Undgå panik: Send giften ud af kroppen

Desværre er munden ikke kun adgangsvej for god og sund næring. Det er også her vores største kilde til forgiftning går igennem, f.eks. via kviksølv i tænderne og andre tungmetaller, som vi indtager fra kosten og luften, vi indånder. Derfor er det vigtigt, at vi bakker op om kroppens mulighed for at rense ud.

Heldigvis er det ikke længere gængs behandling mod huller i tænderne at fylde dem med amalgam. Desværre må mange af os leve lidt endnu med de kendte søvplomber, som kan true helbredet i udstrakt grad, hvilket du også kan læse i Carsten Vagn-Hansens artikel denne gang. Men tungmetallerne truer os fra flere sider – kulkraftværker, mad og ikke mindst fisk, som ellers er en sund spise.

Tungmetaller er ikke til at spøge med, men når det gælder fisk, er det værd at veje fordele mod ulemper – og så i øvrigt vælge mindre fisk, der ligger nederst i fødekæden, da mængden af kviksølv generelt vil være mindre her. Fisk indeholder – udover de højt skattede omega 3-fedtsyrer – et mineral, der faktisk kan lidt af hvert, når det kommer til kviksølv og andre tungmetaller: Nemlig selen.

Dette spormineral er, som vi tidligere har skrevet om, dårligt repræsenteret i den danske – og europæiske jord – og derfor risikerer mange af os rent faktisk at få for lidt. Og lige netop i den sammenhæng er det måske værd at nævne fisken. For et af de folkefærd, der indtager mest selen, er japanerne, hvilket skyldes deres høje indtag af netop fisk.

Selen følger kviksølvet ud

At fisk indeholder meget selen, kan meget vel betegnes som en af naturens forunderlige metoder til at beskytte os mod nogle af vores fejltrin, for selen har vist sig at være i stand til at binde kviksølv og andre tungmetaller, så de kan føres ud af kroppen, inden de lagrer sig i fedtvævet. Uorganisk kviksølv, der er deponeret i fedtvæv, vil omdannes til den organiske form methylkviksølv, der er yderst giftig og skadelig for kroppen, da det kan gennembryde membraner og virker fedtopløseligt, så det f.eks. kan ophobe sig i hjernen.

Som tandlæge gennem mange år er Erik Jørgensen meget bevidst om, hvad det er for en helbredsrisiko, man udsætter patienterne for med kviksølvplomberne. For selv om der muligvis ikke sættes mange nye amalgam-plomber i, lever mange af os stadig med kviksølvet.

– Da jeg blev uddannet tandlæge, hørte vi ikke noget om farerne ved kviksølv, så det var fordi, jeg fik kontakt med tyske tandlæger, at jeg fandt ud af sammenhængen mellem kviksølv og nogle af de forskellige symptomer, som folk havde, fortæller Erik Jørgensen.

Det har dog ikke været let at få viden eller bevidsthed ud om amalgam-plombernes skyggesider – dels fordi Sundhedsstyrelsen i mange år ikke ville anerkende, at der var et problem. Og dels fordi læger og tandlæger arbejder med hver sin del af patienten.

– Hvis patienten dukker op hos lægen med symptomer, så ved lægen jo ikke automatisk, at patienten måske lige har fået skiftet en plomb med kviksølv i. Og så opdager de ikke nødvendigvis, at der er tale om en kviksølvsforgiftning, fortæller Erik Jørgensen.

Selv begyndte han at spørge ind til patienternes ve og vel, og han opdagede, at der var en sammenhæng mellem forskellige symptomer – som hovedpiner og forkølelser – hos sine patienter og udskiftninger af gamle plomber.

– Der frigives en masse kviksølv, når man borer en gammel plomb ud. Og når man borer med vand til køling af boret, kan patienten ikke undgå at synke det. Så jeg begyndte at anbefale folk selen, der kan binde det kviksølv, man borer ud, og så store dosis C-vitamin, der sørger for at udskille disse molekyler, samtidig med andre foranstaltninger til at minimere, at den frigjorte kviksølv synkes af patienten.

Skift plomberne stille og roligt

Erik Jørgensen oplevede, at det hjalp på symptomerne, og han mødte andre tandlæger, der arbejdede med de samme teorier. I dag er der heldigvis flere og flere tandlæger, der tilbyder at fjerne amalgam-plomberne på endnu mere forsvarlige måder ved at afdække hele munden omkring tanden, så patienten ikke risikerer at synke noget, og som suger kviksølvdampene op under indgrebet.

Men selvom Erik Jørgensen godt forstår lysten til at få skiftet alle sølvplomber med det samme, anbefaler han at angribe det med omtanke.

– Tag det stille og roligt og sørg for at tage dem i den rigtige rækkefølge. Hvis du har en nedslidt eller ødelagt plomb, så få den skiftet til plast. Derudover kan man få målt spændingen på plomberne, og så sørge for at fjerne dem i den rækkefølge, hvor man tager den med mest spænding først.

Plomber med mest spænding, vil typisk være dem, der udskiller mest kviksølv.

Der er forskel på, hvor godt vi mennesker udskiller, og nogle af os kan sagtens have udskilt kviksølv fra vores plomber uden at have mærket noget specielt til det. Andre har måske haft symptomer i mange år, som ikke nødvendigvis er blevet linket sammen med kviksølv eller amalgam. Men Erik Jørgensen opfordrer til at tage det stille og roligt under alle omstændigheder.

– Nogle gange er belastningen så voldsom i forvejen, at hvis man får sagt, at folk har en miljøbombe i munden, så kan det give et forkert udfald. Vi må ikke underkende placeboeffekten og den virkning, det kan have, hvis folk føler sig forgiftet resten af livet.

Selen som forebyggende tilskud

Kviksølv påvirker skjoldbruskkirtlen, som igen påvirker vores energiomsætning og optagelse af næring i kroppen. Hvis man f.eks. har en glutenallergi, hvor man har problemer med at optage næringen, vil det måske være en god idé at få udskiftet gamle amalgamplomber med plast i et lidt hurtigere tempo. I det hele taget kan en glutenallergi være tegn på, at man har lidt sværere ved at udskille giftstoffer.

– Uanset om man vælger at skifte plomberne eller tage det stille og roligt, er det en god idé at tage et tilskud af selen, for det er en vigtig del af vores mineralbalance, og vores jord er meget selenfattig. Så et selentilskud er forebyggende – ikke kun på grund af kviksølv – men i det hele taget. Vi får også tungmetaller fra rigtig mange andre kilder – og selen vil holde udskillelsen i gang ved at binde dem, og så sørg for C-vitamin til at skylle dem ud af kroppen, siger Erik Jørgensen.

I forholdet 1:1 danner selen og kviksølv en ugiftig og uopløselig forbindelse (kviksølv-selenid), hvilket meget præcist beskriver, hvor effektivt selen er i forhold kviksølv. Hvis du indtager meget kviksølv, skal du således have ekstra selen, da din krop også skal bruge spormineralet til andre funktioner end lige udskillelse af tungmetaller.