Trætte celler trænger til energi-boost

Forskerne har længe undret sig over, hvorfor nogle mennesker rammes af kronisk træthedssyndrom, og nu er der forskning, der tyder på, at det skyldes trætte, stressede celler, der har fået skader på mitokondrierne – cellernes energifabrikker.

Kan du forestille dig at blive fuldstændig udmattet af, at børste dine tænder? Og har du nogensinde prøvet at være så træt, at det føltes, som om du havde en meget tung dyne, der tyngede dig ned?

Så kan du sætte dig ind i, hvordan det føles at være ramt af kronisk træthedssyndrom.

Tidligere blev kronisk træthedssyndrom betragtet som en psykisk lidelse, men tilstanden er nu anerkendt som en fysisk sygdom. Og noget tyder på, at udmattelse er en generel udfordring for danskernes sundhed. 1-3 pct. af alle henvendelser til lægen sker, fordi patienten henvendte sig udelukkende pga. træthed/udmattelse. Og i løbet af livet vil 24 pct. af os opleve udtalt udmattelse i mindst 14 dage.

Ny forskning viser, at en defekt i vores celler kan forstyrre energiproduktionen. Rikke Olsen, lektor ved Aarhus Universitets Molekylære Medicinske Forskningsenhed, påpeger, at der noget, der tyder på, at kronisk træthedssyndrom udspringer af skader på cellernes mitokondrier.

– Mitokondrierne er helt afgørende for vores evne til både at producere energi og at håndtere mental og fysisk stress. Hvis mitokondrierne ikke fungerer, kan det være medvirkende til, at patienter med kronisk træthedssyndrom bliver udmattede af selv den mindste form for aktivitet, udtaler Rikke Olsen til Videnskab.dk.

 

På rejse ind i cellen

For at forstå, hvad det kan være, der fremkalder den voldsomme træthed, skal vi ud på en rejse – helt ned på celleniveau.

Et menneske består af ca. 60.000 milliarder celler, og de er stort set alle opbygget på samme måde: En cellemembran, en cellekerne med cellens arvemateriale og et antal mitokondrier, som er cellens kraftværker/energifabrikker.

Forestil dig, at cellen er Tivoli, og du er lige steget op i pariserhjulet og sidder nu højt hævet over parken. Under dig myldrer mennesker rundt, og i begyndelsen forekommer det kaotisk. Men langsomt opdager du, at menneskestrømmene driver afsted ad hovedstier. Der er hele tiden nogen, der forlader hovedstrømmen og andre, der kommer til. Og ved indgangen til parken står der vagter, ligesom der står kontrollører ved forlystelserne. De hjælper folk ind og ud af rutchebanen, spøgelseshuset og skydeteltet. De står der for at sikre det, der kaldes omsætningshastigheden.

 

Ser du godt efter, kan du se, at der er enkelte personer, der med magt forsøger at tiltvinge sig adgang til parken eller forlystelsen. Og vagterne bruger meget energi på at smide dem ud. Men på trods af kaos og virvar, oplever du, at helheden fungerer problemfrit og med flow.

I cellens verden svarer hegnet om Tivoli til cellens membran, og mylderet af mennesker er cellens stofskifte. Folk, der stiger af og på forlystelser er cellens energiomsætning, og dem, der prøver at tiltvinge sig adgang, er f.eks. virus eller skadelige stoffer, som af vagterne bliver forhindret i at skade cellen.

For at der er et stofskifte, skal der tilføres energi, hvilket i cellens tilfælde er sukkerarter og solskin, og der skal udskilles affald, hvilket er ilt eller kuldioxid.

I Tivoli er der hjælpere ved hver forlystelse, og det er der også i cellen. Det er enzymerne. De hjælper med at spalte sukkerarterne, så det bliver muligt for cellen at omsætte energien. Hjælperne har nogle ungarbejdere, som i cellen hedder coenzymer. De hjælper med at rydde affaldet op efter spaltningen.

 

Cellen og dens næringsstoffer er opbygget af atomer. Et atom består af en kerne, af positive protoner og et antal negativt ladede neutroner, der svæver rundt om kernen.

Når atomerne spaltes, sker det ved, at et enzym klipper det i stykker og et andet enzym limer det sammen på en anden måde. I denne spaltning sker det ofte, at der er neutroner til overs. Disse kaldes frie radikaler, og de svarer lidt til affald, som rammer ved siden af skraldespanden i Tivoli. Lidt skrald betyder ikke så meget, men hvis der er meget af det, og det hele ender i søen, så bliver den forurenet og ødelagt.

Ligesom affaldet nedsætter antallet af besøgende i Tivoli, er der noget, der tyder på, at det samme sker i mitokondriernes celler. Hvis der er for mange frie radikaler, kan den ikke producere energi nok.

Hvis mitokondrierne ikke fungerer godt nok, fordi der er for mange frie radikaler, er der forskning, der tyder på, at cellen tager skade. Og når mitokondrierne ikke fungerer, falder cellens omsætningshastighed.

I Tivoli er det nedgang i omsætningen af gæster og penge, i cellen er det energien, der falder. Og det er det, forskerne antager kan være medvirkende årsag til, at nogle mennesker kommer til at lide af kronisk træthedssyndrom.

