Vent på de økologiske jordbær

Foråret er på vej, og saftige, røde jordbær frister allerede i grøntafdelingerne. Men der er flere gode grunde til at vente på de danske, økologiske jordbær.

Når dagene bliver længere og solen begynder at lune lidt igen, får de fleste en lyst til at ændre på spisevanerne. De seneste måneders rodfrugter og vintercuisine skal afløses af noget friskt og saftigt. Noget, der dufter og smager lidt mere af livsglæde, sol og sommer. Så er det jo fristende at købe nye kartofler fra Mallorca eller Egypten, grønne asparges fra Chile eller røde, saftige jordbær fra Spanien. Kartoflerne smager som regel ikke af meget andet end vand, de grønne asparges er også noget karakterløse efter turen i kølecontaineren og jordbærerne har ikke meget jordbærsmag at byde på. Men vi vil jo bedrages, når foråret og håbet melder sin ankomst.

Jordbær er fyldt med sprøjtegifte

Der er dog flere gode grunde til at vente med jordbærrene til de økologiske danske er på hylderne.

Jordbær er nemlig generelt fyldt med rester af sprøjtegifte. 75 pct. af de udenlandske jordbær har rester af sprøjtegifte, mens det desværre ser en smule værre ud for danske jordbær: I en undersøgelse af danske jordbær i 2012 havde 85 pct. af prøverne rester af sprøjtegift.

Det er naturligvis inden for de berygtede grænseværdier, men cocktaileffekten, når flere sprøjterester fra andre fødevarer mikses, er ikke tilstrækkeligt belyst. I Danmark må der sprøjtes med 36 forskellige gifte på jordbærmarkerne, og der må sprøjtes indtil tre dage før høsten.

Økologi er uden sprøjtegift

Økologiske landmænd bruger ikke kemi. Forebyggelse, mekanik og håndkraft er de anvendte metoder til at holde ukrudt, svampesygdomme og insekter nede. Derudover udvælges de jordbærsorter, der er mest modstandsdygtige over for svampeangreb.

Produktionen pr. hektar er lavere sammenlignet med konventionel dyrkning. Til gengæld slipper forbrugeren for giftrester.

Det har også nogle positive effekter for miljøet. Ifølge ICROFS (International Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) er der 30 procent flere vildtlevende dyr og planter på økologisk dyrkede marker end på de konventionelt dyrkede.

Bier og stære hjælper med jordbærdyrkningen

I bekæmpelsen af insekter og svampe samarbejder de økologiske jordbæravlere med bier og stære. De sætter ynglekasser op til stærene, der æder de insekter, som ellers er et problem for jordbærrene.

Bierne er næsten på landmændenes lønningsliste. De hjælper nemlig med at bestøve planterne med anti-svampepulver, der er godkendt til økologisk dyrkning. Landmanden placerer pulveret ved udgangene fra bistaderne, bierne får det på fødderne og flyver rundt med pulveret til planterne på jordbærmarken.

Miljøkatastrofe i Spanien

Men det er ikke kun miljøet i Danmark, du kan sende en tanke, når du vælger jordbær. Du bidrager til en regulær miljøkatastrofe i Spanien, når du vælger de spanske. Selve transporten fra Spanien til Danmark udgør ikke det største problem – det virkelige problem er vandingen af jordbærrene på det 5000 hektar store område ved nationalparken Coto Donana tæt på Huelva i Sydspanien. Det enorme forbrug af vand udtørrer de naturlige og beskyttede vådområder omkring. Verdensnaturfonden WWF har de sidste otte år advaret mod udviklingen og frarådet europæiske forbrugere at købe de spanske jordbær.

Du kan selv få syn for sagn på Google-maps, hvor satellitbilleder af området tydeligt viser de enorme områder med de karakteristiske grå tunneler, klos op ad nationalparken. Kønt er det ikke.

Selvom ventetiden kan synes lang, er der flere grunde til at vente på højsommer og danske jordbær – helst fra en økologisk producent. Den type jordbær er så også ventetiden værd.

Kilder: Danmarks Naturfredningsforening, Berlingske.