Din identitet i tarmen

Du ved uden tvivl, at du har et fuldstændig unikt fingeraftryk. Som ikke er lig med noget andet menneskes fingeraftryk i hele verden. Men vidste du, at du også har en form for fingeraftryk i tarmen?

Din sammensætning af tarmbakterier viser er en form for biologisk fingeraftryk på linie med vævstyper og blodtyper. Voksne mennesker har mellem 1,5-2 kg bakterier i tarmen, som indeholder omkring 3,3 millioner forskellige gener. Så der er mulighed for mange variationer. Men forskere har fundet frem til tre særlige systemer, som bakterierne kan være sammensat efter. Tre såkaldte enterotyper. Og det er faktisk ret banebrydende.

Hvorfor er det så det? Det er det, fordi det f.eks. kan fortælle os noget om, hvordan vi hver især nedbryder kostfibre og danner energi. Og hvor gode vi er til selv at producere visse vitaminer. Det kan så igen have betydning for, hvilken individuel kost, kosttilskud og evt. medicin vi hver især har brug for. En rigtig spændende udvikling som måske kan gøre lidt op med, at vi alle skal følge de samme kostråd og anbefalinger.

Det er forskere fra Københavns Universitet, der har fundet frem til tarmens fingeraftryk. Og de er langt fra de eneste, der har fået øje på, at der er spændende sammenhænge at dykke ned i, når det kommer til vores identitet i tarmen.

Tarmen er kommet på dagsordenen

Det går ikke kun stærkt. Det går rigtig stærkt med at publicere nye undersøgelser om, hvilken betydning bakterierne i tarmen har for din sundhed fra forskere rundt omkring i hele verden.

Forskerne får samlet flere og flere brikker til puslespillet, der viser, hvordan tarmbakteriefloraen har direkte forbindelse til sygdomme herunder f.eks. autoimmune sygdomme.

Et internationalt forskningshold med dansk deltagelse har kortlagt sammenhængen mellem vores tarmbakterier og risikoen for at udvikle type 2 diabetes. Undersøgelsen viste bl.a., at personer med diabetes har markant flere sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen end raske personer. De mangler også en del af de gavnlige tarmbakterier, der f.eks. skulle have produceret smørsyre. Smørsyre har mange vigtige funktioner rundt om i kroppen – ikke mindst i forhold til beskyttelse af tarmen og for stofskiftet i muskler og fedtvæv.

Men hvordan kommer denne viden så patienterne til gode? Næste skridt bliver muligvis at bruge bakterier fra raske mennesker til implantation hos mennesker med forskellige lidelser. Det betyder, at man tager en portion afføring, også kaldet fæces, som man via en sonde sender ned i tyndtarmen.

Faktisk er der allerede lavet nogle lovende undersøgelser på området. I Holland har man med succes øget insulinfølsomheden hos overvægtige mennesker med denne metode.

Tarmens indflydelse på adfærden

Ligeledes har man i Holland med museforsøg vist, at man kan ændre adfærden med fæcestransplantation. Aggressive mus kunne gøres mere rolige. Og dovne mus kunne på samme måde blive mere hurtigt reagerende.

Danske forskere har kigget på, hvordan antallet af bakterietyper i tarmen hos babyer hænger sammen med udvikling af allergi senere hen. Og de fandt frem til, at hvis der var få forskellige typer af bakterier hos det lille barn under et år, så var risikoen for allergi i 6 års-alderen betydeligt større. Så det, at have en stor variation af bakterier i fordøjelsen, ser ud til at have en beskyttende effekt i forhold til allergi.

Tarmbakterier ser også ud til at kunne have en betydning for overvægt. I Sverige har forskere givet en særlig bakterietype til rotter. Disse rotter tog væsentligt mindre på i vægt gennem livet end den anden gruppe af rotter. Begge grupper fik såkaldt høj-energi foder. Så i fremtiden vil vi måske kunne se såkaldte slankebakterier på markedet.

Kan vi selv optimere tarmen?

Med al den her videnskab, som peger i retning af, hvor vigtig en god balance i tarmens bakterieflora er, så vil det næste helt naturlige spørgsmål jo være, hvordan man selv optimerer sin fordøjelse?

