Det er januar, og for nogen er det den tid af året, hvor morgenstunden gør allermest ondt. Mørket hjælper nemlig ikke på humør og træthed. Men hvad er det, man bliver så træt af? Nogle bud er oplagte, så hvis du kan krydse dem af, er det måske værd at undersøge de andre.
Ja, det kræver søvn at undgå træthed. Mangel på søvn er en af hovedårsagerne til træthed. De fleste skal have mellem syv og otte timer om natten. De færreste kan klare sig med mindre – og alligevel viser undersøgelser, at rigtig mange nøjes med mindre.
Søvnmangel kan give for højt blodtryk, diabetes, forhøjet kolesterol og vægtøgning – i værste fald er søvnmangel livsfarlig.
Søvnapnø er en tilstand, hvor du flere gange i løbet af natten stopper med at trækker vejret for bagefter at hive det ind i et stort snork. De tror, at de får nok søvn, men i virkeligheden kæmper kroppen for at overleve natten lang, hvor den ikke får ilt nok. Eksperter anslår, at ca. 100.000 danskere lider af søvnapnø.
Hvis du har mistanke om søvnapnø, skal du kontakte lægen. Der findes maskiner, der kan hjælpe dig med at trække vejret, mens du sover.
Hvis du spiser for lidt eller for usundt, kan du blive træt. Din krop får simpelthen ikke næring nok. Undgå madvarer, der får dit blodsukker til at svinge voldsomt. Start f.eks. dagen med en god omgang morgenmad med både proteiner, fedt og kulhydrater, som kan mætte længe.
Især kvinder, der lider af træthed, er i risikozonen for at have blodmangel eller anæmi. Blodmangel betyder, at kroppen har færre røde blodlegemer og koncentrationen af hæmoglobin er for lav. Hæmoglobin er det protein, der transporterer ilten i de røde blodlegemer. Blodmangel kan konstateres ved en blodprøve. Behandlingen vil afhænge af årsagen, men ofte vil det være tilskud af jern, B12-vitamin og folsyre. I maden findes det i kød, fjerkræ, fisk, æg, ost, grønne grønsager, bønner, citrusfrugter og korn.
Depression er ikke kun en mental tilstand, hvor humøret bliver dårligt. Sygdommen kan også give træthed, hovedpine og manglende lyst til mad. Kontakt din læge, hvis du har være langt nede og træt i en længere periode.
Vores skjoldbruskkirtel producerer hormoner, der bidrager til at regulere stofskiftet. Hvis vi ikke producerer stofskiftehormoner nok, får vi et lavt stofskifte, og vi kan føle os trætte, ukoncentrerede, hjertebanken, svedig og tage på eller tabe dig.
Kontakt en læge, hvis du har mistanke om, at dit stofskifte er for højt eller lavt.
Hvem har ikke prøvet at bekæmpe træthed med en ekstra kop kaffe eller to? Men faktisk risikerer du, at effekten bliver lige modsat. Koffein i moderate mængder kan friske dig op i en periode og øge koncentrationen. Men ved overdreven brug kan du opleve hovedpine, træthed, nedsat energi og blive irritabel.
Øget tissetrang eller besvær med at tømme blæren er tegn på blærekatar/blærebetændelse, som også giver smerter og svie omkring blæren. Men infektionen kan også give mere diffuse symptomer som træthed og slaphed – især hos børn og spædbørn.
En urinprøve kan afsløre, om du har blærebetændelse. Det kan sagtens gå over af sig selv, men pga. smerterne får mange antibiotika.
Bugspytkirtlen producerer insulin – det hormon som regulerer blodsukkeret. Sukkersyge – diabetes – opstår enten af mangel på insulin, og/eller hvis det ikke virker godt nok.
Det resulterer i, at kroppen mister energi, selvom du får næring nok. Når blodsukkeret bliver for højt, vil du blive træt, uoplagt og mærke stærk tørst. Du vil også skulle tisse hyppigt og i store mængder. Få målt dit blodsukker ved lægen, hvis du har symptomer på diabetes.
Mærker du en pludselig overvældende træthed, når du er i gang med huslige aktiviteter eller gøremål – f.eks. rengøring, snerydning eller lign.? Så kan det være tegn på, at hjertet ikke fungerer, som det skal. Det samme gælder, hvis du pludselig får sværere ved at fuldføre opgaver, du ikke tidligere har haft problemer med. Få en snak med lægen om symptomerne.
Nogen sundhedsfaglige eksperter mener, at madallergi kan være skyld i træthed. Hvis du f.eks. føler dig meget træt ovenpå et måltid – så har du måske indtaget noget, som du har en intolerance overfor. Men som du altså ikke er så allergisk over for, at du får kløe, diarre eller kaster op.
Du kan prøve at fjerne madvarer, som du har mistanke til, fra din kost i en periode – eller bed om en allergitest ved lægen.
Hvis du er konstant træt i mere end seks måneder og har problemer med at klare daglige gøremål, kan kronisk træthedssyndrom være en årsag.
Lægen kan tage prøver ved mistanke om sygdommen, men der er ikke nogen medicin, der har vist en sikker effekt. Derimod kan det betyde meget, hvis du forandrer din døgnrytme, får gode sovevaner og motion.
Motion er i det hele taget en energibooster. Så hvis du har udeladt alle ovenstående, skal du måske ud og kridte løbeskoene, cyklen eller travestøvlerne.
(Oprettet den 14. Januar 2010)