Tømmer du også køleskabet med jævne mellemrum for madvarer, der ryger direkte i skraldespanden? Få gode råd mod madspild.
Rester? Nogle kender knap begrebet i dag, hvor flere generationer er vokset op under sloganet ”Hellere smide ud og købe nyt, end tage en chance…” Og selvom vi selvfølgelig ikke har godt af at spise gammel mad, burde vi måske skele lidt mere til mormors vaner, end vi gør nu, og lære at genbruge resterne.
Hvert år smider vi ifølge organisationen Stop Spild af Mad ud for 16 milliarder kroner i Danmark. Penge og ressourcer som helt klart kunne bruges bedre. Derfor har vi samlet en bunke gode råd, der kan hjælpe dig med at bruge dine penge og madvarer bedre.
Sæt dig ned og tænk igennem, hvad du vil spise i den kommende uge. Hvis du f.eks. skal have kål, kan du tænke over, om du så kan bruge resten til en middagsret en anden dag og derved undgå madspild. Lav og følg din huskeseddel.
Hvem har ikke stået og kigget på slagtilbud og ladet sig friste til at købe 3 agurker i stedet for 2. Og endt med at smide den sidste ud, fordi den blev blød? I sidste ende sparer du sjældent penge, hvis du køber for meget mad. Måske kostede den sidste agurk kun et par kroner ekstra – men kronerne er stadig spildt, hvis maden ryger ud.
Brug hovedet og ikke maven, når du handler ind, så undgår du at komme hjem med en masse madspild, der er handlet, fordi din mave frygter hungersnød. Det forhindrer du bedst ved at være mæt, inden du går ind i butikken.
Fakta om madspild
Udenlandske undersøgelser viser, at op til halvdelen af vores madspild kommer fra frugt, grønt og brød.
Man skønner at 50 pct. af vores madspild kommer fra private husholdninger, så det er i hjemmet, vi skal sætte ind.
Miljøstyrelsen er i gang med en større undersøgelse, der skal afdække danskernes madspild i detaljer, da de fleste tal bygger på udenlandske eller gamle undersøgelser.
Nogle mængderabatter kan sagtens udnyttes uden at få madspild – f.eks. på kød og brød. Det skal så bare i portionsstørrelser og i fryseren, straks du kommer hjem. Husk at brød, der har været frosset ned, sjældent holder sig så længe efter optøning som frisk brød. Så lav evt. mindre portioner til fryseren.
Laver du altid for mange kartofler, eller smider du ofte en halv gryde ris ud? Læg mærke til, hvornår du regner forkert, og tilret portionerne jeres reelle behov, når du laver mad.
Hvis du har overskud, så sørg for at få maden på køl hurtigt. Store portioner kan bruges til aftensmad næste dag eller evt. fryses ned til dage, hvor det er rart med nem eller hurtig mad. Det er også sundere end en tur på grillbaren. Smårester kan måske bruges til madpakken eller supplere aftensmaden en anden aften. F.eks. kan en rest ris få nyt liv i en suppe. På hjemmesiden stopspildafmad.dk kan du finde opskrifter til rester.
Tjek temperaturen i dit køleskab. Både for høje og for lave temperaturer kan ødelægge maden hurtigere og dermed øge dit madspild. Når emballagen er brudt, har meget mad – både på køl og i skabe – godt af at komme i tætsluttende bøtter. Opbevar frugt og grønt køligt, tørt og mørkt.
Du kan finde flere forklaringer, gode råd og opskrifter på madspild.dk og stopspildafmad.dk.
(Oprettet den 17. januar 2011)