Teenageren sluppet løs i sommerlandet

Måske har du lige haft debatten, måske er du midt i den. I hvert fald kan teenagerens frihedstrang give forældrene skrupler og grå hår – især op til sommerferien. Der er ferie, fest og farver i farvandet, men hvordan passer du på de unge uden at tage ansvaret fra dem?

Når du betragter din teenager ved middagsbordet eller henslængt i sofaen, ser du så stadig din lille pige/dreng? Nej? Du er med på noderne og har god kontakt med din teenager? Tillykke!

Hvis du er en af dem (ligesom undertegnede), der i et svagt øjeblik oplever, hvordan du umærkeligt forvandler dig til en stram overlærer med modargumenterne helt uden på tøjet, når snakken falder på at komme hjem efter midnat eller flere penge til breezers eller måske tage på camping alene med kammeraterne, så er der nok alligevel lidt tilbage at arbejde med…

Overlæreren VS Hjælperen

Det er vigtigt, at du hele tiden flytter dig med din teenager, så graden af ansvar bliver større i takt med, at din teenager vil have det og kan overskue det. Og så siger du måske: “Jamen, hvis jeg ikke sørger for [bla, bla og bla], går det helt galt.” Ja, så er jeg så fræk at sige: “Ja, når du tænker sådan, vil det sandsynligvis gå galt på et tidspunkt.” Din teenager kan nemlig ikke lære at klare sig selv, hvis du bliver ved at fikse tingene.

Der er ingen vej udenom: din teenager er på vej til at blive voksen og er på vej ud i livet – på egen hånd! Og indrøm, at du er blevet advaret: Allerede i 2. klasse måtte du installere blokering af særlige emner på internettet, i 4. klasse var der godt gang i sms-kæresteriet, og i 6. klasse var det sidste udkald – deo, voks, parfume, lipgloss i vældige mængder var ikke bare noget, der kom frem til skolefesten, men til hverdag. Det er kun gået én vej, og det bliver det ved med.

Spørgsmålet er naturligvis: Hvordan kan du stadig beskytte “dit store barn”? Svaret er: Det kan du reelt ikke, men du kan gøre dit bedste for at hjælpe din teenager til at passe på sig selv.

Teenageren øver sig i at være voksen

Uanset dit barns alder har I behov for at have nogle gode aftaler med hinanden. Du skal ikke forvandle dig til stiltiende serviceorgan for at samarbejde med din teenager, du skal tværtimod forhandle. Du skal behandle ham/hende som voksen – forvente det ansvar, som passer til den frihed, din teenager ønsker sig. Akkurat som for to voksne, der bor sammen, er det nødvendigt at vide nogenlunde, hvor man har hinanden – ellers er der ikke megen idé i at bo sammen. Udfordringen er naturligvis, at din teenager ikke har øvet sig så længe i sin voksne rolle, som f.eks. din partner har. Derfor kræver det lidt taktik og tålmodighed, forhandling og genforhandling at afstemme hinandens forventninger mht. aftaler og samarbejde.

Hvad er “en aftale” for teenageren?

Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, hvad “en aftale” er for henholdsvis dig og din teenager? Det gælder om så vidt muligt at få klarlagt og være overens i forhold til aftalens formål, indhold, overholdelse og ikke mindst reglerne for forhandling og genforhandling. Jeg kender mange eksempler på forældre, der f.eks. er blevet trukket ud i at genforhandle en aftale kl. kvart i 2 om natten, fordi taxa-pengene er blevet brugt på noget andet, eller fordi der ingen ledige taxaer er. Det kan være undtagelsen, at en aftale bliver brudt, men hvis det nærmere er reglen, så er det tid til at kigge nærmere på jeres aftaler, og hvordan de bliver indgået.

Når I laver jeres aftaler, er det vigtigt, at teenageren er aktiv i udformningen af den, så han/hun tager medansvar. Dernæst skal aftalen være løsningsorienteret. I stedet for at sige: “Når du får penge til en taxa, skal du gemme pengene til en taxa!”, kan du spørge: “Hvad kan du gøre for at være sikker på, at du kan få en taxa hjem?”. Forsøg at stikke den løftede pegefinger i lommen, og hjælp din teenager til selv at finde brugbare løsninger. Hvis din teenager er i gymnasiealderen, handler det måske mere om at spørge: “Hvordan kommer du hjem?”, blot for at give din dreng/pige muligheden for lige at overveje svaret, inden han/hun går ud af døren. Kniber det, kan du komme med et åbent forslag: “Ville det være en idé at…?” F.eks. lave en køreaftale, bestille en taxa på forhånd (og indstille mobilalarmen til et kvarter før), aftale med et par venner at gå hjem sammen eller arrangere overnatning.

Den gode oplevelse som fælles mål

Når den unge f.eks. skal i byen, er formålet at få en god oplevelse med masser af sjov og fest. Som forælder vil vores umiddelbare mål nok være at få den unge hel hjem. Men pas på! Inden du ved af det, kan du være godt i gang med at trække ansvaret over til dig selv

– og din teenager lurer dig hurtigt og slipper det hele! For det er jo det letteste!

Dit mål er i sidste ende at hjælpe din teenager til at få en god oplevelse. Her kan det også være en god idé at få en snak om, hvad en god ople­velse er – inklusiv eventuelle “bivirkninger”.

Hvis din teenager f.eks. er begyndt at drikke alkohol, så lad ikke snakken begynde med, hvor meget og hvad den unge må drikke. Læg ud med: “Hvordan vil du passe på dig selv/dine venner?” (underforstået: og undgå at drikke for meget til at kunne det). Så kan I siden snakke “tekniske detaljer” såsom håndterbare mængder og alkoholprocenter, men hold fast i, at det handler om, at du gerne vil hjælpe din teenager med at få en god oplevelse.

Hvis det handler om valg af venner til turen i byen, til stranden, i sommerhus, kan du spørge: “Hvem følges du med?” eller “Hvad kan du godt lide ved ham/hende?” – simpelthen for at få din teenager til selv at tænke situationen og sine relationer igennem.

Styrk omtanke hos teenageren

Hvis du er ved at gå ud af dit gode skind af bekymring, kan det være svært at overvinde din egen trang til at holde fast i kontrollen. Her kan du hjælpe dig selv ved at fortælle, hvordan du har det, vel og mærke på en positiv måde, f.eks.: “Jeg sover meget bedre, når jeg ved, hvor du er. Kan vi lave en aftale om, at du sender en sms, når du er fremme/tager et andet sted hen?” i stedet for at sige “Du skal altså sende en sms, ellers kan jeg ikke sove”. Det gælder om at få din teenager til at lytte, og påbud/kontrol har det med at have den modsatte effekt. At sige, hvad du har behov for, giver din teenager muligheden for at se tingene fra din vinkel og tage en lille smule ansvar for, at du har det godt (og er velvilligt stemt).

Og så vil mangen en psykolog måske sige, at det er forældrenes ansvar at lære at leve med situationen. Ja, naturligvis! Formålet her er igen, at teenageren indirekte lærer at tage ansvar ved at kunne se situationen fra andre vinkler og ikke kun ud fra sine egne, kortsig­tede behov. I kraft af din tålmodighed og dine tankevækkende spørgsmål vil din teenager lære at få omtanke for sig selv, sine kammerater og tilmed sine forældre – og en skønne dag vil du forhåbentlig med stolthed og nogenlunde ro i sindet opleve, hvordan han/hun bevæger sig ud i livet på egen hånd.