Krop

Ren krop med urter

3. juni 2013

Din krop kan selv finde ud af at udrense. Hvis du lever sundt, kun spiser grøntsager, drikker urtete og dyrker masser af motion, behøver du ingen udrensning. Hvis du ligesom flertallet ikke genkender dig selv 100 pct. i den beskrivelse, så er der hjælp at hente…

Tarmproblemer, hudproblemer, allergi, træthed og overvægt er bare nogle af de symptomer, mange af os slås med, fordi vi er belastet af vores livsstil. Stillesiddende jobs, masser af kød, stegt mad, fastfood, slik, kage, mælkeprodukter, hvidt brød, alkohol og udefrakommende forurening er i perioder store belastninger for vores krop.

Selv med en uhyre bevidst livsstil kan det være svært at undgå forureningen. Luften, vandet og jorden, hvor vi dyrker vores mad er forurenet med giftstoffer. Når vi drikker vand og spiser bearbejdet mad, ophober vi bly, kviksølv, arsenik og PBC. Vores krop kan ikke holde trit med at udskille alle de giftstoffer, vi dagligt får ind i kroppen. Så vi ophober giftstoffer i vores krop.

Når vi så har svage øjeblikke og de dårlige vaner får magten, belaster vi kroppens naturlige udrensning af den forurening, den bliver udsat for.

Den gamle metode

Som du måske allerede har læst i artiklen om faste, er udrensning af kroppen ikke et nyt fænomen. I århundreder har behandlere brugt udrensning til at komme af med dårligdomme. I lige så lang tid har man kendt til urter, der kan støtte denne udrensning.

Målet med udrensningen er at komme af med ophobede toksiner (giftstoffer), og for nogle af os har disse toksiner ophobet sig i vores væv gennem årtier. Det kan derfor tage rigtig lang tid for kroppen at udrense dem, selv når vi lever ekstremt sundt med økologisk mad og undgår forarbejdet mad.

Så alle de dårligdomme, der er kommet snigende med årene, kræver tid og tålmodighed at komme af med. Til gengæld kan du få en håndsrækning fra naturen i form af udrensende urter.

Urter med effekt

Marietidsel er en af de mest kendte urter, når det kommer til udrensning. Planten understøtter leverens funktion, og dette organ er vitalt, når det kommer til udrensning. Alt kommer igennem leveren, og hvis den er belastet af for mange giftstoffer, som den forsøger at skåne resten af kroppen for, får vi ikke ordentlig nytte af de gode næringsstoffer, vi indtager. (Læs også artiklen om Leveren – den store afgifter på side 16).

Artiskok fremmer vores fordøjelse ved at fremme galdeflowet, og der skal bevægelse i tingene, hvis der skal ske noget.

Rød solhat kender vi måske mest for sin effekt på immunforsvaret, når snuen står for døren. Men planten hjælper faktisk også vores lymfesystem. Når vores lymfesystem fungerer optimalt, udrenser vi bedre. Det betyder også bedre sårheling og restitution – f.eks. bruges lymfedrænage, der er en slags stimulerende massage, i Tyskland efter operationer for at hjælpe helingen.

Mælkebøtte er vanddrivende, fordi de støtter nyrernes evne til at trække vand ud af kroppen. Vand hører med til enhver udrensning, og udover at få frisk vand ind, er det godt at trække det gamle ud.

Støt din udrensning

Du kan i handlen finde forskellige urter og sammensætninger, der bakker op om en udrensning. En af dem er BioDrain, der er sammensat af ekstrakter fra de forskellige udrensende urter. Algen spirulina, psyllium, rødkløver og gyldenris bakker desuden op om virkningen. Dermed får du populært sagt alt-i-én – udrensning gennem fordøjelse, lever, galde, lymfe og nyrer.

Selve kuren skal ikke tages i mere end fire til seks uger, men kan gentages to gange om året. Hvis man fortsat vil bakke op om kroppens udrensning i mellemtiden, kan man tage BioDrain Daily Detox, der har knap så kraftigt et indhold.

De udrensende urter har rent faktisk effekt, så derfor skal du naturligvis altid tage dem med omtanke og lytte til kroppen.

For enhver udrensningskur gælder, at du bakker bedst op om den ved at spise sundt, drikke godt med vand og motionere – både under og efter. Mens kroppen renser ud, kan du støtte den bedst ved at holde dig fra alkohol, store mængder stegt kød og alle de andre ting, der belaster den.

Forrige artikelUdrensende tang: Kan det virkelig spises?

Næste artikelSådan mindsker du dyrt madspild