Sunde bryster hele livet

At være eller ikke at være – kvinde. For mange er brysterne selve symbolet på kvindelighed. Sygdom i disse organer rammer derfor ikke blot ind i en eksistentiel angst for at skulle forlade denne jord, men ligeledes på den urkraft, hvorfra mange kvinder skaber deres identitet.

Kvinders bryster er yderst fascinerende. De er skattet af alt fra spædbørn til mænd og ugeblade. Ikke alene har brysterne en fysiologisk funktion, som er med til at sikre evolutionen. Samtidig yder de en kosmetisk berigelse af kvindekroppen, som mange mennesker værdiger oceaner af opmærksomhed og penge.

De bølgende attributter på brystkassens forside har desværre en ret kedelig rekord, når det angår kræftsygdom. Danmark er et af de lande i verden, som har den højeste rate af brystkræft. Hvert år får ca. 4.600 danskere diagnosen.

Det er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og livstidsrisikoen for at udvikle sygdommen er ca. 10 %.

Du er dog ikke bare overladt til livets tilfældigheder og genernes roulette, når det gælder din individuelle risiko. I sidste ende er det miljøet i din krop og omkring generne, som afgør din skæbne. Dette kaldes med et fint ord for epigenetik.

Kendte risikofaktorer

Brystet er et organ, som er tæt knyttet til hormonbalancen i kroppen. Særligt østrogen har stor indflydelse på risikoen for brystkræft. Høje østrogenniveauer i mange år er ballademageren. Derfor er det beskyttende at gå sent i puberteten, tidligt i overgangsalderen og at amme længe. Disse faktorer har du dog ikke nødvendigvis ret meget indflydelse på.

Inden du lærer mere om de livsstilsfaktorer, du kan påvirke, er det vigtigt at forstå, at det ikke blot er kroppens egenproduktion af østrogen, som kan være en udfordring. Omsætningen og udskillelsen af hormonet i leveren og fordøjelsen betyder meget, ligeså vel som udefrakommende syntetiske hormoner og hormonforstyrrende stoffer har en vigtig betydning.

Læs også: Kom godt gennem et kræftforløb

Søvn

Søvn er det mest undervurderede våben til at sikre et stærkt immunforsvar. Efter kun 6 døgn med 1-2 timers søvnmangel pr. nat ændres hele 711 geners regulering og aktivitet. Desværre i en uhensigtsmæssig retning med mere inflammation og mindre kræftbeskyttelse.

Kronisk søvnmangel påvirker ligeledes flere af kroppens hormoner – herunder både insulin, kortisol og kønshormonerne. Alle i en negativ retning med hensyn til risiko for kronisk sygdom og beskyttelse mod kræft.

Flere forbindelser mellem søvn og brystkræft er fundet. En del af forklaringen er kroppens søvnhormon melatonin. Foruden at regulere søvnen er melatonin en af kroppens stærkeste antioxidanter. Den beskytter kroppen mod frie radikaler, som kan skade celler og DNA, hvilket kan være startskuddet til en kræftsygdom.

Et stort britisk studie med 50.000 kvinder fandt, at det ikke er lige meget, hvornår og hvor meget du sover. Kvinder har lavere risiko for brystkræft, hvis de er “A-mennesker” og har en normal søvnvarighed på 7-8 timer hver nat. Morgenmennesker følger døgnrytmen på en mere naturlig måde. Derfor har de en mere optimal melatoninproduktion og hormonbalance.

Dette understøttes af, at natarbejde hos kvinder er velkendt for at øge risikoen for brystkræft.

En anden yderst interessant vinkel er koblingen mellem sidste måltid og sengetid. Mennesker, som spiser deres aftensmad før klokken 21 og/eller mere end 2 timer før de går i seng, har lavere risiko for at udvikle brystkræft. Sådan lyder konklusionen i et spansk studie. Mennesker, som både indtager tidlig aftensmad og har et langt interval mellem aftensmad og sengetid, har omkring 25 % lavere kræftrisiko sammenlignet med dem, som fik sen aftensmad tæt på sengetid.

Melatonin spiller formentlig en rolle. I mavesækken er der en sensor, som ved fødeindtag sender signaler til hjernens pinealkirtel om at sænke produktionen af melatonin. Sent fødeindtag skaber derfor et lavere melatoninniveau.

Rent naturmedicinsk involverer en mulig delforklaring leveren. Leveren er både involveret i omsætningen af føde og i generel afgiftning af kroppen, herunder nedbrydning og udskillelse af kroppens hormoner. Under normale forhold vil leveren i dagtimerne nedbryde føde og om natten afgifte. Den vil dog altid prioritere omsætning af føde over afgiftning. Et sent måltid betyder dermed færre timer til at afgifte kroppen. Samtidig vil en lever under pres omsætte østrogen af en mindre hensigtsmæssig vej, så der dannes østrogenmetabolitter, som er mere kræftfremkaldende.

Læs også: C-vitamin er din ven – og kræftens fjende

Kost

Lad din mad være din medicin og din medicin din mad. En ting er dog sikkert – one size does not fit all. Hvad der er den enes medicin, kan være gift for den anden. Bioindividuel ernæring er det nye sort. Du er nødt til at lære at mærke efter, hvad der virkelig er godt for dig, og vælge kostretning derefter.

