Undersøgelse af kinesisk urtemedicin

Kinesisk urtemedicin er en jungle af mange hundrede forskellige urter, som blandes i endnu flere forskellige forhold. Derfor er det meget svært at sige noget sikkert om, hvorvidt kræftpatienter har glæde af den traditionelle kinesiske urtemedicin. På studietur på kinesiske hospitaler Kræftens Bekæmpelse har haft en bromatolog og en læge på besøg på de hospitaler i Kina, som danske patienter oftest benytter. Besøget har bl.a. ført til, at Kræftens Bekæmpelse nu vil få analyseret nogle af de mest brugte urtemediciner.

– Man kan ikke bare afvise den traditionelle kinesiske urtemedicin. For nogle enkelte af præparaterne findes der seriøse undersøgelser, som viser, at de har en effekt på at styrke immunforsvaret eller er effektive mod betændelsestilstande i munden, som er almindelige ved nogle kræftbehandlinger, siger bromatolog og ph.d., Christine Paludan-Müller fra Kræftens Bekæmpelses patientstøtteafdeling. Urtemedicin helbreder ikke kræft Problemet er, at patienterne får utroligt mange forskellige urtepræparater, uden de egentlig selv er klar over, hvorfor de får dem, og hvad der er i pillerne og urteafkogene. – Kineserne påstår ikke, at de kan helbrede kræft med urtemedicinen. Den gives oftest som et supplement til den i vestlige forstand traditionelle behandling som strålebehandling eller kemoterapi. Urtemedicinens funktion er at hjælpe behandlingen ved at styrke patienten eller hæmme bivirkningerne. Men derfor er det jo stadig vigtigt at vide, hvad medicinen egentlig indeholder, siger Christine Paludan-Müller. Samarbejde med kinesisk læge på Rigshospitalet Hun har derfor allieret sig med en kinesisk læge på Rigshospitalet i København, som har påtaget sig at oversætte kinesiske regninger fra danske patienter og se på den medicin, som de to ansatte i Kræftens Bekæmpelse har taget med hjem fra Kina. Målet er at få et overblik over de mest brugte urter og en kemisk analyse af præparaterne.

– Vi har ikke mistanke om, at stofferne er skadelige. Men patienterne bruger meget store summer på behandlingen. Vi mødte en dansk patient, som havde solgt sit sommerhus for at få råd til behandling i Kina. Så vi vil gerne vide, om præparaterne er virkningsløse, eller om de kan have en effekt, siger Christine Paludan-Müller. Patienter får nyt håb i Kina I Kina oplevede hun, at de danske og andre udenlandske patienter blev præsenteret for forhold på sygehuset, som vi ikke er vænnet til i Danmark. Hvert eneste lille urtepræparat, blodprøve eller forbinding ryger på den alenlange regning, patienterne skal selv lave mad, hygiejnestandarten er ikke lige høj alle steder og en patient, som pga. behandlingen ikke tålte sollys, boede alene i et lille mørkt rum i flere uger, hvor maden skulle tilberedes og opvasken klares i et lille køkken. – Man skal jo tænke på, at de fleste af de her patienter er opgivet af det danske sygehusvæsen. Så jeg forstår godt, hvis de er desperate. De patienter vi mødte, gav udtryk for, at de havde fået fornyet håb. Vi vil ikke råde folk fra at tage mod behandling i Kina. Men jeg vil opfordre folk til at tænke sig godt om, før de tager så langt væk og bruger så mange penge på en behandling, som ikke har en dokumenteret effekt, siger bromatolog Christine Paludan-Müller fra Kræftens Bekæmpelse. Store krav til læger i kinesisk medicin Behandling med urtemedicin er ganske normalt i Kina. Og der stilles store krav til de læger, som står for behandlingen. På grund af kompleksiteten i de mange forskellige urteblandinger, og hvordan de påvirker kroppen, er der krav om mellem 7 og 9 års uddannelse, før man kan kalde sig læge i traditionel kinesisk medicin.

Kilde: www.cancer.dk