Svampe venner og fjender

Ved ordet svampe tænker de fleste på svampe, vi kan finde i skoven. De er den synlige del af løvsporeplanter, som mangler bladgrønt og ikke har cellulose i cellevæggene. De fleste er flercellede og optræder med et væv af fine celletråde (hyfer) som gennemvokser jord, vand og levende eller døde organismer som et tæt net, hvorfra der fremvokser frugtlegemer af sammenflettede hyfer. Formålet med frugtlegemet er formeringen af svampen ved hjælp af sporer.

Nogle af svampenes frugtlegemer er gavnlige for blandt andet skovbruget og kan være gode spisesvampe. Andre er skadelige snyltere, og nogle kan producere gifte.

Visse svampegifte er meget farlige, fx aflatoxin fra fx paranødder og andre ting, hvor der er dannet et mycelium. Aflatoxin er meget skadeligt for blandt andet nyrerne. Man skal derfor aldrig spise ting, der er angrebet af svampe, fx mug. Penicillin stammer godt nok fra en svamp, Penicillium notatum, og nogle andre antibiotika også, men der er mange andre svampe, der kan være farlige.

Der er en række svampe, som medicinsk er meget værdifulde, blandt andet på grund af deres indhold af essentielle sukkerstoffer, polysakkarider, der er af stor betydning for især vores immunforsvar. Til denne gruppe hører blandt andet Reishi, Shiitake og Maiitake svampe samt den lille svamp Cordyceps sinensis, der oprindelig stammer fra Tibet og er meget værdifuld ved fx svækkelsestilstande. Det er i høj grad svampe, der er vores venner.

Sygdomsfremkaldende svampe Ved ordet svamp fremmanes billedet af sygdomsfremkaldende svampe, som der findes mange af. Svampesygdomme rammer især mennesker, der er svage eller svækkede af sygdom, mens de fleste svampe normalt ikke medfører sygdom hos raske mennesker.

Svampene findes blandt andet på jord, planter, i vand og på fugtige steder, som fx rådne vindueskarme og lofter. Det er fx her, skimmelsvampe skal findes.

Svampene kan optræde som gærcellelignende organismer, der er knopskydende. Det gælder fx for Candida arterne. Eller de kan optræde som mugagtige kolonier med udløbere i form af et mycelium. Et eksempel på denne type er Aspergillus svampene, der fx kan angribe lungerne hos mennesker, der er svækket af HIV eller andre sygdomme med et svagt immunforsvar.

De fleste svampe, der er sygdomsfremkaldende hos mennesker, giver infektion, når luftbårne sporer når til bihulerne, lungerne eller huden og sætter sig fast der. Bortset fra ringorm, der er en svampeinfektion, er det sjældent, at man bliver smittet med svampe ved kontakt med et andet menneske eller et dyr.

Heldigvis har man i dag en række gode lægemidler til bekæmpelse af svampe, men de kan dog være behæftet med en række bivirkninger. Har man haft en svampesygdom, kan man udvikle immunitet mod svampen, hvor det især er immuncellerne, der er aktive mod svampene. Gærsvampe Candida Gærsvampe findes overalt, og spædbørn får ofte trøskesvamp i munden. Alle mennesker har gærsvampe i mavetarmkanalen og hos kvinder i skeden, men de holdes nede af en sund tarmbakterieflora, der overvejende består af mælkesyrebakterier.

Hvis man spiser for meget sukker og raffinerede fødevarer som fx bagværk af fint hvidt mel, kan gærsvampen candida trives for godt og dominere tarmfloraen.

Svampene danner gifte, der skader tarmslimhinden og gør den mere gennemtrængelig for stumper af stoffer fra føden, fx proteiner, hvilket kan give anledning til allergi og generelle giftvirkninger som fx træthed, hovedpine, muskelsmerter og mavesymptomer samt en række neurologiske sygdomme. Især mælkeprotein og protein fra hvede og andre kornsorter (gluten og gliadin) kan være synderne.

Surhedsgraden i skeden kan ved brug af p-piller og under svangerskab blive for høj, så candida svampene trives for godt. Brug af binyrebarkhormon (som fx spray) og antibiotika samt celledræbende stoffer kan svække modstandskraften, både i mund, svælg, lunger, tarme og skede. Sukkersyge og AIDS også. Forgiftning med kviksølv fra amalgam i tænderne kan øge tendensen til candidasvamp. Der kan ved candida komme trøske i munden, sår i spiserør og tarme, diareer, udslet på huden, revner i mundvige, negleforandringer. Der kan også komme nedsat funktion af binyrer, skjoldbruskkirtel og biskjoldbruskkirtlerne. Desuden voldsom trang til søde sager, og træthed.

Man skal for at holde candidasvampene nede spise groft og grønt. Undgå frugt og mælk de første tre uger. Spis et bæger youghurt naturel (ikke pasteuriseret) hver dag. Det virker meget fint, både på svamp i tarme og i skeden. Hvidløg i pilleform, fx Kyolic, Biohvidløg, Garcin eller Kwai, er også godt mod candida og giver ikke så meget lugt gennem ånden, men rå hvidløg kan nogen også bruge, især hvis de spiser havregryn samtidig. Grapefrugtkerne ekstrakt er også godt mod candida. Fx Citricidal. Olivenolie og Aloe vera er ligeledes svampedræbende.