Uanset hvad du vælger er disse ting vigtige: Hold et fokus på uforarbejdede økologiske fødevarer et minimum af sukker, og sluk tørsten i vand. Vælg kvalitet fremfor kvantitet. Ikke mindst hvis du spiser kød. Hold dig samtidig gerne til et spisevindue på maksimalt 10 timer dagligt eksempelvis mellem klokken 8 og 18. Et godt sted at starte uanset kostretning er at prioritere minimum 600 gram grønt om dagen. Svælg din krop ind i planterigets ypperligste gaver, så den højner indtagelsen af vitaminer, mineraler, phytonæringsstoffer og ikke mindst fibre.

Studier har vist, at kvinder med det højeste indtag af fibre, har 8 % lavere risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med kvinder, som har det laveste indtag af fibre. Kostfibre er fantastiske til både at skabe et stabilt blodsukker og ikke mindst binde brugte hormoner, så de udskilles og ikke genoptages længere ned i tarmen. Samtidig er et højt fiberindtag med til at sikre en god mikrobiota i både tarmen og brysterne. Sidstnævnte er relevant. I et studie udført på aber fandt man, at en middelhavskost sikrede et 10 gange højere indhold af Lactobaciller i brystkirtelvævet. Disse probiotiske bakterier har dokumenteret, hæmmende effekt på tumorvækst.

En grøntsag, der er ekstra vigtigt at integrere i den daglige kost, er kål. Foruden fibre indeholder alle slags kål et væld af stoffer, som bidrager til at optimere leverens afgiftningsfunktion og samtidig blokerer cellulære veje, som kræft udvikler sig ad.

Bevægelse

Bevægelse er essentielt i beskyttelsen mod kræft. Blot 30 minutters motion om dagen sænker risikoen for brystkræft. Bevægelse virker antiinflammatorisk. Det sørger for, at blodet og lymfen bevæges rundt, så affaldsstoffer kommer væk og kroppens små soldater kan patruljere hele kroppens terræn. Derudover støtter bevægelse en sund fordøjelse, så brugte hormoner udskilles dagligt.

Selvom forebyggelse er bedst, er mere bevægelse et vigtigt håndtag at hive fat i, hvis brystkræftdiagnosen er stillet. Forskere fra Australien undersøgte effekten af bevægelse på 237 kvinder med brystkræft. Ved opfølgning efter 8 år var der 5,3% døde i gruppen med mere bevægelse mod 11,5% i gruppen, som kun modtog standardbehandling. “En pille med samme positive effekt ville blive udskrevet til hele befolkningen,” kommenterede forskerne deres egne resultater.

En anden stor undersøgelse viste, at kvinder med brystkræft, som igangsatte et højere fysisk aktivitetsniveau, havde 29 % lavere dødelighed af brystkræft. Ved at øge niveauet af fysisk aktivitet fra nærmest ingenting til 220 minutter om ugen i 30 dage ændres udtrykket af hele 18 gener. Alle med betydning for, hvordan kroppen selv bekæmper en kræftknude.

Fokus på en sund kost og mere bevægelse kan samtidig skabe optimale forhold til at vedligeholde en normal vægt. Dette er yderst relevant, da fedtvævet producerer østrogen. Vægttab hos overvægtige kvinder reducerer risikoen for brystkræft. I et studie med 180.000 kvinder opnåede de kvinder, som tabte sig mere end 9 kg, en 25 % lavere risiko for at udvikle brystkræft.

Læs også: Fem forebyggende mod kræft

Alkohol

Mange er slet ikke klar over, hvor skadeligt alkohol er for brysternes sundhed.

Alkohol øger østrogen i kroppen og er yderligere klassificeret som et kræftfremkaldende stof. Alene i Europa mener man, at 3 % af alle tilfælde af brystkræft er forårsaget af alkohol. Hos kvinder hhv. før og efter overgangsalderen øges risikoen for brystkræft med 5 % hhv. 9 % for hver daglig genstand.

Kemi

Vores krop bliver påvirket af alt, hvad vi putter ind i den eller smører uden på. Hormonforstyrrende stoffer er en meget stor og undervurderet gruppe af syntetiske kemikalier. Eksempler herpå er bisphenoler, phtalater, triclosan og perflourerede kemikalier. De findes overalt, men særligt i blød plast, som konserveringsmiddel i plejeprodukter og som afvisende belægning på regntøj, pizzabakker etc.

Mange af stofferne kan efterligne det kvindelige kønshormon østrogen; dvs. binde sig til østrogenreceptoren og stimulere de samme aktiviteter i cellen, som østrogen udøver.

Ligeledes findes en række metaller, der klassificeres som metallo-østrogener, da de på samme måde er i stand til at aktivere østrogenreceptoren og har et kræftfremkaldende potentiale i sig. Det drejer sig om bl.a. kviksølv, aluminium, kobber, cadmium, bly og nikkel.

En ren livsstil er vejen frem. Vælg dine produkter med omhu og få et rensesystem på din vandhane, da stofferne desværre kan komme ad denne vej.

Der er altid noget, du kan gøre for at skabe bedre betingelser for selvhelbredelse i kroppen. Hvert et lille skridt i den rigtige retning tæller på sundhedskontoen og beskytter dine bryster.