Tag vare på din mund og bliv sund

Alt hvad du putter i munden kan påvirke tilstanden i resten af kroppen. Det samme gælder, hvis din mund ikke er sund.

Ved sygdom i evnen til at regulere blodsukkeret, trykket i blodårerne eller i hjernen er det sjældent, at tankerne omkring behandling går mod mundhulen. For umiddelbart virker det jo ikke logisk.

Sandheden er dog en helt anden. Miljøet i munden og sundheden af tænderne kan give anledning til ubalancer i celler og områder langt væk fra hovedet.

Ved køb af en hest kigges på tænderne, for de siger meget om dens sundhed og alder. En elefant skifter kindtænder 5 gange. Når sidste sæt er nedslidt, dør den, fordi den ikke kan tygge mere. Menneskets forhold til tænderne og forbindelsen til det samlede helbred er i den sammenligning ret mangelfuldt.

At bide tænderne sammen, vise tænder, få blod på tanden eller give den en tand mere – ikke blot i kroppen, men i sproget – har tænderne en yderst interessant og mangeartet funktion. Af talemåderne fremgår det, at tænderne handler om vilje, vrede og ikke mindst drivkraft. Dette afspejles delvist i den kinesiske forståelse af kroppen, hvor kæbernes muskler siges at være knyttet til galdeblæren, som tillægges disse personlighedskvaliteter.

Mundhulens tilstand anses – både i østlig og vestlig medicin – som yderst vigtig for den generelle tilstand i kroppen. Sundhedsvæsenets fratagelse af mundsundheden i den gratis del af tilbuddet, får desværre mange til at mistolke betydningen heraf. En ting er dog efterhånden sikker: Mundhulens og tændernes tilstand har ikke kun kosmetisk betydning; de har indflydelse på udviklingen af mange forskelligartede sygdomme. Det er der flere mulige grunde til. Her skal blot nævnes et par stykker.

Mikroorganismer med mening

Først og fremmest kan en ændring i mundens sundhed med parodontose eller mildere tandkødsbetændelse skabe en tilstand med kronisk inflammation, som formentlig påvirker hele kroppen.

Munden er samtidig hjem for et væld af mikroorganismer, hvis sammensætning har stor betydning både lokalt i mundhulen og systemisk i kroppen. Vedrørende sidstnævnte effekt menes en del af påvirkningen at ske gennem mikroorganismer, som direkte kan gå op i hjernen og skabe forandringer.

Alt hvad du putter i munden kan ligeledes påvirke resten af kroppen. Her tænkes ikke kun på fødevarer, men også plejeprodukter.

I det følgende vil jeg skrive mere om sammenhængen mellem munden, plejeprodukter og mere specifikke sygdomme.

Tænder og livsstilssygdomme

Inflammation er det bål, som kan antænde stort set alle kroniske livsstilssygdomme – fysiske såvel som psykiske. Det gælder ligeledes for type 2 diabetes. Forbindelsen til tændernes sundhed har enkelte studier kigget nærmere på.

I et studie fra England undersøgte forskerne sammenhængen mellem sygdom i tandkødet og type 2 diabetes. Konklusionen var følgende: Intensiv behandling af tandkødsbetændelse gav hos diabetes-patienter en effekt på niveau med, hvad man opnår ved at give et ekstra blodsukkersænkende medikament.

Reduktionen i langtids- og fasteblodsukkeret var ledsaget af forbedret blodkars- og nyrefunktion, reduceret systemisk inflammation og en bedre livskvalitet.

I min optik er det ganske interessant, at mundbehandlingen ikke blot sænkede blodsukkeret, men samtidig udøvede en effekt på de kropssystemer, hvor senfølger til diabetes kommer til udtryk. At livskvaliteten på samme tid blev øget, vidner stærkt om, hvor stor betydning munden har for både den fysiske og psykiske sundhed.

Det er ikke blot som voksen, at et øget fokus på munden bør startes for at mindske risikoen for sygdom andre steder i kroppen.

Sundheden af børns tænder kan kobles til risikoen for åreforkalkning som voksen.

I et finsk kohortestudie blev 755 mennesker fulgt i 27 år. I barndommen blev deltagernes mund undersøgt for tegn til inflammation i tandomgivelserne og caries i tænderne. Som voksen fik de alle undersøgt deres hjertekar-sundhed. Konklusionen lød således:

”Jo flere tegn på inflammation i munden og huller i tænderne som barn, des større udsættelse for kendte risikofaktorer for hjertekarsygdom gennem opfølgningsperioden og en højere risiko for åreforkalkning som voksen”.

Undersøgelsen viste desuden, at mundsygdommene i sig selv øgede sandsynligheden for åreforkalkning som voksen – uafhængigt at de øvrige risikofaktorer.

