Fra starten af 2012 kan alle piger op til 26 år blive vaccineret gratis mod HPV-virus. Men det er ikke alle, der ser det som en god nyhed.
Det lyder jo egentlig som en solstrålehistorie. Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan den nye udvidelse af vaccinationsprogrammet forhindre mere end 2.000 tilfælde af livmoderhalskræft. Flere tusinde præventive operationer – de såkaldte keglesnit – kan også undgås. Hvert år rammes omkring 400 danske kvinder af livmoderhalskræft.
Men hvis man afsøger internettet, kan man se, at det bestemt ikke er alle, der ser den udvidede brug af HPV-vaccinen som en positiv udvikling. Vaccinen Gardasil har været på markedet siden 2006, og i produktionslandet USA har man mere erfaring med stoffet end i Europa. Ifølge nyhedskanalen CNN kan 21 dødsfald og mere end 9749 overfølsomhedsreaktioner kobles til brugen af Gardasil. Det skal ses i sammenhæng med de 16 millioner doser, fabrikanten Merck har produceret til det amerikanske marked i samme periode. Det skal dog også tilføjes, at en fuld vaccination som oftest består af to til tre doser, hvorfor antallet af amerikanere, der er blevet vaccineret formodentlig ligger mellem fem og otte millioner. På internetstedet YouTube findes en lang række tv-indslag med unge piger, der angiveligt har fået ødelagt deres liv af vaccinen. Flere er blevet hjerneskadet og har fået ændret et aktivt og udfarende liv til et apatisk smertehelvede.
Problemet er naturligvis dokumentationen. Man kan ikke med sikkerhed dokumentere, at det er vaccinen, der har været den direkte årsag til alt fra hjerneskader til de såkaldt autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunforsvar pludselig begynder at danne antistoffer, der angriber kroppens eget væv. Men de fleste er dog enige om, at det næppe er rene tilfældigheder. Måske har personen haft en autoimmun sygdom liggende i dvale i kroppen, og måske har vaccinen blot fremprovokeret den flere år før, den ellers ville være kommet til overfladen. Det er svært at vide med sikkerhed.
På den amerikanske hjemmeside vaccinationeducation.com advarer man om vacciner, der indebærer større risici for utilsigtede reaktioner end gennemsnittet af de mest anvendte vacciner. Siden gør meget ud af at være uvildig, og kaster sig hverken ud i at anbefale eller fraråde de forskellige vacciner. Amerikanerne har et meget godt billede på problematikken:
”Her er en hypotetisk sammenligning, der kan forklare det kontroversielle i vaccineproblematikken på en meget enkel måde. Hvis vi f.eks. tager peanutbutter: Det smager godt, og det er nærende at spise. Det er sundt og giver ingen skader hos langt størstedelen af befolkningen. Men ca. 1,5 million amerikanere kan ikke tåle peanutbutter, så det betyder, at omkring en ud af 300 vil få en allergireaktion, hvis de spiser produktet. Det samme gør sig gældende med vacciner. Forestil dig nu, at én ud af 300 af en eller anden grund ikke er præcist nok, og at det kan være højere – eller meget højere?”
Problemet med bivirkninger opstår meget naturligt, når man tager en vaccine, der som Gardasil er afprøvet på 11.000 kvinder og unge piger, og får den ud på et marked med millioner af nye forsøgspersoner. Nationale vaccinationsprogrammer vil helt naturligt få et ubehageligt skær af medicinforsøg, da der helt automatisk vil dukke nye bivirkninger op.
Herhjemme har der været tilfælde af børneeksem, der er genopblusset efter vaccinen. Men eftersom børneeksem er en hyppig lidelse i målgruppen, mener man ikke, at lidelsen skal opfattes som en bivirkning til Gardasil. Men andre former for eksem, udslæt og nældefeber er foreløbig på listen over kendte bivirkninger.
Der er grund til at overveje, om HPV-vaccination er en god idé. De fleste kan få den uden mærkbare bivirkninger, men problemet er naturligvis, at en eventuel allergisk reaktion ikke kan forudsiges.
Et andet problem er, at vaccinen ikke beskytter fuldt og helt. En forskergruppe fra center for epidemiologi og screening på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, har tidligere advaret mod, at en udvidelse af HPV-vaccinationsprogrammet kan blive en farlig sovepude. Vaccinen kan give dem en falsk sikkerhed, så de fravælger fremtidige screeninger for livmoderhalskræft. Kvinder inviteres til den første screening for livmoderhalskræft som 23-årige, men der er en risiko for, at flere vil fravælge screeningen, hvis de har fået HPV-vaccinen.
HPV-vaccinen Gardasil forebygger ikke alle former for livmoderhalskræft. Omkring 70 pct. af alle tilfælde af kræftformen menes at stamme fra HPV type 16 eller 18, som vaccinen bl.a. beskytter imod. Der er omkring 100 forskellige typer HPV, og HPV-vaccinen beskytter ikke mod dem alle.
Vaccinen har vist sig mest effektiv, hvis modtageren ikke har været seksuelt aktiv. Hvis personen allerede har HPV-virus i kroppen – som 80 pct. af de seksuelt aktive danske kvinder menes at have – er vaccinen ikke så effektiv. Man kan ikke teste sikkert for HPV-virus, så det er ikke muligt at fastslå, om en kvinde, der er seksuelt aktiv har fået virussen eller ej. Virussen i sig selv behøver ikke være farlig. Det er kun ca. én pct. af de kvinder, der har den, som i løbet af livet udvikler livmoderhalskræft.
Det er en god idé at overveje tilbuddet om gratis vaccination, før du selv springer ud i det – eller anbefaler det til din datter. Du kan finde flere fakta og holdninger til spørgsmålet på internettet. Det er ikke nødvendigvis et let spørgsmål at tage stilling til, men det er værd at holde sig for øje, at der bag de principielle diskussioner også findes en medicinalindustri, der gerne vil tjene penge – og som hilser et nationalt vaccinationsprogram mere end velkomment.
Kilder: cancer.dk, dr.dk/sundhed, usatoday.com, cnn.com, Youtube.com, vaccinationeducation.com