Nyheder

Teenage-rygere har større risiko for at blive alkoholikere

29. november 2006

Teenagere, der ryger, synes at have lettere ved at få et alkoholproblem end deres ikkerygende jævnaldrende, viser en ny stor amerikansk undersøgelse.

Røg og alkohol hænger uløseligt sammen for mange mennesker. Men det har længe været uklart om der rent faktisk er et afhængigheds forhold de to stimulanser imellem. I en ny undersøgelse på ca. 75.000 børn og unge mellem 12 og 20 år fandt forskerne frem til at rygerne havde 4,5 gange større tendens til alkoholmisbrug eller afhængighed. Risikoen var særlig stor blandt de yngste rygere, selv med andre faktorer som race og social status indblandet. ”Undersøgelsen viser, at hvis du sammenligner rygere og ikke-rygere, som drikker lige meget, har rygerne et større afhængighedsforhold til alkohol end ikke-rygerne”, forklarer undersøgelsens leder Dr. Richard A. Grucza, Washington University School of Medicine, St. Louis. Dr. Grucza mener der er flere årsager til dette. En af dem skal findes i, at særligt teenagere har en tendens til at antage forskellige kombinationer af vaner, f.eks. at ryge og drikke, fra deres sociale miljø. Men det er også muligt at rygning direkte påvirker de unge menneskers fysiologi, så de lettere bliver afhængig af alkohol, ifølge Grucza. Undersøgelser på dyr har vist, at nikotin tilsyneladende påvirker nervesystemet hos dyr under opvækst i en sådan grad, at de lettere udviklede afhængighed. Tilsyneladende er dette også gældende hos mennesker og Grucza konkluderer, at dette er et magtfuldt budskab til teenagere omkring faren ved rygning! Kilde: reutershealth.com

Forrige artikelMotion sænker blodtrykket markant

Næste artikelGenforskere overraskede over forskelle i arvemassen