Candidasvampene trives som nævnt ikke i tarmene, når tarmbakteriefloraen er domineret af mælkesyrebakterier. Man kan også tage Vita Biosa – mælkesyregærede urter – der er en blanding af sunde mikroorganismer, der dels producerer vitaminer og andre antioxidanter, dels fortrænger candidasvampene.

Ved candidasvamp i skeden kan det anbefales at bruge stikpiller til skeden (vagitorier) med mælkesyrebakterier. Midlet EcoVag har visse fordele fremfor Vivag.

Der findes i handelen flere gode produkter mod candidasvampe. Bukkehornsfrø, IpeRoxo og Tecomathe er candidahæmmende. De homøopatiske midler Pefrakehl, Albicansan, Reckeweg nr. 82, Candida albicans 15ch og Fungimix D30 er også gode muligheder. Det er naturmidlet Restora også. Det indeholder syv urter, der er kendt for at virke godt på fordøjelsen, tarmslimhinderne og leveren. Det virker også mod nogle andre parasitter i tarmene.

Man bør sikre sig, at man får alle de nødvendige vitaminer og mineraler med et godt kosttilskud, fx Omnimin eller Spektro. Evt. ekstra zink og Bvitaminer (kompleks). Det er vigtigt at sikre sig, at der er krom i tabletterne, og ellers at tage et ekstra tilskud, da krom er med til at stabilisere blodsukkeret og modvirker trangen til sukker.

Candida kan påvises i en afføringsprøve og til en vis grad gennem antistoffer, som kroppen danner mod svampene. Man kan blandt andet få hjælp til dette fra Nordic Laboratories Services, København, tlf. 3393 2019, eller gennem sin behandler.

Der findes adskillige gode bøger om candida og den kost, man skal sulte den ud med, fx. Ellen Møller: Svampeproblemer. Forlaget Klitrose 1998. Eva Lydeking: Optimal Næring, Bind I. Forlaget Klitrose 2001, Viveca Tallgren: Den kulinariske Candidakur. Forlaget Klitrose 2000.

Der findes en forening ved navn Foreningen for Lavt Blodsukker og Candida. Dens adresse er: Centrumgaden 12, 2750 Ballerup. Tlf. 7023 2381. Internet: www.lbc.dk Email: Lbc@lbc.dk Fax: 4588 4225.

Fodsvamp Svamp i fodsåler og håndflader er meget almindelig og udgør cirka tre fjerdedele af alle svampesygdomme i vores del af verden. Oftest smittes man gennem våde gulve i fx omklædningsrum, og svampene trives godt i den varme og fugt, der findes mellem tæerne inde i lukkede kondisko. Der kan komme kløe, afskalning af huden, rødme og revner mellem tæerne.

Det er ikke særlig ofte, at svamp i negle og på fødderne spreder sig til andre steder på kroppen, men der kan komme et allergisk eksem-agtigt udslæt på hænderne dermatofytid, der altså ikke er svamp, men en reaktion fra immunsystemet. Svamp i lysken (og hos mænd på pungen) kan godt stamme fra svamp på fødderne, men behøver ikke at gøre det.

Ved svamp er det vigtigt at gøre livet så surt for svampen som muligt. Det betyder blandt andet, at man skal sørge for, at huden på fødderne ikke er fugtig hele tiden, fordi opblødt hud har mindre modstandskraft. Det er bedst at gå med bare fødder i kinasko eller sandaler.

Da svamp smitter i fugtigt miljø, fx i baderum, er det vigtigt, at mennesker, der er smittet med fodsvamp, bruger badetøfler eller Ð-sko og ikke deler håndklæde med andre.

Der er forskellige, naturlige måder at behandle fodsvamp på. Syltemidlet Atamon har en udmærket svampedræbende virkning. Man skal pensle det på efter vask af fødderne og så lade det tørre, før man tager sokker på. Nogle få er allergiske overfor Atamon, men det er ret sjældent. Er der revner og irriteret hud, kan man bruge Evitaminkapsler, som man skærer hul på og masserer med olien fra kapslerne. Man kan også blande lige dele Molkosan og vand og smøre det på områderne med svamp.

Tea Tree Oil te træs olie har en udmærket svampedræbende virkning, og det samme gælder for sandeltræsolie. En amerikansk opskrift er at blande to dråber lavendelolie og en dråbe te træs olie. Dermed pensler man tåmellemrummene med en vatpind. Så blander man fem dråber te træs olie og en dråbe citronolie i en teskefuld olivenolie og masserer hele foden med det.

En kinesisk opskrift er at lægge knust hvidløg i olivenolie i 23 dage og så smøre med olien. Hvidløg kan svampene ikke tåle. Echinaceatinktur er også godt mod fodsvamp.

Gurkemeje kan også modvirke svamp. Man kan fx bruge gurkemejeolie 1 del olie til 2 dele vand og smøre opløsningen direkte på den hud, der er angrebet af svamp. Aloe Vera og grapefrugtkerne ekstrakt, fx Citricidal, er ligeledes svampedræbende.