Udrensning – fup eller fidus?

Januar er for mange mennesker forbundet med øget fokus på sundhed. December måned har sat sine spor, energien er lav, og formen trænger til at blive pudset af, og måske har der sneget sig ekstra kilo på? Måske overvejer du et indre brusebad i form af udrensning elle detox?

 

Der er stor uenighed om, hvorvidt vi har brug for at detoxe/afgifte eller om kroppen klarer det selv. Ikke desto mindre går flere og flere i gang med faste eller detox, men er det godt for os? Og hvordan skal man faste? Og er faste og detox det samme?

Vi kigger på, om faste og detox er fup eller fidus – og hvordan vi bedst renser ud.

 

Vi bruger ofte forskellige ord for det samme, men der er alligevel forskel på at faste og på at detoxe/udrense, selv om der naturligvis er sammenfald.

Faste er ikke en ny opfindelse og var/er en del af flere religioner. Faste betyder at afholde sig fra noget – det kan være mad og drikke i det hele taget, eller at afholde sig fra bestemte typer af mad og drikke i en periode. I religiøse sammenhænge skal fasten symbolisere en bestemt begivenhed i religionens historie, men i dag faster mange af os af sundhedsmæssige grunde.

Detox (afgiftning) er et mere moderne begreb, som er tæt forbundet med at faste. Fasten vil give udrensningsorganerne en pause for nye inputs, så de kan skille sig af med de affaldsstoffer, der allerede er i systemet. Derved har man opstartet en afgiftnings/detox-proces.

Detox behøver dog ikke nødvendigvis afgrænse sig til bestemte perioder, men kan udmærket være en del af ens daglige rutiner. Vi kan tørbørste, dyrke motion, gå i sauna, få tilstrækkeligt med fibre, sørge for masser af antioxidanter, vitaminer og mineraler gennem grøntsager, bær og frugt samt støtte afgiftningsprocessen med urter til og/eller homøopati.

 

Der er ingen tvivl om, at kroppen har et effektiv og grundigt system til udrensning, som er i stand til at klare meget. Derfor diskuteres det også, om vi virkelig har brug for at faste eller udrense, eller om kroppen klarer det selv?

Flere test har vist, at spiser vi konventionelt, så findes der rester af pesticider i vores urin. En nylig rapport lavet bl.a af professor Philippe Grandjean viser også, at der er forbindelse mellem udsættelse for pesticider og udviklingen af børns hjerne. Vi belastes af en del usunde stoffer via vores kost, og dertil kommer forurening fra luften samt kemikalier fra emballage, rengørings- og plejeprodukter.

Alt sammen noget vi ikke tidligere blev udsat for i sammen grad og således kan være hensigtsmæssigt at hjælpe kroppen med at udskille.

Når det er sagt, skal vi forholde os kritiske til detox-industrien, for ikke alle produkter holder det, de lover og handler måske mere om quick-fix-vægttab end om sundhed.

Et faste- og/eller detoxforløb skal – ud over de fysiske fordele – også give en psykisk (og en motiverende) gevinst. Nemlig en større forståelse for sund kost og livsstil som det første, men muligvis også at vi nulstiller vores behov og afhængighed af bestemte fødevarer og drikke.

Desuden kan vi få løsnet op for følelser og tankemønstre, som vi ikke er bevidste om. Et decideret fasteforløb kan derfor med fordel gøres sammen med andre, så der er tid og plads til at tage sig af det, der dukker op undervejs.

 

Kroppen bruger flere organer til at hjælpe med afgiftning, hvilket betyder, at vi skal støtte op hele vejen rundt:

Tarmsystem:

Tarmsystemet er et vigtigt led i kroppens afgiftningssystem, fordi blodsystemet rundt om tarmen har forbindelse til leveren. Derfor vil alle stoffer, der optages via tarmen, blive ført til leveren – det gælder både ønskede og uønskede. Er tarmen belastet og eventuelt utæt, vil det sætte leveren på større arbejde end ellers. Tarmepitelcellerne udskiftes hver tredje dag, så en pause fra fast føde nogle dage kan gavne et belastet tarmsystem.

Lever:

Leveren har flere funktioner i kroppen, herunder afgiftning af alkohol, kaffe, narkotika, medicin, gift- og affaldsstoffer. Desuden nedbryder den også brugte hormoner. Leveren afgifter i to faser. I første fase kan de afgiftede stoffer blive endnu mere giftige, end de var til at begynde med. Derfor skal leverens anden fase af afgiftningen tage over, så de giftige stoffer bindes og via galden føres med afføringen ud af kroppen.

Nyrer:

Nyrernes opgave er at rense blodet for affaldsstoffer, og sammen med overskydende væske udskille affaldsstofferne i urinen.

Lymfesystem:

Lymfesystemets opgaver er at opsamle og rense overskydende væske fra vævene og føre lymfevæsken tilbage til blodbanen. Lymferne er en slags vagt, der skal sørge for, at lymfevæsken renses for bakterier og affaldsstoffer. Lymferne danner også forsvarsceller til bekæmpelse af infektioner. Tørbørstning er en god måde at stimulere lymfesystemet.

Hud:

Huden indgår også i afgiftningen. Uren hud, eksem og kløe kan være tegn på, at kroppens andre afgiftningsorganer har brug for en støttende hånd.

 

Der er flere niveauer, man kan vælge at faste på, men fælles er, at faste skal forbedredes og afsluttes ordentligt for at give kroppen de bedste betingelser.

