Selv den mest blide og behagelige person kan miste grebet om sit temperament. Lunten har sandsynligvis brændt i flere timer, dage, uger, år (!) – men på et eller andet tidspunkt brænder den bare ud …
Når vi bliver presset, ignoreret, trådt på og IKKE reagerer, så æder vi lidt af os selv, hver eneste gang. Så når vi lader hætten flyve af, er det reelt udtryk for, at vi forsøger at passe på os selv, forsvare os.
Spørgsmålet er timingen. Hvor længe venter du, før du reagerer? Eller farer du i flint, når du føler dig det mindste trådt over tæerne? Ja, metaforerne er uendelige – helt sikkert fordi det er meget meget almindeligt at vise temperament. Heldigvis.
Nej, det er ikke bare de rødhårede, hormonforstyrrede kvinder og gamle sure mænd, der kan blive vrede. Mærkværdigvis er den naturlige funktion, som udelukkende har til formål at beskytte os og sikre vores overlevelse, ejendom eller rettigheder, blevet mere og mere udskældt gennem det sidste halve århundrede.
Idealet er, at vi skal skal være kontrollerede og afbalancerede. Og fordommene om ”dem”, der ikke kan styre sig selv, står i kø. Det betragtes ofte som mangel på opdragelse og selvkontrol – eller et resultat af gener! ”Ja, hun er jo lidt rødhåret…” eller ”Han har det nok efter sin far…”
Nej, vi har alle – et eller andet sted der dybt nede – en lille rødglødende sprutbakke boende, så lad os forsøge at se nuancerne og se under overfladen for at forstå de mekanismer, der er i spil.
Læs også: Sidder humøret i tarmen?
Vi kommer ikke ret langt med fordommene. Dit temperament er nemlig helt dit eget, når det kommer til stykket. Dette genom, som skulle forvandle dig til en furie eller et brushoved, er endnu ikke fundet … Forskning viser, at evnen til såkaldt behovsstyring kan være delvist nedarvet, men i lige så høj grad handler vores reaktionsmønstre om omstændighederne. Hvad har vi været vant til at møde? Hvordan har vi lært at klare os i den familie og det miljø, vi er vokset op i, lever eller arbejder i?
Som børn (og voksne!) kopierer eller tilpasser vi os automatisk omgivelsernes adfærdsmønstre. Når vi bliver stressede, skuffede, bange eller sårede, reagerer vi med kamp eller flugt: Vi lukker dampen ud af trygkogeren eller spænder låget endnu fastere i, lige lidt endnu …
Den release, som vi har brug for, kommer til udtryk på forskellige måder.
Den, der gemmer på det, vil ofte have en passiv-aggressiv måde at håndtere pres, skuffelser eller ubehag på – du hører det tydeligt i tonen, eller personen spiller kostbar, virker fornærmet, er bitter.
Mens den med følelserne uden på tøjet vil råbe, skrige, græde, argumentere, smække med døren – for at blive hørt eller forsøge at få sine behov opfyldt.
Hvad enten du er den stille type eller den udfarende type, så har vi alle temperament – nogle har bare lært at gemme det væk, mens andre har lært at give udtryk for det. Så spørgsmålet er, om du vil lave om på noget af det, du har lært og gjort indtil nu?
Får du det ud af det, som du gerne vil, når du lukker op for sluserne? Eller fungerer det for dig, hvis du tværtimod er den, der skærer tænderne til benmel om natten, men aldrig råber op, når du er uenig eller ikke bliver respekteret? Eller når du træner i fitness-centeret til blodet banker dig i ørerne, i stedet for at tage konflikten …
Når vi reagerer, reagerer vi altid på vores umiddelbare behov i situationen, f.eks. ro/orden/balance eller anerkendelse/respekt. Bag dette ligger henholdsvis dit fundamentale behov for tryghed og oplevelsen af eget værd, altså selvværd.
Derfor vil jeg anbefale, at du begynder at se på, hvilke behov det er, du ikke får tilfredsstillet – når du farer frem (eller kryber i hullet). Er du bange for at miste trygheden/balancen i dit liv, eller føler du dig angrebet på din person og dit værd?
Læs også: Kend dig selv og dine følelser
Når en person f.eks. bliver vred, fordi en anden har glemt noget eller gjort noget forkert, vil det oftest være, fordi vedkommende er bange for at miste overblikket og miste den reelle eller blot forestillede balance i sit liv. Behovet for kontrol kan være så indgroet og styre os helt ud over kanten, hvor vi skubber andre mennesker væk fra os, mister dem.
Det giver ikke mening, når man ser det udefra, men indefra er det logisk: ”Hvis du ikke gør det, jeg forventer eller håber, kommer der uorden i min verden og jeg mister kontrollen over mit liv.” En lille ting kan fylde frygteligt meget, hvis du ikke begynder at forholde dig aktivt til det og finder ud af, hvilket behov der styrer din reaktion.
Selvom dine møgirriterende, hammeregoistiske og ufatteligt selvcentrerede medmennesker sikkert bærer en del af ansvaret for, at du bliver vred indimellem, så ligger ansvaret for din måde at reagere på – desværre – hos dig selv. Der findes flere teknikker til at styre sit temperament – den mest kendte er Anger Management, som især har været praktiseret i USA. Flere vil huske den hysterisk morsomme film af samme navn med Jack Nicholson og Adam Sandler.
Princippet er, at du lærer at udtrykke dig hensigtsmæssigt i stedet for at tænde af – eller ty til den uholdbare strategi at holde skidtet tilbage, så længe det varer… Teknikkerne er en fin blanding af ikke-voldelig kommunikation (girafsprog), timeouts, motion, afslapning og selvcoaching (se figur).
Et utæmmet temperament kan være invaliderende for dit liv og dine relationer, og i så fald vil et forløb hos en terapeut være nødvendigt. Meditation og selvhjælpsgrupper kan også hjælpe på sigt. Det vigtige er, at du accepterer, at det kræver tid at omlægge vaner.
Hvis du kun tænder af, når du bliver urimeligt presset – også efter dine omgivelsers opfattelse – kan du have stor glæde af selv at afprøve anger management-teknikkerne eller deltage i et kursus. Alle metoder kan virke skabelonagtige og teoretiske, men du kan finde inspiration i metoden til at finde netop de fokusområder, du kan arbejde på. Det er heldigvis sjældent alle 10 trin, der er lige svære for dig at håndtere.
Udfordringen er, at når du står der med dampen ud af ørerne, er der ikke lige tid til et 10-trins program! ”At tænke, før du taler” er med andre ord ikke løsningen, men problemet i den situation.
Min erfaring er, at simple teknikker er de bedste – simpelthen fordi de bliver brugt! Derfor vil jeg anbefale, at du vælger EN metode, og så arbejder med den. I min praksis dukker ”den dybe indånding” op igen og igen op som det oplagte værktøj, når følelserne løber løbsk – hvad enten det er rastløshed, angst eller vrede. Den dybe indånding (eller helst flere af dem) virker, fordi du rent fysisk masserer solar plexus, sænker pulsen og mærker dig selv. Du behøver ikke at forstå det, det virker bare!
Så der er ingen undskyldning for ikke at gøre noget ved det der temperament. Uanset om du har brug for at dæmpe dig selv lidt eller tage dig mod til at formulere det, du FAKTISK føler og ønsker.
Forrige artikelSøde lækkerier til dit barn – uden blodsukker-himmelflugt
Næste artikelUndgå allergi – vælg parfumefrit