Først og fremmest handler det om en sund livsstil. Stress og mangel på søvn er ikke godt for tarmfloraen. Det samme gælder hurtige kulhydrater som hvidt brød, pasta, ris og sukker. Til gengæld næres tarmens gode bakterier af rigeligt med fiber og sunde fedtstoffer.

Grøn te har også vist sig at være gavnligt til at fremme en god bakteriebalance.

Men selvom man lever sundt og spiser en sund og varieret kost, så kan det alligevel være nødvendigt med et ekstra boost til de gode tarmbakterier. Ikke mindst hvis der hos en selv eller i familien er tendens til problemer med fordøjelsen eller sygdomme relateret til immunforsvaret.

Sådan et boost kan komme fra præbiotika og probiotika.

Præbiotika med omtanke

Præbiotika er fødevaredele, der stimulerer væksten af de gavnlige bakterier. Altså en slags mad eller gødning til de sunde bakterier.

For at kunne betegnes som præbiotika, må fødevaren ikke blive fordøjet og optaget i tyndtarmen. Den skal bevæge sig helt ned i tyktarmen, hvor langt de fleste bakterier har til huse, så den kan udøve sin effekt der. Dernæst skal den kun stimulere væksten af de gode bakterier, så det er dem, der får lov at fylde mest i fordøjelsen.

Forskellige fibertyper virker som præbiotika. Og de hedder f.eks. fine navne som inulin, FOS og GOS. Inulin er f.eks indeholdt i løg og hvidløg. FOS findes bl.a. i bananer og artiskokker.

Naturlægemidlet HUSK har også præbiotisk effekt. Man kan derudover købe præbiotika som et kosttilskud.

Udfordringen med præbiotika er, at for, at det kan have en gavnlig effekt, kræver det, at der er nogle gode bakterier i tyktarmen, som kan få gavn af gødningen. Og at langt hovedparten af bakterierne sidder i tyktarmen, hvor de hører hjemme.

Hos nogle mennesker er fordøjelsen ude af balance og f.eks. kan for lidt mavesyre resultere i, at der faktisk er for mange bakterier i tyndtarmen. Tyndtarmen skal ikke indeholde alt for stor mængder bakterier. Det forstyrrer nemlig fordøjelsen og optagelsen af fødevarerne, som sker netop der.

Et tilskud af præbiotika til en person med for mange bakterier i tyndtarmen vil kunne få disse bakterier til at vokse endnu mere i antal og dermed forstærke problemerne.

Så hvis du oplever, at du har fået det værre efter et tilskud af præbiotika, skal du faktisk stoppe med at tage det og evt. opsøge en behandler, som kan hjælpe dig med at få styr på fordøjelsen herunder muligvis mavesyren først.

Probiotika med måltidet

En del af svaret vil kunne være at få fyldt nogle af de gode bakterier helt ned i tyktarmen. Det kan man f.eks. gøre med et tilskud af PRObiotika.

Probiotika kaldes også for mælkesyrebakterier. Probiotika er et direkte tilskud af gavnlige tarmbakterier, og det kan fås som kapsler, pulver og i flydende form. Det kan altså være med til både at øge antallet og variationen af de sunde bakterier.

Et tilskud af probiotika skal altid tages sammen med et måltid. Det øger nemlig muligheden for, at bakterierne slipper forbi mavesyren og helt ned i tyktarmen, hvor de altså især har deres funktion.

Er du i det store og hele sund, så kan det være fint at vedligeholde en sund mave-tarmflora med en daglig portion syrnede mælkeprodukter. De syrnede mælkeprodukter indeholder jo netop mælkesyrebakterier. Især hvis de har fået lov til at syrne længe, så de gode bakterier har fået tid til at formere sig. Acido Mælk fra Thise Mejere er syrnet i lang tid, frem for nogle af de andre, der er lyn-syrnede, så de hurtigst muligt kan komme ud i butikkerne og tjene penge.

Måske er du en af de mange, der ikke tåler mejeriprodukter særlig godt? Så er yoghurt, acidomælk eller tilsvarende selvfølgelig ikke nogen god ide.

Men du kan heldigvis ret nemt selv lave et syrnet produkt af f.eks. kokosmælk. Se opskriften i boksen.

Din fordøjelse og dine tarme fortjener al den opmærksomhed, du kan give dem. De har en afgørende effekt for din sundhed. Både nu og på længere sigt.