Ny forskning viser, at mange dødsfald som følge af blodpropper kan forhindres hvert år. Influenzavaccine er det simple middel.
Tusindvis af liv kan måske reddes med en simpel influenzavaccine. Det er forskernes melding, efter at et studie viser en klar sammenhæng mellem udbrud af influenza og hjerteanfald. Den britiske avis The Times skriver, at forskning ud fra 35.000 dødsvald viser, at i uger, hvor folk havde influenza, var der en trejdedel større chance for, at de blev ramt af hjerteanfald. Alle i risikozonen bør vaccineresForskerne bag undersøgelsen konkluderer derfor, at indluenzavaccine burde være obligatorisk for alle, der er i risikogruppen for at blive ramt af hjerteanfald. »Hvis folk kan forstå, at en influenzavaccine har en særlig god effekt til at beskytte hjertet, vil folk i højrisikogruppen være mere omhyggelige med at få en influenzavaccine hvert år«, siger professor Mohammad Madjid fra det amerikanske University of Texas. Det menes, at influenza giver akut inflammation, som kan løsne aflejringer fra åreforkalkninger på indersiden af blodårerne. Det kan være dødeligt, og en vaccination kan muligvis forhindre influenzaen i at komme. Ifølge Mohammad Madjid kan op mod 90.000 dødsfald som følge af blodpropper forhindret i USA hvert år, hvis alle patienter i risikogruppen bliver vaccineret om efteråret.
Kilde: Politiken