 

Et af de coenzymer, der hjælper cellerne, er Q10. Coenzymet indgår i cellernes energiomsætning, og vi danner det selv naturligt i kroppen, men produktionen topper, når vi er 20-25 år. Coenzymet samler de frie radikaler op, og uskadeliggør dem derved, og når Q10 holder cellen så ren som muligt, stiger omsætningen og energien igen.

De frie radikaler, affaldet, dannes i store mængder af cigaretrøg, smog, ozon og forurenet luft, foruden at de påvirkes af stress og fed mad.

De frie radikaler er dog ikke kun skadelige. De spiller en lille, men meget vigtig rolle i immunforsvaret. Her angriber de skadelige stoffer og dårlige celler, som f.eks. kræftceller.

Der er fundet tegn på, at tre vigtige områder bliver ramt i kroppen, når mitokondrierne kører på nedsat kraft.

• Immunforsvaret bliver svækket.
• Stofskiftet falder.
• Der forekommer biologiske forandringer i hormonsystemet.

I de senere år er der mere og mere forskning, der dokumenterer Q10s virkning på cellernes evne til at producere energi. Spanske forskere påviste i 2014, at Q10 kan have en positiv effekt i behandlingen af den træthed og energiforladthed, der følger med fibromyalgi.

Forskere har desuden fundet ud af, at Q10 kan styrke hjertet, og dermed halvere antallet af dødsfald og hospitalsindlæggelser, og coenzymet kan desuden øge sklerosepatienters energiniveau.

 

Men hvornår er det kronisk træthedssyndrom, og hvornår er det noget andet? Det vigtigste symptom er udtalt træthed eller udmattelse, der ikke forsvinder ved hvile eller søvn. Man kan også opleve kognitive symptomer som koncentrationsbesvær og problemer med at huske.

For at lægen kan finde ud af det, er sygehistorien helt central. Hovedsymptomet – udtalt træthed/udmattelse – skal have været til stede i mindst seks måneder, og det må ikke kunne skyldes andre sygdomme, hverken fysiske eller psykiske – f.eks. stress, depression eller overgangsalder. Derfor laves der grundige, omfattende undersøgelser, inden diagnosen fastslås.

Behandlingen er langstrakt, og består primært i at lindre symptomerne. Hvis patienten bare venter på at blive rask med hvile og inaktivitet, vil sygdommen ikke forsvinde af sig selv. Ved små, overkommelige udfordringer vil der ske en gradvis forbedring. Det er meget vigtigt, at patienten selv deltager i behandlingen i form af træning og sund levestil, men det er vigtigt ikke at presse sig udover sine grænser, da det ifølge Rikke Olsen kan skade cellerne alvorligt.

– I ekstreme tilfælde kan der ske det, at cellerne brister, fordi deres mitokondrier ikke reparerer skaderne fra de frie iltradikaler, der bliver dannet, når kroppen bruger energi, siger Rikke Olsen til Videnskab.dk.

Så hvis du lider af kronisk træthedssyndrom, skal du tage den med ro, men stadig holde dig i gang. Sørg for at samarbejde med din læge om at lindre symptomerne, spise sundt, tage tilskud, der kan bakke op om cellesundheden og passe godt på dig selv uden at gå i stå.

 

Kilder: Videnskab.dk, 18. Marts 2017.

 

---

CFS – kronisk træthed Kronisk træthedssyndrom er en tilstand med en unormal følelse af energisvigt og træthed af over seks måneders varighed, som hæmmer dagligdagen. Nøglesymptomet ved kronisk træthedssyndrom er udtalt træthed eller udmattelse, der ikke forsvinder ved hvile eller søvn. Målet med behandlingen er at bidrage til lindre symptomerne samt at gøre dig rask.   Kilde: Sundhed.dk

Helt inde i cellen Mitokondrier: Cellens kraftværk, der producerer energi, og signalpost til reparationer. Frie radikaler: Neutroner, der er blevet til overs, når atomerne spaltes for at skabe energi Q10: Coenzym, der hjælper cellen, når den omsætter energi.

Kosttilskud mod træthed Patienter med Kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi og Golfkrigssyndrom har i tidligere forskning vist sig at have et lavt niveau af Q10 i blodet tilfælles – foruden meget ens symptomer. Denne forskning har samtidig vist, at det er muligt at reducere en del af symptomerne med tilskud af Q10. Hos raske vil motion i nogen grad øge mitokondriernes Q10-produktion, men desværre ses denne effekt ikke ved patienter med kronisk træthedssyndrom. Q10 finder man mest i fødevarer som eksempelvis okse- og svinekød, soja og sardiner, men slet ikke i de mængder, som kroppen selv producerer eller burde producere.

Forskning i Q10 Q10 har i mange år været genstand for forskning i coenzymer og deres effekt på vores energiomsætning. Faktisk siden man fandt ud af, hvordan man fremstiller Q10 udenfor kroppen. Forskerne bruger ofte det dansk udviklede Bio-Quinon Q10, da det er et af de mest veldokumenterede Q10-præparater. Det er fremstillet ved hjælp af en naturlig fermenterings-metode, der giver en råvare af høj kvalitet og med solid dokumentation for sikkerhed. Desuden er råvaren i Bio-Quinon Q10 fuldstændig identisk med det Q10, som findes i kroppen.