En uges tid før fasten skal vi nedtrappe og til sidst undlade rødt kød, sukker, fastfood, rygning og alkohol. Når fastedagene er afsluttet, skal systemet have let mad i nogle dage for stille og roligt at vænne mave og tarm til fast føde. Det kan være grøntsagssuppe, smoothies uden for meget frugt, kogte og dampede grøntsager samt bælgfrugter, fisk eller lidt fjerkræ.

Vandfaste: er den skrappeste form og er bestemt ikke for alle. Under vandfasten indtages kun vand, og det betyder, at vi kommer til at tære på kroppens muskler, hvis fasten strækker sig over flere dage. Det er meget vigtigt at dyrke motion for hurtigere at slå over på fedtstofskiftet og holde musklerne ved lige.

Juicefaste: er også en krævende form for faste, men man kan bedre undgå at komme til at tære på kroppens eget væv, da juicerne bidrager med næring. Juicerne vil også give kroppen masser af vitaminer og mineraler. Juicerne skal overvejende være grøntsagsbaserede, for rene frugtjuicer vil påvirke blodsukkeret for meget. Urtete og bouillon kan udmærket indgå i en juicefaste. Motion er ligesom under vandfaste vigtig.

Når vi ikke spiser fast føde, men kun tilfører kroppen friskpressede juicer af god kvalitet, får vi masser af lettilgængelig næring. Det ekstra næringsboost kan være med til at give fornyet energi, flottere hud, større mentalt overskud og mindske fordøjelsesproblemer.

 

De senere år er der kommet mere fokus på periodisk faste. Bøger som ‘5:2 Kuren’ har været med til at sætte fokus på den tilgang af fastebegrebet.

Der er flere måder at udøve periodisk faste på. Det er muligt at faste to dage om ugen, hvor man dog indtager lidt mad (500 kcal. pr. fastedag).

En anden tilgang er at faste i 16 timer af døgnet og ellers fordele måltiderne ud over de sidste 8 timer. Fordelene ved at faste periodisk kan, ligesom ved traditionel faste, være vægtregulation og aflastning af fordøjelsessystemet. Det tyder dermed på, at periodisk faste kan mindske overvægt, insulinresistens samt regulere forhøjet blodtryk.

Faldgruben ved periodisk faste kan være, at det får karakter af quick-fix, og vi lærer ikke nødvendigvis at spise sundt.

 

Har du ikke fastet før, kan du begynde med en mildere form for faste, hvor du kombinerer gode juicer med grøntsagssuppe. Med tiden kan du skifte over til en decideret faste, hvis du har behovet.

Hvis du er gravid og ammer, skal du ikke påbegynde faste eller afgiftning, for så udsætter du barnet for affaldsstofferne.

Er du alvorligt syg, er det ikke nødvendigvis en god idé at faste – det vil i hvert fald være hensigtsmæssigt at gøre det sammen med en behandler, der kan støtte op om processen.

Diabetespatienter skal også være varsomme med faste, da det kan være vanskeligt at styre blodsukkeret.

Stress og faste er ikke en optimal kombination, for mangel på mad eller streng kalorie-restriktion er en stresstilstand for kroppen. Derfor vil faste føre til yderligere stress. Det betyder ikke, at man ikke kan afgifte og støtte op omkring den proces. Her kan man i stedet vælge blid motion, tørbørstning, sauna, massage, zoneterapi, masser af grøntsager, let fordøjeligt protein, rigeligt væske, hvile, brug af afgiftende urter og homøopati samt afholde sig fra alkohol, fastfood, rygning og sukker.

 

Kilder:

• Flipping the Metabolic Switch: Understanding and Applying the Health Benefits of Fasting 

• Human health implications of organic food and organic agriculture: a comprehensive review

• Eva Lydeking: Optimal Næring s. 573-595

 

---

Udrensning med juice bragt til døren? For en let løsning til en juicefaste tilbyder flere firmaer friskpressede juicer. En af dem er Britt Cordi fra Britt’s Superfruits (tidligere Livewheatgrass). Britt tilbyder økologisk friskpresset juice af højeste kvalitet, som passer til forskellige behov og antal dage. Basis i de forskellige juicepakker er udendørsdyrket hvedegræs, som er Britts speciale. Dertil kommer byggræs (også dyrket udendørs), matcha-te, granatæble, gojibær, grønkål og andre lækre sager. Alt presses og nedfryses med det samme, så vitaminer, mineraler og klorofyl bevares. Juiceprogrammerne indeholder også en nøddemælk, der indeholder proteinpulver, hvilket kan forebygge, at kroppen tærer på sig selv. Tilbud: Har du lyst til at prøve Britts økologiske og friskpressede juicer af bedste kvalitet, så er der mulighed for at bestille på www.brittsuperfoods.dk. Du får 30 pct. rabat, hvis du bruger rabatkoden: naturli. Tilbuddet gælder til og med d. 24. januar 2018.

Urter, krydderier og homøopati til udrensning Detox Kit fra Heel: Giver udrensende støtte til lever-tarm, nyrer og lymfesystemet. Heparon fra Allergica: Støtter leverens arbejde. Renoron: Støtter nyrernes arbejde. Brug gerne brændenælde, mælkebøtte, birkeblade, marietidsel, gyldenris, skvalderkål, hvedegræs, spirulina, chlorella, tang, hvidløg, bukkehornsfrø og ingefær i din mad. Grønne blade fra ukrudt og urter er typisk basedannende og tilfører kroppen vitaminer og mineraler. Urter som mælkebøtte, skvalderkål og marietidsel er gode til leveren og indeholder bitterstoffer. Birkeblade og gyldenris er vanddrivende og støtter nyrerne.