Faste – fordele og ulemper

Fra saliggørende til decideret farligt. Alt efter, hvem du spørger, er faste enten lovprist eller forhadt. Vi har sat os for, at gøre dig lidt klogere på faste.

At faste er i en periode at lade være med at spise fast føde, mens man sikrer sig at få tilstrækkelig væske i form af vand, juice eller te. Mange religioner har indlagt fastedage eller periodevis faste som udtryk for religiøs tro eller anger.

Faste i form af sultestrejker bliver brugt som protest eller politisk pression, ofte med held, men somme tider med dødelig udgang.

De senere år er fastekure blevet tiltagende populære, og der er megen diskussion om fordele og ulemper ved dem, hvor længe de skal vare, og om hvordan de bedst gennemføres.

Hvad sker der under en faste?

Vores krop har brug for næringsstoffer til dannelse af energi i cellerne, og når der ikke tilføres brændstof fra maden, tæres der på kroppens depoter. Først og fremmest på fedtdepoterne, som rækker langt hos de fleste. Vi omstiller til en øget fedtforbrænding med en øget dannelse af ketonstoffer, som hjernen godt kan bruge til brændstof. Ketonstoffer giver en acetoneagtig lugt fra munden. Faste stopper også omdannelse og lagring af fedt ved hjælp af et sirtuin enzym, som blandt andet fremmer anvendelsen af fedtdepoterne til energi. Sirtuin enzymer er også med til at modvirke aldring.

Vi har også reserver af næringsstoffer i gamle og sunde celler, der nedbrydes under fasten. Man har ment, at man også tærer på musklerne under en kortere faste, men det er ikke rigtigt, hvis man sørger for at bruge sine muskler under fasten, f.eks. ved vægtløftning. Det er noget andet ved længerevarende faste og sult, hvor der også må ofres muskelvæv.

Der kommer under fasten en kraftig stigning i væksthormon, som blandt andet beskytter muskelvævet. Fasteperioder ser også ud til at kunne forlænge livet ved at forsinke udviklingen af aldersbetingede sygdomme som f.eks. hjertesygdom, sukkersyge og Alzheimers demens.

Ved kortere fasteperioder vil kroppen også klare sig uden at få tilført vitaminer og mineraler og uden at tabe ret mange af dem, vi har i kroppen. Blandt andet ved en høj grad af genanvendelse. Ved vandfaste i længere tid er det dog nødvendigt at give tilskud af vitaminer og mineraler, helst i flydende form for at sikre optagelsen under fasten.

Bivirkninger ved faste

Når du ikke spiser så meget eller faster, vil stofskiftet blive nedreguleret for at spare energi. Det kan betyde, at når du igen begynder at spise, så brænder du mindre af til energi og kan tage på i vægt, hvis du spiser det samme som før fasteperioden.

Når du begynder at faste, kan du i begyndelsen være sulten, men efter 2-3 dage forsvinder sulten igen. Når du begynder at spise igen, kommer appetitten igen og kan blive større, så du let kommer til at spise mere og tage på i vægt. Det er derfor vigtigt efter en faste at spise en let kost og ikke for meget.

Nogle kan under fasten de første dage opleve at få hovedpine, ledsmerter, træthed og andre ubehagelige symptomer, der skyldes udrensning af gifte og affaldsstoffer. Man kan lette denne udskillelse ved at drikke mindst to liter vand dagligt og ved at gå i bad dagligt eller i sauna.

Efter en tur i en infrarød sauna, hvor du kommer til at svede meget, vil det håndklæde, du tørrer dig med, lugte forfærdeligt netop på grund af udskillelsen af affaldsstoffer.

Det er også godt at bevæge sig meget, da lymfen så vil være med til at få affaldsstofferne ud af vævene i kroppen. Udrensningen kan også vise sig ved, at huden bliver fedtet og uren, men det forsvinder igen, når udrensningen er forbi.

Måder at faste på

Der er mange forskellige måder at faste på, og enhver må forsøge at finde den måde, han eller hun føler fungerer bedst.

Faste på deltid: En metode, der er ved at vinde frem, er at faste hver anden dag, hvor man kun indtager få kalorier gennem f.eks. grønsagssuppe, grønsagsjuice og rå grønsager samt frugtjuice, der ikke er tilsat sukker. Eller f.eks. en let morgenmad med røræg og en tynd skive skinke, rigeligt af forskellig te dagen igennem, og om aftenen lidt grillet eller dampet fisk med masser af grønsager. På disse dage må man ikke indtager mere end højst 600 kalorier.

