fordi de netop ikke bøjer af og pakker ind, men du får til gengæld en tydelig væg at spille op af – hvis du vil. Uanset om du er denne tydelige person, som folk kan slå sig lidt på, eller om du har brug for selv at blive stærkere og stå mere fast på dig selv, så kan det betale sig at se nærmere på, hvem vi er, hvad vi er drevet af, og hvordan vi realiserer det.
Når jeg modtager klienter, der er sygemeldt pga. stress på jobbet, spiller relationer en stor rolle i afdækningen af deres udfordringer. Forskellige personligheder kan støde hovederne mod hinanden, og den stresssygemeldte føler sig hyppigt som et offer i den forbindelse. Han/hun har trukket sig, fordi tanken om at tage den egentlige konfrontation er for skræmmende. Det handler sjældent kun om for meget arbejde, men også rammerne og rollefordelingerne omkring det, når vi lægger os syge med stress.
Når vi trækker os ud af en interessekonflikt, er årsagen ikke bare frygten for en kold skulder eller en decideret fyring, men at det føles ubehageligt at stille sig frem i arenaen og tale rent ud. Gøre sig synlig og sårbar. Men der er ingen vej udenom.
Styrke kræver, at du tør være tydelig og dermed blottet
En stærk chef, overordnet eller kollega kan f.eks. virke for kontant og hensynsløs ved første øjekast, men ofte ligger en del af ansvaret for den fejlslåede eller manglende kommunikation også hos den “svagere” modpart.
Noget af det, der slår mig, er den forventning om venskabelighed, som mange har til vores chefer og kolleger. Ikke bare høflighed og saglighed, men personlig indføling og sympati.
Der er bestemt god mening i at foretrække såkaldt ”empatiske” medmennesker – og selv at forsøge at være et sådant menneske.
Men vi glemmer, hvordan der med fordelingen af roller og titler følger en fordeling af ansvar
Vi overser også, at vi hver især har egne ønsker og behov, som vi forfølger – hvilket der jo også skal være plads til, ik? Det giver således ikke altid mening, når vi f.eks. vil have den joviale og elskelige chef, som samtidigt kan navigere firmaet stålsat gennem stormen mod det fælles mål. Vi vil være lige, og så alligevel ikke. Nogle gange kan vi bare ikke få ”både og” af andre. Vi må selv træde i karakter og kæmpe for det, vi vil og tror på.
Som i alle konfrontationer, kriser og personlige udviklingsprocesser er det nødvendigt at flytte blikket fra modparten – den anden – og se sig selv i øjnene. Ja, det kan være, at den anden er en kold skiderik, men det er reelt ikke dit bord. Du kan sige nej eller vælge fra, hvis situationen virker helt håbløs for dig. Men det er altid dig selv, der må tage konsekvensen. Det ideelle valg, den store forgyldte løsning, det lykkelige kompromis findes ikke altid, så hvor efterlader det dig?
Et af de afgørende værktøjer til at finde sit personlige ståsted, og dermed blive bedre til at stå fast på sig selv, er vores værdier og selvindsigt.
Hvad er afgørende for dig, og hvilken rolle spiller det for din identitet, din adfærd og dine valg?
Ved at formulere dit eget værdisæt, stiller du dig frem på scenen. Du kan ikke længere pege udad, men må selv sikre, at dit liv – derhjemme og på jobbet – i størst mulig grad afspejler det, du tror på, og understøtter den person, du gerne vil være.
Som sagt afspejler virkeligheden sjældent idealerne, og du vil altid skulle indgå kompromiser for at kunne være eller arbejde sammen med andre. Men problemerne opstår for alvor, når du decideret sælger ud af dig selv. Når det sker, opdager du det ofte først bagefter. At du er blevet manipuleret med eller ganske enkelt har givet efter i frygten for ulemper og ubehag, f.eks. åben konflikt eller tabet af status, indflydelse eller popularitet.
Bagefter står du ikke bare tilbage med en uholdbar situation, men også skammen over, at du har ladet det gå så vidt. ”Hvorfor sagde du ikke fra noget før?” lyder spørgsmålet fra andre – og ikke mindst dig selv. Årsagen er ikke bare, at du er “svag“ eller konfliktsky, men oftest, at du ikke er tilstrækkeligt bevidst om dine egne værdier. Muligvis har du aldrig taget dig tiden til at formulere dit egentlige ståsted: Hvad står jeg for? Hvem er jeg/vil jeg være?
Uden regelmæssige reality-tjeks vil du være et nemt offer for ”hamsterhjulet”, uskrevne regler, tidens tendenser og ikke mindst andre mere målrettede personer, som ved, hvad de vil. Du har måske ikke pengene, magten, uddannelsen til umiddelbart at bestemme ”det hele” med hensyn til, hvordan tingene er eller bliver, men lad det ikke blive en undskyldning for at give op. Du kan til enhver tid definere dine egne værdier og forfølge dem i videst mulige omfang. Der vil givetvis være kompromisser og midlertidige løsninger undervejs, men husk at påpege over for dig selv, at det netop er det, de er: Trin på vejen.
Dit første skridt vil altid være at formulere dit eget ståsted. Derfra kan du være tydelig og begynde at forme livet, som du vil have det
Og ja, du vil møde modstand fra dem, der vil det anderledes, men tro mig, du vil også opdage, at du vil få opbakning – ikke mindst fra dem, som før ikke forstod eller kendte dig, men nu kan se, hvad du vil og hvem du er.