Giv din tarm et kurophold

Forestil dig udsigten til en alpetop med sne, græssende køer og ro i maven. I gamle dage kom grever og baroner langvejs fra for tage en vallekur i Schweiz. I dag kan du tage den derhjemme – og selvom du går glip af udsigten, kan du stadig få ro i maven.

Du danser af sted med fjerlette skridt, og intet tynger dig …

Får du associationer til en dårlig reklamefilm fra 1970’erne lige nu, så er det helt i orden, for billedet er også sat godt på spidsen. Men det modsatte kan mange af os desværre nok genkende: Følelsen af at være tung og oppustet, tømt for energi. 

Rigtig meget energi bliver bundet af en dårlig fordøjelse, der er ingen, der springer fjerlet omkring med en forstoppelse, hvor giftstoffer bliver frigivet i de inaktive tarme, og næringen ikke bliver udnyttet.

Mange af os er ikke engang klar over, at det rent faktisk er fordøjelsen, der stjæler energien, når vi ikke kan hive os op af sengen selv efter mange timers søvn.

Tidligere var mennesker udemærket klar over, at vi ind imellem kunne trænge til en kur, når energien forlod os, og trivslen gik i stå. Ned gennem Europa er mangen et kursted slået op med fokus på både kost, hvile og naturskønne omgivelser. Således også i Schweiz, hvor vallen fik en central rolle i at genoprette en balanceret fordøjelse hos overklassen i forrige århundrede.

 

Valle til folket

Tidligere var det nemlig i overklassen, at man oplevede problemer med fordøjelsen, som skyldtes for raffineret mad og for lidt motion – den grove kost og motion var for underklassen. I dag har overklassens dårlige vaner desværre spredt sig til alle samfundslag, og følgerne har gjort forstoppelse og oppustethed til en folkesygdom.

Et kurophold i Schweiz bestod tidligere ofte af tre-fem glas valle, en halv til en hel liter urtete samt masser af velsmagende rå salater – og selvfølgelig motion i den friske alpeluft.

Og allerede dengang havde man fat i noget. Valle fungerer nemlig fremragende som præbiotika, der betyder, at det skaber optimale betingelser i tarmen for, at dine probiotiske bakterier trives. Til gengæld har den friske valle meget kort holdbarhed, så det var først, da Alfred Vogel besluttede sig for at bringe vallens egenskaber videre ud, at midlet blev kendt vidt og bredt.

Han koncentrerede den friske valle fire gange og tilsatte L+ mælkesyre. En skånsom produktionsproces, der var holdbar, og som bevarede vallens egenskaber ud i at skabe et gunstigt miljø i fordøjelseskanalen og pleje tarmfloraen.

 

Nye kunder, ny smag

Den dag i dag produceres der valle fra køerne i de schweiziske alper. Valleforce er lavet på mælk fra økologiske køer, der har adgang til blomster og urter på bjergskråningerne.

I mange år har kunder kendt til den originale alpedrik og urte-versionen, men senest er der kommet en moderne udgave med bær: Valle Berry.

Den har stadig de gode egenskaber fra vallen, men har fået en mere frugtig smag af aronia og granatæble. Den er desuden sødet med naturmidlet stevia. Hvis du tidligere har drukket valle og været ked af smagen, er Valle Berry et godt bud på et alternativ.

Aronia og granatæble er desuden to fantastiske frugter. Aroniabær har en syrlig smag, men indeholder ufatteligt mange cellebeskyttende næringsstoffer, og ligesom det søde granatæble er der tale om vaskeægte superfoods (fødevarer med særligt højt indhold af næringsstoffer).

Valle Berry indeholder desuden calcium, som bidrager til fordøjelsesenzymernes normale funktion.

Hvordan bruges valle?

En vallekur kan let gennemføres ved at drikke et glas vand tilsat valle før hver af dagens tre store måltider, f.eks. 20 minutter før, så fordøjelsen kan udnytte vallens egenskaber, når måltidet kommer.

Du kan også drikke Valleforce dagen igennem, enten blandet i juice eller Valle Berry – 1-2 spsk. i et glas vand. Metoden er skånsom, så du kan roligt tage en periode, hvor vallen er en del af din daglige kur for fordøjelsen, hvis du har mistanke om, at den bruger alt for meget af din energi.

 

 

 

Aroniabær er måske verdens stærkeste antioxidant

En tommelfingerregel er, at jo mørkere et bær er, jo flere gavnlige antioxidanter indeholder det pr. gram. Og i den henseende lever aroniabærret virkelig op til sin farve.

Oprindeligt kommer bærret fra Nordamerika, hvor indianerne kendte og brugte bærret som et ‘lægebær’, fordi det har så mange positive egenskaber. Men bærret kan også sagtens vokse i nordeuropa, hvor det de senere år er blevet stadig mere populært.

Aronia indeholder f.eks. tre gange så mange antioxidanter som blåbær, og det indeholder flere bioflavonoider end nogen anden kendt frugt.

Bioflavonoider forstærker vitaminernes og mineralernes effekt i kroppen, og er samtidig ansvarlige for at fange de frie radikaler, som er med til at ælde vores krop. Når vores celler får lettere ved at optage vitaminer og mineraler, bliver de stærkere og knapt så modtagelige for stress – fra kroppen, fra vores miljø, kost og psyken. Det udskyder dermed ældningen – og forebygger sygdomme – at vores celler ikke dør hurtigere, end vi kan nå at producere nye.