Styrk immunforsvaret på kort og lang sigt

Immunforsvaret er vores forsvar mod sygdomme, men vi skal også passe på immunsoldaterne, hvis vi vil mindske risikoen for, at de går til angreb mod os selv. Her er nogle simple måder at gøre det på.

Du har sikkert hørt det før: Styrk dit immunforsvar. Det er efterhånden en gammel traver særligt i sundhedsmedier. Men det er stadig en sandhed, der tåler gentagelse. For en ting er at vide, at man bør have immunforsvaret i tankerne, en anden er rent faktisk at handle på det – og måske kan det også virke lidt uoverskueligt.

En sund og varieret kost med gode mængder grøntsager er et godt sted at starte. Men særligt fordi, vi befinder os hvor på kloden, vi gør, er det ikke altid nok. I vintermånederne er der ikke tilstrækkeligt med styrke på solen til, at vi kan danne D-vitamin ved at være ude, ligesom vores jord på disse breddegrader har sparsomme mængder af gode mineraler.

Geografiske udfordringer

Et eksempel på det er selen, som vi får gennem kosten, fordi afgrøder optager mineralet gennem jorden. Men i Nordeuropa er mængderne af spormineralet relativt lave, og derfor kan vi ikke være sikre på at blive tilstrækkeligt dækket ind udelukkende gennem den føde, vi spiser.

Derfor kan det være en rigtig god ide at skele til et tilskud. For selen er gavnligt for mange ting, herunder også immunforsvaret, selvom det som oftest ikke er i den kontekst, det bliver fremhævet.

Det virker beskyttende på to måder. For det første er det sygdomsforebyggende. For det andet har det en evne til at forebygge mutationer. Det kan både være DNA-mutationer og virusmutationer, hvilket er særlig godt, når det kommer til sygdomme som influenza, der er rigtig dygtig til at mutere og på den måde løbe om hjørner med immunforsvaret. Selen optages bedst som organisk selengær.

Vitaminet, der er bedre end vacciner

Så er der også det føromtalte D-vitamin, som gør mange gode ting for alt fra mental sundhed til knogler og immunforsvaret. En stor metaanalyse, der i alt omfattede 11.000 deltagere fra rundt omkring op kloden, viser, at D-vitamin beskytter mod luftvejsinfektioner som eksempelvis forkølelse og influenza.

Faktisk var høje niveauer af D-vitamin i blodet end bedre beskyttelse mod influenzalignende sygdomme end vacciner.

Det er mindre presserende at tage tilskud af vitaminet om sommeren, når vi kan danne det med hjælp fra solens stråler, men om vinteren kan det være en rigtig god ide, fordi vi ikke får tilstrækkelig og kraftig nok soleksponering. D-vitamin er fedtopløseligt, og derfor optages det bedst gennem oliekapsler.

Substitut for solskin

Sidste skridt på tretrinsraketten er C-vitamin. Med C-vitamin er der også en sæsonbetinget forskel i de mængder, vi får gennem kosten. Frugt og grønt, som vi ellers i høj grad kan få dækket vores behov ved at indtage ordentlige mængder af, indeholder nemlig som oftest mindre af vitaminet i vinterhalvåret, hvor vi faktisk har brug for dets hjælp.

C-vitamin er nemlig en immunforsvars-booster, selvom forskning har vist modstridende resultater gennem tiden. Når det forholder sig sådan, skyldes det i høj grad, at nogle studier bruger for små mængder til, at man kan se en effekt.

Når vitaminet er så godt, skyldes det dets antivirale effekter, som betyder, at det virker forebyggende på vira. Mange dyr kan danne det selv – så heldige er vi ikke. Derfor kan det særligt i de kolde måneder være en god ide med et tilskud.

Man kan aldrig garantere sig mod sygdomme, og mange ting kan få immunforsvaret til at sænke paraderne og lukke virus ind og gøre os dårlige. Men de rigtige næringsstoffer er i hvert fald en god måde at minimere risikoen for at gå ned med flaget på kort sigt og kroniske autoimmune sygdomme på lang sigt.