I dagene ind imellem kan man spise helt normalt, uden trang til at spise for meget. Nogen finder denne metode besværlig at styre og vælger i stedet at spise normalt fem dage om ugen og faste de to resterende dage med indtagelse af højst 600 kalorier. Dyreforsøg med hver anden dags faste-metoden peger på, at den kan påvirke flere risikofaktorer positivt og derved forebygge kroniske sygdomme. (Am J Clin Nutr 2007).

8 timers diæt: En anden måde er kun at spise inden for otte af døgnets timer, kaldet 8 timers diæten. Her spiser man i de otte timer alle sine kalorier, og hvad man kan lide, og faster de resterende 16 timer. Der er ikke noget mad, der er forbudt, og man må hele døgnet drikke alt det vand, man har lyst til. Man må derimod ikke drikke noget med sukker i.

Er man ude på at tabe sig, er det bedst at få motion, inden otte timers ”vinduet” begynder. Det er en meget naturlig måde for mennesker at spise på, og mange steder i Verden får man højst to måltider dagligt. Det er også godt for fordøjelsen, der kan blive helt færdig i løbet af 3-4 timer, så maven kan få ro resten af tiden.

Der er ingen forskning specielt vedrørende 8 timers diæten, men alt andet lige vil man på denne kost indtage færre kalorier, og der er masser af forskning, der viser, at dette kan forlænge livet og nedsætte risikoen for kronisk sygdom og tab af åndsevner.

Grønt-faste: Man kan også faste på den måde, at man kun får grønsags- og frugtjuice samt grønsagssuppe. Nogle gør dette i en uge et par gange om året, blandt andet for at udrense kroppen eller for at slippe af med usunde vaner som f.eks. tobaksrygning, overspisning eller afhængighed af kaffe. Det kan også være en del af en kortvarig tilbagetrækning fra verden for at få ro i sindet, eller en del af et åndeligt ritual.

Flere steder i verden tilbyder man retreats, hvor dagens menu i en uge er den samme. Om morgenen startes der med en drink af varmt citronvand for at skylle affaldsstoffer i kroppen ud. Dagen igennem drikkes der fire store glas med friskpresset juice af lokal frugt og grønsager, som er energibomber med masser af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Om aftenen en krydret og smagfuld grønsagssuppe, som nærer, lindrer og beroliger indefra. Man vil ikke føle sig sulten, og der er altid ekstra juice, hvis man er det. Man vil føle sig let, ren og energisk.

Er man i et varmt klima, kan man komme til at mangle salt, hvilket kan medføre hovedpine og svaghed, kramper i benene og kvalme.

Hvem må ikke faste?

Det er ikke godt for mennesker med type 1-sukkersyge at faste, da det kan være meget svært at styre insulindosis og blodsukkeret. En undtagelse kan være diabetikere, der bruger insulinpumpe, der hjælper dem til at regulere blodsukkeret efter bedømmelse af den mængde kulhydrater, der indtages. Det må også frarådes de fleste med andre kroniske sygdomme at faste, da man ved sygdom har brug for at have nok af alle nødvendige næringsstoffer til rådighed i kroppen hele tiden. Det samme gælder for kvinder, der er gravide og ammer.

Det er vigtigt at vide, at i de tilfælde, hvor fastekure har været gavnlige, har det altid været sammen med en sund kost. Det gør disse kure udfordrende og krævende, så man skal være meget motiveret for at gennemføre dem.

Det første, du bør gøre for at forbedre din sundhed og forlænge livet, er at undgå færdigvarer med alle deres tilsætningsstoffer. De fleste mennesker vil med det samme opleve at få det bedre med både deres sundhed, vægt og energi ved at spise naturlige, økologiske fødevarer, som de selv har tilberedt fra grunden og ikke har slået ihjel med for meget kogning og stegning.

Vi er også meget forskellige og kan have behov for forskellige måder at spise og faste på, så det er også vigtigt, at vi lytter til vores krop og dens reaktioner på det, vi spiser og drikker. Det kan også være godt, hvis du vil faste, at tale med en uddannet kostvejleder, diætist eller ernæringsterapeut. Eller med sin læge, hvis han eller hun interesserer sig for ernæring.