Hjernesundhed og tænder

For mange mennesker er sygdomme i hjernen skrækscenariet. Ikke mindst demens. For at slutte livet med at ændre personlighed og intet kunne huske, skaber ikke blot lidelse for det enkelte menneske, men for alle som står personen nær. Når der snakkes forebyggelse af demens, har motion, kost og vedvarende læring i livet med rette får megen opmærksomhed. En lidt overset faktor er mundsundheden. Sygdomme både i og omkring tænderne disponerer til tidligere udvikling af demens. Værst er tandkødsinflammation og tab af tænder.

I et studie fulgte forskerne gennem 20 år 8.000 mennesker. Resultaterne viste, at blandt mennesker med de sundeste tænder og tandkød udviklede 14 % demens, mens der i gruppen med den dårligste tilstand i munden var 23 %, som udviklede demens. Man kan selvfølgelig her stille spørgsmålet: Hvad kom først? Derfor er det følgende studie er relevant.

I flere dyrestudier er nemlig vist en tydelig sammenhæng mellem betændelse i tandkødet og risikoen for at udvikle Alzheimers demens. I et enkelt studie er særlig kigget på den gram-negative, anaerobe bakterie P. Gingivalis, der producerer en masse små molekyler, som frigives i munden. Herfra transporteres de op og påvirker hjernen direkte. Forskerne fandt bl.a., at stofferne var i stand til at øge udviklingen af A-beta plaques, som er associeret med Alzheimers demens.

Det er ikke alene miljøet i munden, som har betydning for hjernens sundhed og udviklingen af demens. Selve tyggefunktionen ser ud til at være betydningsfuld for mere end blot findeling af fødens komponenter og iblanding af spyt og enzymer. Tyggeprocessen er koblet til funktionen af hippocampus, som er et lille område i hjernen med stor betydning for evnen til at lagre ny information.

Museforsøg viser, at ved indtagelse af en udelukkende blød kost, som ikke kræver tygning, nedsættes produktionen af molekylet BDNF i hippocampus. Dette er uhensigtsmæssigt, da BDNF virker som en vækstfaktor for nerveceller i hjernen. Med andre ord vil en reduceret dannelse af BDNF i hippocampus medføre en mindre evne til opheling af nerveceller i området samt en aftagende hukommelse og evne til indlæring.

Kemikalier i tandpasta og sygdom

For mange er den daglige tandbørstning heldigvis en dybt indgroet vane, som de slet ikke tager stilling til. På samme måde sker valget af tandpasta og andre mundhygiejne-produkter ofte helt ubevidst. Imidlertid kan det svare sig at kigge varedeklarationen på bagsiden af tuben igennem. For enkelte plejeprodukter har et indhold af problematiske stoffer, som kan påvirke både mundens sundhed og andre dele af kroppen.

Særligt stoffet Triclosan er problematisk. I dyrestudier har det en hormonforstyrrende effekt. I laboratorieundersøgelser på celler ændrer Triclosan på kollagenfordelingen i knoglen. Samtidig ophobes det i det omgivende naturmiljø og mistænkes for at gøre bakterier resistente.

Rent sundhedsmæssigt er udført et spændende amerikansk studie, som kiggede på sammenhængen mellem udskillelsen af Triclosan i urinen og knoglestyrken. Forskerne undersøgte hele 1.848 kvinder. Alle afleverede en urinprøve og fik foretaget en knoglescanning af typen DEXA. Konklusionen var, at kvinder med det højeste niveau af Triclosan i urinen havde en dobbelt så høj sandsynlighed for knogleskørhed i lårbensknoglen, sammenlignet med kvinder med det laveste niveau af Triclosan.

Vælg dine personlige plejeprodukter med omhu. I den seneste analyse fra forbrugerrådet Tænk i 2020 indeholdt kun Pierrot ultrafresh dental gel Triclosan. Til gengæld indeholdt 7 andre mærker parabener, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Særligt hos børn er det vigtigt at være opmærksom på varedeklarationen og ikke mindst indholdet af fluor. Det amerikanske center for sygdomsforebyggelse beretter om et for stort forbrug af fluortandpasta hos børn. Dette kan resultere i flourosis, som kan ændre emaljestrukturen på tænderne og forårsage misfarvning. Der anbefales en tandpastamængde på størrelse med et riskorn til børn indtil 3 år, og op til 6 år anbefales max en ærts størrelse. At fluor i øvrigt kan influere på sundheden af særligt skjoldbruskkirtlen og derfor stofskiftet, er en anden men vigtig sag.

At tage vare på mund- og tandsundheden er absolut et vigtigt parameter i at opretholde et godt helbred.

Alle omtalte studier kan findes på facebooksiden Naturlægen.com